Danmark er et landbrugsland. 

Det siger politikerne i hvert fald. Og særligt i de seneste måneder, hvor regeringen har arbejdet frem mod at få en grøn landbrugsaftale på plads, er den sætning blevet gentaget igen og igen. 

»Danmark er et landbrugsland,« sagde klimaminister Dan Jørgensen (S), da regeringen i april i år fremlagde deres planer for en grøn landbrugsaftale.

4. oktober faldt det grønne landbrugsforlig så på plads. Og i den forbindelse fik finansminister Nicolai Wammen (S) også sat streg under, at selvom Danmark har et af verdens mest ambitiøse klimamål, så er »Danmark også et landbrugsland.«

Men hvordan blev vi det? Og er vi stadig det i dag? Altså et landbrugsland.

1784: Det danske landbrug sættes fri

Først et historisk lynkursus:

For at forstå, hvordan Danmark blev et landbrugsland, kan vi med fordel skrue tiden tilbage til omkring 1784. Det fortæller Niels Kærgård, der forsker i jordbrugspolitik og økonomisk historie. 

Forud for 1784 var der gennemført en række landboreformer, der blandt andet betød, at de enkelte gårdes jord blev samlet i et stort areal tæt på gården, frem for at lægge spredt. Det gjorde landbruget mere effektivt.

I 1784 skete et regeringsskifte så i Danmark, der resulterede i, at:

• Stavnsbåndet ophæves, så bønderne kunne flytte frit rundt og arbejde. 
• Bønderne fik mulighed for at købe jord fra godsejere og blive selvejende. 

Mellem 1790-1810 blev cirka 60 procent af fæstebønderne til selvejerbønder, og en helt ny og stærk bondestand voksede frem i Danmark. 

Alt i alt betød det, at det danske landbrug blev langt mere effektivt fra 1780’erne. Det lagde fundamentet for, at det danske landbrug kunne tage fart i det næste århundrede.

»Tiden fra 1800-tallet og frem til 1870’erne kalder vi for kornsalgsperioden. Fordi Danmark navnligt lever rigtig godt af at sælge korn til England, der undergår en heftig industrialisering,« forklarer Niels Kærgård, der er professor emeritus på Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. 

Dansk landbrug tog førertrøjen i 1800-tallet

Det særlige ved det danske landbrug i 1800-tallet er også, at Danmark udvikler sig i en helt anden retning end de fleste andre europæiske lande. 

Den industrielle revolution tog for alvor fart, og i lande som England fortrængte storbyens osende fabrikker efterhånden landbrugets betydning for økonomien og beskæftigelsen. 

»I Danmark var det anderledes,« påpeger Carsten Porskrog Rasmussen, der forsker i landbrugets historie ved Museum Sønderjylland:

»Dansk industri var ganske vist i en rivende udvikling, men det danske industritog kunne stadig ikke følge med nabolandenes ekspreslokomotiver. Dansk landbrug overhalede til gengæld sine europæiske konkurrenter i årene 1870 til 1914,« siger Carsten Porskrog Rasmussen.

Fra 1870 og frem mod 1914 blev det danske landbrug det stærkeste i Europa. Det er blandt andet beskrevet i en kendt analyse af den hollandske økonomi-historiker Jan Luiten van Zanden.

Der er selvfølgelig flere gode forklaringer på, hvordan det danske landbrug blev så stærkt. Blandt andet spillede Grundtvig en rolle. Se fem forklaringer i faktaboksen.

Smør, ost og bacon blev stor dansk succes

En helt afgørende manøvre for det danske landbrug var, at vi var i stand til at omstille vores landbrug fra at producere korn til at producere animalske produkter som smør og bacon, som vi stor stil solgte til de stadigt rigere britere, forklarer Niels Kærgård:

»Briterne blev så rige, at de ikke bare ville have korn til brød. De ville også have smør og ost på brødet og bacon til morgenmad. Det levede det danske landbrug af helt frem til 1970’erne,« fortæller han.

Alt i alt betød udviklingen, at 1800-tallets voldsomme vækst og modernisering, der fik så mange europæiske storbyer til at bugne, blev smurt jævnt ud på det flade danske rugbrøds-land. 

»Vi får mejerier i hele landet. To-tredjedele af alle sogne får en lille landbrugsfabrik, og gårdene tager selv ny mekanik i brug,« lyder det fra Carsten Porskrog Rasmussen, der er også adjungeret professor i historie ved Aarhus Universitet. 

»Når bønderne har penge, har alle penge«

Landbrugets succes betød ligeledes, at det var bønderne, der skaffede næsten alle de penge, Danmark fik ind fra udlandet, påpeger Carsten Porskrog Rasmussen.

»Næsten alt den kul, der opvarmede byerne, og langt de fleste penge, som overklassen købte engelske skjorter for, almindelige mennesker købte kaffe for, og som militæret købte kanoner for, var betalt af smør, flæsk og æg fra det danske landbrug,« forklarer han.

»Når bønderne har penge, har alle penge«, sagde man.

Samlet set er det derfor i årene fra 1870 til 1914, at selvfortællingen om Danmark som en stor og stolt landbrugsnation tager form, fastslår Carsten Porskrog Rasmussen.

»Mens landbruget gik i stå i mange andre lande, løb det stærkere i Danmark end nogensinde før,« siger landbrugshistorikeren. 

Udviklingen fortsatte helt frem til 1930’erne, hvor landbrugets betydning for Danmark på mange måder kulminerede. I 1934 beskæftigede landbruget en tredjedel af den danske befolkning:

»Cirka en halv million af befolkningen var beskæftiget i landbruget. Der har aldrig været så mange, der arbejdede i landbruget som i 1934,« lyder det fra Carsten Porskrog Rasmussen. 

Du kan se i grafen her, hvor stor en procentdel af befolkningen, der har været beskæftiget i landbruget. Mens procentdelen var større i 1800-tallet og før, toppede det totale tal i 1934.

Gennem 1940’erne toppede antallet af landbrugsejendomme i Danmark historisk set også med over 200.000 selvstændige landbrug. Siden da, er der blevet færre selvstændige landbrug, som til gengæld er blevet langt større.

I tabellen her, kan du se, hvordan antallet af landbrug har været faldende siden 1946, mens gennemsnitsarealet per landbrug (ha) er blevet langt større.

I dag er landbruget én branche blandt mange

Det var altså storhedstiden. Efter 2. verdenskrig tog 150 års dansk landbrugseventyr så småt en ny og mindre glansfuld drejning.

»Fra 1945 fik Danmark for alvor en industri, der kunne eksportere og gøre det mere og mere hastigt,« fortæller Carsten Porskrog Rasmussen. 

Allerede fra 1940 arbejdede flertallet af danskerne ikke længere i landbruget, men i industrien og håndvæksfagene. Og i 1950’erne overhalede industrien også landbruget og blev Danmarks største indtægtskilde.

Og så sagde man: »Man kan ikke leve af at klippe hinanden«. Men det kunne man godt. For nu lever vi af handel og service, påpeger Niels Kærgård.

Siden er andre industrier vokset større, mens landbruget har gennemgået en vild effektivisering. Det betyder, at landbruget er blevet højteknologisk, og der er blevet færre landbrug, der beskæftiger stadigt færre mennesker. 

En del af historien er, at den store mekanisering har erstattet behovet for manuelt arbejde, påpeger Carsten Porskrog Rasmussen

»Siden 1960’erne har dansk landbrug været præget af en ekstrem rationaliserings-svikmølle. Ingen andre steder er produktiviteten er steget så meget mere, mens der er blevet langt færre mennesker i branchen,« forklarer han.

I dag kan en ko eksempelvis give dobbelt så meget mælk som for 50 år siden, og de malkes i dag af robotter. Den slags effektiviserings-spring er sket overalt i landbruget. 

I takt med, at landbruget har produceret flere fødevarer med færre ansatte, er der sket to ting, påpeger Carsten Porskrog Rasmussen: 

1. Efterspørgslen på landbrugsvarer er ikke vokset lige så kraftigt som indkomsten, for vi kan ikke spise uendeligt meget. Da landbruget samtidig har effektiviseret produktionen voldsomt, kan færre og færre mennesker klare at lave fødevarerne.
2. Effektiviseringen har samtidig gjort fødevarer langt billigere, så vi kan bruge mere og mere af indkomsten på andre varer eller ydelser som rejser, der næsten intet betød for et par generationer siden.

Alt i alt er de forskellige brancher udjævnet. 

Nu taler vi ikke om det store og altdominerende landbrug, men i højere grad om en landbrugs- og fødevarebranche eller ‘fødevarekomplekset’, forklarer Carsten Porskrog Rasmussen.

På knap 50 år er landbruget - og herunder skovbrug, fiskeri og råstofvinding - gået fra at dække 8 procent af Danmarks BNP til 2 procent:

Er Danmark et landbrugsland i dag?

Og så er vi fremme ved i dag - 2021 - og det helt store spørgsmål: Er Danmark stadig et landbrugsland i dag?

Niels Kærgård tygger på spørgsmålet i et par sekunder. »Det kommer an på, hvordan du ser på det,« siger han.

»Ser du på det rent økonomisk, så er Danmark ikke et landbrugsland i dag. Landbruget beskæftiger under 3 procent, og eksporten er under 10 procent, så kan man ikke rent økonomisk sige, at Danmark er et landbrugsland,« svarer Niels Kærgård.

Samme vurdering kommer fra professor emeritus i samfundsøkonomi Søren Kjeldsen-Kragh fra Københavns Universitet.

»Det vil være en absurditet at gå rundt og påstå, at vi er et stort landbrugsland, for det fylder en meget lille del af økonomien efterhånden,« lyder det fra Søren Kjeldsen-Kragh.

»Det er ikke det samme som at sige, vi ikke skal have en produktion. Men antagelsen om, at landbruget er Danmarks hovederhverv, holder slet ikke – heller ikke, hvis man ser på beskæftigelse,« tilføjer han.

Til gengæld dækker landbruget to tredjedele af Danmarks areal, og står i dag for en fjerdedel af Danmarks samlede drivhusgasudledning.

»Det vil sige, når du kører gennem landet, så er det landbruget, du ser. Når du flyver over Danmark, ser du rapsmarker og korn. Så når vi snakker miljø og landskab, så er Danmark et landbrugsland,« siger Niels Kærgård.

På kortet, som forskere på Aarhus Universitet har udarbejdet til Videnskab.dk, kan du se et overslag over, hvor meget landbruget fylder i Danmark. Du kan få hele baggrunden for kortet, og hvordan det skal læses, i artiklen: Nyt Danmarkskort: Så meget fylder dansk landbrug. Artiklen fortsætter efter kortet. 

Kortet her skal forstås som et tankeeksperiment, hvor man forestiller sig, at al svineproduktion blev samlet i ét område, alle byer blev klumpet sammen et andet sted og så videre. Dermed kan kortet illustrere, hvor meget de forskellige kategorier fylder arealmæssigt, men siger intet om, hvor produktionen foregår - eksempelvis er svineproduktionen spredt ud over hele landet. (Illustration: Aarhus Universitet/Videnskab.dk)

Hvad tror du, at det betyder, når politikerne siger, at Danmark er et landbrugsland?

»Det har nok noget med tradition at gøre. Det er mere en slags refleks, end det er en realitet at sige det. Og så er det jo stadigvæk sådan, at Landbrug og Fødevare er en meget stærk erhvervsorganisation,« siger Niels Kærgård. 

Carsten Porskrog Rasmussen er ligeledes en smule tøvende, da han bliver spurgt til, om Danmark er et landbrugsland i dag:

»Det er et udsagn, der kan fortolkes i mange retninger. Hvis det betyder, at Danmark er gennemsyret af landbrug, så har det nok mere med sentimentalitet at gøre end noget andet. Det er lidt ligesom at sige, at Danmark er en søfartsnation. Begge dele er rigtigt. Danmark har historisk set tjent store formuer på søfart og landbrug.« 

Hvad tror du, at det betyder, når politikerne siger det?

»Når politikerne siger det i dag, så er det nok af politiske årsager. De har en politisk dagsorden. Men så er vil lidt mere ovre i spindoktorfaget, og det er ikke min ekspertise,« lyder det fra Carsten Porskrog Rasmussen.