Mange danskere er stolte af andelsbevægelsen, som blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet, hvor gårdmænd i Danmark gik sammen om at stifte en række mejerier. Bønder, der leverede mælk til et af mejerierne, ejede en andel af det.
Andelsmejerierne og de senere andelsslagterier gjorde det muligt at starte dansk masseproduktion af smør og bacon, som blev eksporteret, primært til England. Eksporten satte skub i dansk økonomi.
I tidens løb og helt op til i dag har bøndernes andelsbevægelse fået en stor del af æren for, at Danmark på rekordtid i det 19. og 20. århundrede udviklede sig fra et tilbagestående land til at blive et af de rigeste i verden.
»I et historisk perspektiv kan nøglen til Danmarks fremgang i høj grad tilskrives vores evne til at forløse fællesskabets skaberkraft,« skrev Uffe Elbæk og Rasmus Nordqvist fra Alternativet for eksempel for nyligt om andelsbevægelsen i et debatindlæg på Altinget. De fortsætter:
»Det var også sådan, andelsbevægelsen startede, og det var sådan, højskolebevægelsen startede. Ja, det var på mange måder sådan, at vi skabte et af verdens bedste lande.«
Begge fløje er vilde med andelsbevægelsen
Alternativister er ikke de eneste, der roser andelsbevægelsen til skyerne. Politikere både fra venstre- og højrefløjen lovpriser ofte tiden, hvor danske bønder stod sammen, og andelsbevægelsen blomstrede.
Dansk velfærd bygger på en erkendelse af, at fællesskab, blandt andet andelsbevægelsen, er vejen frem, antydede Lars Løkke Rasmussen (V) for eksempel i 2016 i en tale ved COOP’s 150 års jubilæum:
»Det er den erkendelse, foreningsdanmark er vokset ud af. Velfærdssamfundet er spiret frem af. Danmark er groet fra,« lød det i talen.
Fra den anden fløj roser Pelle Dragsted (EL) andelsbevægelsen, blandt andet i et interview i Information.
Forskere: Andelsbevægelsens betydning er overdreven
Men politikernes opfattelse af andelsbevægelsens betydning for dansk økonomi og velfærd er overdreven, viser ny historisk forskning, netop publiceret i bogen ‘A Land of Milk and Butter - How Elites Created the Modern Danish Dairy Industry’, skrevet af forskerne Paul Sharp og Markus Lampe.
»I historien om, hvordan Danmark er blevet et rigt land, bliver bønderne og deres andelsmejerier fremhævet. Også i udlandet har man set på den danske andelsbevægelse som et forbillede for, hvordan et land kan udvikle en økonomi,« siger Paul Sharp, der er professor på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet.
»Men vores forskning viser, at andelsbevægelsen er blevet tillagt for stor betydning. Det var ikke andelsbevægelsen, men tyske godsejere, der lagde grunden for den økonomiske udvikling i Danmark,« fortsætter han.
LÆS OGSÅ: Arla provokerer vores danskhed
Tyskere medbragte fremskridtet
Paul Sharp og Markus Lampes forskning viser, at dansk landbrug fik succes i slutningen af 1800-tallet, fordi tyske godsejere fra Holsten i 1700-tallet købte jord af den danske konge, som havde tabt en række krige til Sverige og derfor var på fallittens rand.
Godsejerne fra Holsten moderniserede derefter dansk landbrug, som på daværende tidspunkt var i en sølle forfatning.
»I 1700-tallet var Danmark et meget fattigt og tilbagestående land. Landbruget var bagud på mange måder. Mange steder brugte man de samme dyrkningsmetoder, som man brugte i middelalderen,« siger Paul Sharp.
Tyskerne var meget længere fremme, og de tyske godsejere, som købte land i Danmark, tog fremskridtet med sig.
LÆS OGSÅ: Indvandrere fik landbruget til Danmark
Landbruget blev omorganiseret
De tyske godsejere udviklede dansk landbrug, blandt andet ved at:
- Organisere markerne på nye måder.
- Oprette centraliserede mejerier på deres godser.
- Sætte gang i videnskabelige forsøg, der blandt andet førte til, at den røde, danske malkeko blev fremavlet.
- Indføre moderne bogholderi i landbruget.
- Skabe kontakt til eksportmarkeder.
»Godsejerne omorganiserede dansk landbrug. De eksperimenterede med nye dyrknings- og malkemetoder. De startede Det Kongelige Landhusholdningsselskab og skrev artikler til videnskabelige tidsskrifter om landbrug,« siger Paul Sharp og tilføjer:
»For første gang i danmarkshistorien satte godsejerne gang i en udvikling, hvor man i Danmark begyndte at tænke på videnskab og uddannelse og på, hvordan man kunne udvikle landet.«
Mælkecentrifugen sætte gang i hjulene
De tyske godsejeres indsprøjtning til det tilbagestående danske landbrug gav pote: I løbet af 1800-tallet kom der danske landbrugsskoler, og bøndernes produktionsmetoder blev langt mere avancerede, end før tyskerne opkøbte land.
»Alt var næsten på plads. Det eneste, der manglede, for at dansk landbrug kunne eksportere mejeriprodukter, var måder, hvorpå landmænd kunne arbejde sammen,« siger Paul Sharp, som bygger sin forskning på historiske kilder - blandt andet landbrugsvidenskabelige tidsskrifter og godsregnskaber fra 1800-tallet.
I 1870’erne blev mælkecentrifugen opfundet, og så gik det stærkt: I 1882 stiftede sydvestjyske gårdmænd det første andelsmejeri. I 1894 var der 907 andelsmejerier. 15 år senere var der 1.163.
»Den danske økonomi udviklede sig ekstremt hurtigt. Traditionelt har man opfattet andelsbevægelsen som en stor del af forklaringen. Men hvis de tyske godsejere ikke havde udviklet landbruget, ville bønderne ikke have været i stand til at stifte andelsmejerierne,« siger Paul Sharp.
De danske andelsmejerier er blevet tillagt så stor betydning, at der i historiens løb har været forsøg på at efterligne andelsbevægelsen i fattige lande. For eksempel har man forsøgt at lave andelsmejerier efter dansk forbillede i Indien.
»Det lykkedes ikke, og det er nok ikke så mærkeligt, for man har ikke haft øje for den udvikling, de tyske godsejere tilførte dansk landbrug, inden andelsmejerierne blev stiftet,« siger Paul Sharp.
LÆS OGSÅ: 1864 gav danskerne mindreværdskomplekser
Historien om andelsbevægelsen er sejlivet
Mads Mordhorst, der er lektor på Center for Virksomhedshistorie på Copenhagen Business School, forsker også i den danske andelsbevægelse.
Lektoren har endnu ikke læst Paul Sharps og Markus Lampes nye bog om de tyske godsejeres betydning for dansk økonomi, men han er enig i, at bøndernes andelsbevægelse i tidens løb er blevet tillagt alt for stor betydning.
»Gang på gang - århundrede efter århundrede - fortæller vi historien om, at landbruget og andelsmejerier satte gang i Danmarks økonomiske udvikling og ovenikøbet også er grundlaget for vores demokrati. Men jeg er fuldstændig enig i, at man skal passe på med at overdrive andelsbevægelsens betydning,« siger Mads Mordhorst.
Fortællingen er bagudskuende
Konsekvensen af den unuancerede historiefortælling er, at nogle fejlagtigt tror, at vi også i dag kan løse diverse problemer udelukkende ved at puste nyt liv andelsbevægelsen.
»Den dag i dag er det stadig sådan, at når vi skal diskutere, hvad vi skal gøre ved økonomiske og demokratiske udfordringer, er der politikere, både fra venstre- og højrefløjen, der siger, at vi skal bare lave en andelsbevægelse,« siger Mads Mordhorst og fortsætter:
»Men på den måde får vi en fortælling og en tilgang til problemerne, der er meget bagudskuende og nostalgisk.«
LÆS OGSÅ: Nederlaget i 1864 lagde grunden for velfærdsstaten
Man kan også fortælle en industrihistorie
Mads Mordhorst publicerede i 2017 et kapitel med titlen ‘Fire historier om smør og fortællingens magt’ til bogen 'Ole Lange - fra kætter til koryfæ'. I kapitlet opstiller Mads Mordhorst fire forskellige, mulige fortællinger om Danmarks eksporteventyr.
Lektoren mener ikke, at der findes en enkelt forklaring på, at Danmark på rekordfart gik fra at være et fattigt land til at blive et af verdens rigeste.
De tyske godsejere kan have spillet en rolle, men man kan også se på Danmarks fremgang som en fortælling om industrialisering eller som en fortælling om statsstyret produktion, siger han:
»I stedet for at give landbruget æren for Danmarks økonomiske udvikling, kunne man fortælle historien som en industrihistorie: Da mælkecentrifugen blev opfundet, blev det muligt at lave storindustri ud af mælkeprodukter,« siger Mads Mordhorst.
»Man begyndte at lave standardiserede produkter: Helt ens smørblokke pakket ind i cellofan. Det gjorde man ikke, fordi man fik andelsmejerier, men i kraft af en række centraliserede tiltag. Danmark var et af de første lande, der lavede en lov om, at mælk skulle varmebehandles,« fortsætter han.
Danmark fik succes med eksport af smør og bacon, fordi England på daværende tidspunkt gennemgik en industrialisering, hvor en hastigt voksende arbejderklasse i byerne blev et marked for dansk produceret smør og bacon.
»Den danske succes var i årtier fuldstændig bundet op på den britiske økonomi,« siger Mads Mordhorst.
Vinderen fortæller historien
Historien om andelsbevægelsens betydning for dansk økonomi er ekstremt sejlivet, fordi mange i tidernes løb har haft en interesse i at fremhæve den igen og igen, er Mads Mordhorst og Paul Sharp enige om.
Det gælder for eksempel landbrugsselskaberne og partiet Venstre, der opstod i slutningen af 1800-tallet for at varetage bøndernes interesser.
»Historien bliver fortalt af dem, der vinder en debat. Efter Grundloven blev vedtaget i 1849 var der store debatter mellem godsejere, bønder og købmænd. Bondepartiet Venstre vandt, så narrativet blev, at bønderne havde afgørende betydning. Godsejerne blev glemt,« siger Paul Sharp.
LÆS OGSÅ: Velfærd: Ideen der ændrede vores samfund totalt
LÆS OGSÅ: Landbrug: Forskere bruger gamle metoder mod nye problemer
