Skeletter på Rådhuspladsen stammer fra vikingetiden
En gammel kirkegård, som engang har ligget på Københavns mest centrale plads, har vist sig at være endnu ældre end hidtil antaget. Det flytter Københavns historie.
Rådhuspladsen kirkegård skeletter København

Skeletterne under Rådhuspladsen er fundet i flere omgange i forbindelse med metroudgravninger. Her ses udgravninger fra 2011, hvor de første skeletter blev fundet. (Foto: Københavns Museum)

De senere år har metroudgravninger ved Rådhuspladsen afsløret det ene opsigtsvækkende skeletfund efter det andet.

Tilsammen tegner fundene et billede af, at der her, på Københavns mest centrale plads, engang har ligget en etableret kirkegård.

Nu har kirkegården, som foreløbig har vist sig at rumme skeletterne fra omkring 50 døde mennesker, fået en opsigtsvækkende ny datering.

Rådhuspladsens kirkegård

De senere år har arkæologer gjort flere opsigtsvækkende fund i forbindelse med metroudgravninger ved Rådhuspladsen:

Måske husker du de 20 skeletter fra kvinder, mænd og børn, som blev gravet frem i al hemmelighed i december 2017 ud for JP/Politikens hus?

De første skeletter fra Rådhuspladsen blev dog allerede fundet i 2011 ved Rådhuspladsens busstoppested og H.C. Andersens Boulevard, og det er disse skeletter, som forskerne nu har fået nye dateringer på.

Skeletterne stammer fra samme kirkegård, og der er foreløbig fundet i alt omkring 50 individer.

Kilde: Hanna Dahlström

De ’ældste’ knogler ser ud til at være begravet et sted mellem år 1030 og 1050.

Det placerer dem officielt i den sidste del af vikingetiden, og dét var et resultat, der i dén grad kom bag på arkæolog Hanna Dahlström.

»Jeg var først meget skeptisk. Jeg tænkte, at jeg måske havde givet forkerte data til laboratoriet, eller at der var noget galt med udregningerne,« siger Hanna Dahlström, som er museumsinspektør ved Københavns Museum. Hun er desuden førsteforfatter på en ny videnskabelig artikel, hvor kirkegårdens nye alder indgår.

»Det gik op for mig, at jeg var forudindtaget«

Skeletterne, som blev fundet under Rådhuspladsen, har fra start vakt opsigt. Arkæologerne har nemlig hele tiden haft en antagelse om, at knoglerne formentlig stammede fra nogle af de første københavnere.

Men tidlige dateringer, de såkaldte kulstof-14-dateringer, kunne ikke give en mere præcis tidsangivelse end et sted mellem starten af 1000-tallet til midten af 1100-tallet, hvilket altså teknisk set kunne være alt fra år 1000 til år 1150.

Hanna Dahlström havde simpelthen ikke fantasi til at forestille sig, at der skulle være tale om den tidligste del af det tidsrum. Det passede ikke ind i hendes eksisterende forestillinger, at København skulle have haft en kirkegård – et tydeligt tegn på en bosætning – så tidligt i historien.

»Men det gik op for mig, at jeg var forudindtaget,« siger Hanna Dahlström, der er i gang med at skrive sin ph.d. om Københavns tidligste historie på Center for Urban Network Evolutions (UrbNet) ved Aarhus Universitet. 

»Jeg gik tilbage i det arkæologiske materiale og opdagede, at vi har både kamme, et halssmykke og andre fund, som godt kunne stamme fra den periode - og intet, der taler imod. Jeg føler mig nu overbevist om, at det her er det bedste bud, vi har på en datering af det ældste København,« siger hun.

Rådhuspladsen kirkegård skeletter København

Fundet af de første skeletter under Rådhuspladsen fik ikke helt så meget medie-bevågenhed som de senere fund i 2017, til trods for at der er tale om den samme kirkegård. (Foto: Københavns Museum)

De nye dateringer er opsigtsvækkende, fordi de er med til at omskrive historien for København.

Kirkegårdene er nøglen til at forstå

Før i tiden var det etableret viden, at København først blev til en storby under den berømte biskop Absalon, som fik den i gave af kong Valdemar i 1160’erne.

Første gang, København bliver omtalt i historiske kilder, er i slutningen af 1100-tallet, da Absalon får udleveret et gavebrev, der bekræfter, at han har fået tildelt København - det, man i mange år formodede blot var et lille fiskerleje.

I løbet af de seneste 10-20 år er det dog gået op for arkæologerne, at dén fortælling ikke holder stik.

Blandt andet fordi den berømte Sankt Clemens Kirke, som i første omgang også blev tilskrevet biskop Absalon, ligeledes har vist sig at være en tidligere ’opfindelse’.

Absalon og København

Den berømte biskop Absalon fik København i gave af Kong Valdemar i 1160'erne.

Absalon er kendt for at grundlægge Absalons Borg, cirka 100 år efter skeletterne på Rådhuspladsen blev nedgravet. Borgen lå, hvor Christiansborg ligger i dag.

For bare 20 år siden troede forskerne, at Absalon fik en lille fiskerby i gave og selv kunne tage æren for grundlæggelsen af København, som den storby vi kender den i dag. I dag ved de, at København var en storby længe før Absalon.

Baseret på de gravlagtes armstillinger og et møntsmykke er Sankt Clemens ældste grave blevet dateret til at stamme fra 1000-tallets midte eller anden halvdel, altså omkring 100 år før Absalon fik København.

Alligevel var det noget af en overraskelse, da arkæologerne pludselig stod med endnu en kirkegård mellem hænderne på Rådhuspladsen. Hvor passede den nu ind i regnskabet?

»Forholdet imellem de to kirkegårdes kronologi er vigtigt, fordi det kom så meget bag på os, at København kunne have haft to, måske samtidige, kirkegårde. Vi valgte derfor at lave en serie af analyser for de to kirkegårde. De er nøglen til at forstå, hvornår København bliver til en by,« forklarer Hanna Dahlström.

Bayesisk statistik gav mere præcise tal

For at blive skarpere på, hvornår de to kirkegårde eksisterede, var forskerne nødt til at gribe til nye metoder. Det var ikke nok at vide, at kirkegårdene stammede fra et tidspunkt i 1000-1100-tallet – der måtte mere præcise tal på bordet.

»Vi vil gerne vide, hvornår forskellige hændelser fandt sted i forhold til hinanden, og det kan have stor betydning, om man taler 50 eller 100 år tidligere eller senere. Det gælder særligt, når vi arbejder med byarkæologi, hvor tidsrammerne er så snævre,« fortæller Hanna Dahlström.

Hun sendte derfor sine data videre til lektor Jesper Olsen fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet. Jesper Olsen kastede sig over tallene med en relativt ny metode, som godt nok baserer sig på de samme kulstof-14-målinger som de tidligere dateringer, men på en langt mere statistisk sikker måde.


Fisk laver rod i dateringerne

Bayesisk statistik, forklarer Jesper Olsen, tager i første omgang udgangspunkt i kulstof, nøjagtig ligesom en almindelig kulstof-14-datering.

»Vi optager hele tiden kulstof, når vi lever, og derfor er vi i ligevægt med atmosfæren. Når vi dør, bliver den ligevægt forskudt, og mængden af kulstof falder, fordi vi ikke længere optager føde,« siger han og forklarer, at når man kender kulstoffets halveringstid – et mål for, hvor hurtigt et radioaktivt grundstof henfalder til andet grundstof – kan man derfor udregne, hvor længe nogen har været døde.

Mennesker har dog vist sig særligt svære at datere, blandt andet fordi vi ofte spiser fisk – og fisk optager ikke kun kulstof fra atmosfæren, men også fra dybhavet, som med Jesper Olsens ord er »mega stort og meget gammelt«.

Derfor giver en ren fiskediæt en datering, som er gennemsnitligt 400 år for gammel, forklarer Jesper Olsen.

25 procent fisk = 100 år for gammel

For at komme uden om fiskeproblemet måler forskerne på de såkaldte ’stabile isotoper’. En isotop er en variation af et grundstof, og at den er stabil, betyder, at den i princippet har en levetid på uendelig lang tid.

Hvis man sammenholder antallet af stabile isotoper med de radioaktive, som henfalder over tid – en optælling, der bliver lavet lidt ligesom i en mønttæller – får man en god indikation på, hvor meget fisk folk har spist, forklarer Jesper Olsen:

»Ud fra de målinger kan vi se, at diæten for de mennesker, der er begravet på Rådhuspladsen, nok har bestået af mellem 4 og 25 procent fisk. En enkelt er oppe på 28 procent. Det er forholdsvis meget.«

Forskerne er derfor nødt til at tage hensyn til fiskeindtaget for hvert enkelt individ. Regnestykket går strengt taget sådan, at hvis du har spist 100 procent fisk, bliver du dateret 400 år for gammel - så hvis du har spist 25 procent fisk, svarer det til en fjerdedel af de 400 år, og du bliver i udgangspunktet dateret 100 år for gammel. Der skal altså trækkes 100 år fra det oprindelige resultat.

»Vi kommer med helt forkerte udsagn, hvis ikke vi tager hensyn til det,« siger Jesper Olsen.

Arkæologisk viden gør statistik mere præcis

Så langt, så godt. Når fiskeproblemet er medregnet, skal kulstof-14-dateringen ’kalibreres’. Det betyder, at den måling, man har opnået – en måling, som altså viser, hvor meget kulstoffet er henfaldet over tid – omregnes til kalenderår.

»Det kan godt give os flere sandsynlighedspunkter, og vi kan i udgangspunktet ikke komme det nærmere. For nogle af målingerne fra Rådhuspladsen er vi ude i, at de kan stamme fra et tidsrum på mellem 100 og 150 år, hvor begge er næsten lige sandsynlige. Det er selvfølgelig utilfredsstillende, hvis det skal ind i kongerækken,« siger Jesper Olsen.

Og det er så her, at den nye metode kommer i spil.

Fremfor at give en upræcis datering, som nogle gange kan spænde over flere hundrede år, går man i gang med at lægge den bayesiske model ned over de modeller, som de i alt 20 kulstof-14-prøver fra Rådhuspladsen i første omgang har givet.

»Det fungerer sådan, at jeg spørger Hanna, hvad hun gjorde, da hun gravede det her materiale ud. Hvilken prøve lå nederst. Så siger hun: ’Det gjorde den her, så den vil jeg klart formode er ældst’. Sådan bygger vi sammen en relativ aldersinformation for prøverne op, det vi kalder en 'stratigrafi',« forklarer Jesper Olsen.

Modeller er aldrig bedre end tallene i dem

Når aldersinformationen er på plads, skal tallene ind i en computer, som får lov til at regne på, hvilket udfald der er mest sandsynligt.

»Det er en slags sandsynlighedsregning, hvor du beder computeren strø en masse tal ud og derefter beder den tjekke, om de passer inden for sandsynlighedsmodellerne og den arkæologiske model, vi har,« siger Jesper Olsen og tilføjer:

»Det er selvfølgelig betinget af, at de informationer jeg får af Hanna er rigtige, men sådan er det med alle modeller. De er aldrig bedre end de tal, man propper ind i dem.«

 

Ved at sammenholde de mange kulstof-14-dateringer med arkæologernes viden om stratigrafien på pladsen kan den bayesiske metode få aldersintervallet for kirkegården på Rådhuspladsen ned på 20 år: fra 1030 til 1050, »hvilket er næsten uhørt kort tid for kulstof-14,« påpeger Jesper Olsen.

»Jeg er sindssygt glad for, at den her model viser sig at være så præcis, så vi kan få så snævert et muligt tidsvindue. Man tager summen af den arkæologiske viden og prøver at modellere den i en sandsynlighedsmodel på baggrund af den arkæologiske information. På den måde får man den bedste af begge verdener.«

'Havn' var et strategisk sted for kongen

Desværre var det ikke muligt at lave tilsvarende præcise udregninger for Sankt Clemens kirkegården – netop fordi de arkæologiske observationer ikke var gode nok.

Det tyder dog på, at de to kirkegårde enten er startet samtidig, eller at Sankt Clemens er startet omkring 50 år senere, fortæller Jesper Olsen.

Det betyder, at København nu kan sættes ind i en ny historisk kontekst, forklarer Hanna Dahlström.

»København, i begyndelsen bare ’Havn’, har været et strategisk sted for kongen, som formentlig har brugt det som et link mellem de store byer som Roskilde og Lund. Men nu kan vi se, at det har været mere end et sted, man har rejst på tværs af. Det har været et sted med kirkegårde og kirker, hvor folk er blevet begravet og stedt til hvile. Et interessepunkt,« siger Hanna Dahlström.

I den videnskabelige artikel argumenterer hun og hendes medforfattere for, at kirkegården på Rådhuspladsen – og den kirke, som man formoder, der også har ligget – formentlig blev bygget af en eller flere stormænd, der rykkede ind i København, fordi de så handelsmuligheder og på et tidspunkt også fik brug for et sted at begrave deres døde.

Ikke længe efter er området, og dermed kirkegården, formentlig blevet overtaget af kongen, som i Havns gode placering så et potentiale til at konsolidere sit kongerige. Du kan læse mere om kongens involvering i København i boksen under artiklen.

Rådhuspladsen kirkegård skeletter København

»Det havde ingen forestillet sig«

Med de nye dateringer flytter vi Københavns historie, lyder det samstemmende fra historiker Bjørn Poulsen, som er medforfatter på det nye studie.

»Jeg synes, at det er ret vildt, at København allerede i begyndelsen af 1000-tallet var en etableret bebyggelse med måske to kirker. Når man har to kirker, kan man se, at det er et organiseret bysamfund. Det var der altså ikke nogen, der havde forestillet sig for bare et år siden,« siger Bjørn Poulsen, som er professor på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet.

Det hjælper os med at udfylde nogle af de eksisterende huller i by-arkæologien, mener Bjørn Poulsen.

»Hvis vi har en by i 1030, er det også interessant i en større sammenhæng, for det er ikke så mange år efter, at Roskilde og Lund kom til, og det giver derfor god mening, at den bliver placeret imellem de to som en slags transit-by,« siger han.

Rådhuspladsen kirkegård skeletter København

København lå strategisk smart imellem de to eksisterende byer Roskilde og Lund og har derfor formentlig fungeret som transit-by mellem de to, argumenterer forskerne. (Illustration: Dahlström et al./Videnskab.dk)

Rådhuspladsens kirke forsvandt først

Hvorvidt Sankt Clemens Kirke er kommet til samtidig med kirken på Rådhuspladsen eller lidt senere står stadig hen i det uvisse.

Til gengæld ved forskerne, at Sankt Clemens-kirkerne, som også ligger mange andre steder i Danmark, i hovedreglen er bygget af kongemagten.

Desuden ved de, at uagtet om den lille kirkegård på Rådhuspladsen kom til før eller samtidig med Sankt Clemens, var det med sikkerhed den, der forsvandt først.

De begravede ligger kun i 1-2, højst 3, lag, hvorimod kirkegården på Sankt Clemens fortsætter op gennem hele middelalderen, indtil kirken ifølge de historiske kilder blev revet ned omkring Reformationen i 1536.

Rådhuspladsen kirkegård skeletter København

Knoglerne fra et 5-årigt barn, som er blevet begravet på Rådhuspladsens kirkegård for omkring 1.000 år siden. (Foto: Københavns Museum)

»Men alt andet lige; når man har en by med to kirker, kan man altså ikke helt kimse ad den,« lyder det fra Bjørn Poulsen.

Københavnerne har handlet med jern og fisk

I den videnskabelige artikel gennemgår han og Hanna Dahlström såvel det historiske materiale, som de eksisterende teorier for Københavns opståen samt de nyere arkæologiske indsigter. De når på den baggrund frem til en række nye hypoteser for vores hovedstads tidlige år.

Ud over de nye kirke-dateringer finder de tegn på, at der har været en del handel i København. De finder blandt andet rester efter fiskeri og jernfremstilling, som formentlig har været de bærende elementer i Københavns økonomi.

De antager desuden, at der har været handel med landbrugsvarer, hvilket dog er nærved umulige at genfinde i det arkæologiske materiale i dag. Handlen har formentlig været på lille skala, og der har ikke været tale om langdistance-handel – men der har været en masse aktivitet og formentlig en stor tilstrømning af kongelige og adelige mennesker, forklarer Hanna Dahlström.

»Vi kan se fra oplandets stednavne og skattefund, at der har været en del aristokrati i umiddelbar nærhed, og vi tror, at København har været et naturligt sted for dem til at komme af med deres varer. Det har været en havn, hvor man har kunnet handle lokalt med eksempelvis kvæg og korn,« siger hun og tilføjer:

»Det har været en permanent bebyggelse med to kirker, med kongelig interesse og med rigtige mennesker, som boede og arbejdede og levede deres liv der. Meget mere end et fiskerleje.«

Begejstret kollega: Det er rigtig sjovt

Den nye artikel giver en meget fin opdatering på alle de udgravninger, der har været i København gennem årene, samtidig med at den fint præsenterer de gamle teorier, lyder det fra arkæolog Jens Ulriksen, som ikke har været involveret i forskningen.

Han er især begejstret for de seneste undersøgelser på Rådhuspladsen.

»Jeg synes, at det er sjovt, at man kan finde sådan en totalt glemt kirkegård på landets vigtigste plads i København, hvor man aldrig tidligere har haft en mistanke om, at der skulle ligge noget. Den slags overraskende nyt er jo rigtig sjovt,« siger Jens Ulriksen, som er forskningsleder ved Museum Sydøstdanmark.

Han har læst den videnskabelige artikel, som er udgivet i Danish Journal of Archeology, for Videnskab.dk.

Hvorfor er København anderledes?

Ifølge Jens Ulriksen mangler forskergruppen dog at argumentere lidt mere for, hvorfor København skulle have haft først én, så to - og så igen en - kirke.

»Det står i kontrast til udviklingen andre steder, hvor, når først kirkerne var etableret, blev de uhyre sjældent fjernet igen. Der sker det modsatte tilsyneladende i København, hvor en relativt omfattende kirkegård på Rådhuspladsen nedlægges på et tidspunkt, hvor der er tegn på, at byen fik stigende betydning. Det står i skarp kontrast til forholdene i nabobyen Roskilde,« siger han og tilføjer:

»Det, kunne jeg godt tænke mig, var blevet uddybet.«

Ifølge Bjørn Poulsen skal denne udvikling formentlig forstås i lyset af, at den tidlige kirkestruktur »nok skal opfattes som forholdsvis fleksibel,« hvilket Jens Ulriksen er helt med på.

»Men det ændrer ikke ved, at København fik en helt anden kirketopografisk udvikling end for eksempel Roskilde, Lund og Viborg. Formentlig fordi deres baggrund og grundlag var anderledes end Københavns, og det ville jeg gerne have hørt deres tanker omkring,« slutter Jens Ulriksen.

Kongen i 'Havn'

Forskerne tænker, at kongemagten har været involveret tidligt i København af flere årsager:

  • Vi ved, at Absalon, som var biskop i Roskilde, modtog ’borgen og byen Havn’ i gave fra kong Valdemar i 1100-tallet. Det betyder, at kongen på det tidspunkt havde magt til at ’forære’ København væk.

  • Flere forskere har argumenteret for, at kongemagten anvendte Sankt Clemens-kirkerne som et led i deres magtkonsolidering i 1000-tallets Danmark og England.

  • Der er fundet spor efter en voldgrav og en grøft, der omkranser et område på 1,8 hektar lige øst for Sankt Clemens-kirken i København, og dette bygningsværk må være organiseret på højt niveau af en person med beføjelse til at mobilisere den arbejdsstyrke, som byggearbejdet krævede. Placeringen ved siden af Clemens-kirken får forskerne til at tro, at det sandsynligvis var de samme kræfter, der stod bag.

Kilde: Hanna Dahlström

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.