Det var et trist syn, der mødte de københavnere, som for nylig spadserede forbi Lurblæserne ved Rådhuspladsen i centrum af København, ned mod Farvergade, og standsede i skyggen af Rådhustårnet: Igennem ståltrådshegnet kunne de se to små barneskeletter ligge side om side i deres enkle trækister, som nærmest lignede store dejtrug.
Nogle hastede forbi uden at se dem, men mange stoppede op og stirrede tavse på de små knogler, der nu lå blottet i det iskolde vejr, med et tyndt lag hvidt sne på sig. De, der kunne, fotograferede det sjældne syn, og arkæologerne blev mødt med mange spørgsmål.
Hvad var dog det?
Ni skeletter fra gammel kirkegård
I området ud for Farvergade er Københavns Energi i fuld gang med at ændre på fjernvarmeforsyningen. Københavns Museum havde i forvejen en aftale med bygherren, Københavns Energi, da man vidste, at der sandsynligvis var grave i området. Arkæologerne gik i gang med en udgravning – og stødte ret hurtigt på den første grav.
»Vi fandt ni skeletter og en tom grav – og seks af dem var børn, i alderen fra helt små børn på tre-fire år til teenagere. Det kan tyde på, at vi er stødt på et børneafsnit af en kirkegård, når vi finder så mange børneskeletter på et sted,« siger museumsinspektør og arkæolog fra Københavns Museum, Niels Penthin Grumløse.
Hvad døde de af ? Og hvorfor så mange børn?
Hospital på bymuren var upraktisk
Arkæologerne ved fra bøger og kilder om det gamle København, at netop i dette område har der engang været en kirkegård. Lige netop området ved Farvergade/Løngangstræde og Vester Voldgade – den game Filosofgang – er krydret med mange historiske bygninger og voldanlæg.
Men arkæologerne fandt især en ting interessant: Det gamle Vartov Hospital lå i Farvergade, hvor det i 1660’erne rykkede ind i Farvergården. Oprindeligt lå hospitalet i Hellerup, et plejehus for fattige, syge og gamle.
Senere blev der opført et nyt Vartov, ved det nuværende Triangelen, som en del af Københavns befæstning. Men det var upraktisk at have et hospital liggende som en del af bymuren – noget beboerne især mærkede i 1658, da svenskerne rykkede frem mod hovedstaden, og kanonkuglerne piftede om øerne på patienterne.
Stammer skeletterne fra børneopdragelseshjem?
Farvergården, oprindeligt et kongeligt tekstilfarveri, var blevet overtaget af Tycho Brahe i 1589. Bygningen lå i byens yderkant, tæt op ad bymuren og Vandmølletårnet, der var en del af byens befæstning.
Den iltre, utrættelige forsker, ville benytte fæstningstårnet som observatorium. Men det blev ikke rigtigt til noget – Tycho kastede sine øjne på Hveen – og kongen overtog igen Farvergården.
I 1606 blev det indrettet til børneopdragelseshjem. Det lyder slemt – og det kan også have været det. Desværre ved vi ikke meget om dette børnehjem. Men er det muligt, at de små skeletter, der nu er dukket op af jorden, kan have været børn fra denne institution?
Det kan blive meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, nøjagtigt at tidsbestemme skeletterne. De potteskår og smågenstande, der er fundet under udgravningen, kan være rodet rundt under de mange anlægsarbejder, som området har været igennem.
De duer ikke som nøjagtig tidsangivelse. Men udover Frederik d. 2.’s børnehjem, så er der en anden mulighed: Farvergården blev til et hospital med 130 senge i 1666 – og samtidigt omdøbt til Vartov.
Kulstof 14 kan ikke betale sig
»I forbindelse med Vartov Hospital, blev der anlagt en kirkegård, og vi ved, at Det Kongelige Vajsenhus – i princippet et børnehjem for forældreløse børn – fik lov til at benytte en del af kirkegården fra 1728.«
»Det kan være, at de seks børn, der er udgravet, kommer fra Vajsenhuset. Men de kan også være fra selve Vartov Hospital,« siger Niels Penthin Grumløse.
Den præcise datering af knoglerne får vi nok aldrig.
Nu skal de undersøges, dels på Københavns Museum og måske på Retsmedicinsk Institut. Det kan dog ikke betale sig at ofre en kulstof 14-analyse på dem.
Fejlmargenen er så stor, at det ikke giver mening, når knoglerne ikke synes at være ældre end højest fra slutningen af 1600-tallet.
Børn spillede fodbold med kranier
Det er tre unge arkæologer, der har stået for udgravningen: Stine Wozniak, forhistoriker, Jacob Mosekilde, middelalderarkæolog og arkæolog Samuel Keenan. De er flyttet ind i en skurvogn ved siden af udgravningen.
»Vi er ikke de første, som finder skeletter i dette område. Under krigen begyndte man at anlægge et bunkeranlæg, hvor der nu er parkeringsplads, og her stødte man på flere skeletter – dog ikke børn, så vidt vi ved. Men avisen ’Fædrelandet’ nævner, at betjente bemærkede nogle børn, »der spillede fodbold med kranier,« siger Jacob Mosekilde.
Netop parkeringspladsen er et sted, hvor arkæologerne gerne ville stikke spaden i jorden. Den er nemlig også en del af den gamle kirkegård. Men den udgravning må vente til en eller anden går i gang med at rive parkeringspladsen ned.
Børnelig begravet i nord-syd position
Spurgt om arkæologerne kan sige noget om dødsårsagen, svarer Jacob Mosekilde:
»Egentlig ikke. Det kræver en nærmere undersøgelse. Men der er ikke nogen voldsomme brud i knogler og kranier, så intet tyder på en voldelig død. Det kan have været en epidemi.«
»Vi har bemærket, at flere af skeletterne blev begravet i retningen nord-syd – ikke øst-vest, som ellers var det normale. Der er eksempler på, at forbrydere og udstødte af kirken blev nægtet en begravelse i en øst-vest position, sådan at de ikke kunne komme ind i himlen. Men her er der jo tale om børn, så det er en lidt mystisk placering.«
»Vi ved, at man i midten af 1800-tallet gik bort fra øst-vest retningen ved begravelser. Men Vartov Kirke selv var også anlagt i en nord-sydlig retning, og ikke øst-vest, som man plejer. Det kan være, at kirkens retning har skabt lidt forvirring, da man begravede de døde børn.«
Arkæologer håber på flere fund
Kisterne ser ud til at være forholdsvis godt arbejde, sandsynligvis lavet af fyrretræ.
Havde det været eg, ville træet være dækket af hvide svampepletter, efter nogle år i jorden, men da de mangler, antager arkæologerne – foreløbig – at de er laver af fyrretræ. Der er ikke brugt jern, men trænagler i flere af kisterne. Ganske solidt arbejde.
De tre arkæologer bliver foreløbig i deres skurvogn. Om nogle dage fortsætter Københavns Energi med udgravningerne. Denne gang skal de lave en rende tværs igennem Vester Voldgade over mod Rådhuset.
»Vi håber, at der dukker mere op,« siger Stine Wozniak.
»Volden gik jo ret præcist der, hvor Vester Voldgade ligger i dag, så måske støder vi på dele af den gamle befæstning fra Middelalderen, dele af volden eller graven.«
Ikke de sidste
Rådhuspladsen – blot et stenkast fra udgravningen – er næsten sikker på at give gevinst. Fra 1200-tallet og til ca. 1850 var området befæstet og virkede som Vesterport. For nogle år siden fandt man nemlig resterne af den gamle Clements Kirkegård i begyndelsen af Strøget, op mod Rådhuspladsen.
Også her dukkede skeletter frem, og kirkegården strækker sig nok under vejen, ind mod selve Rådhuspladsen. Så de små børneskeletter bliver nok ikke de sidste, vi ser til fortidens borgere i København.
Overalt i det indre København og brokvartererne er der store udgravninger i gang til 18 nye metro-stationer – og på Københavns Museum, har man travlt som aldrig før. Museet står midt i en af Danmarkshistoriens største arkæologiske udgravninger – spredt over Københavns gamle bydel.
Nu skal skeletterne som sagt undersøges grundigt. Det er i dette tilfælde bygherrebetalt arbejde, så der bliver tale om basale oplysninger som alder, køn, højde, samt knogleanalyse, der kan fortælle noget om eventuelle sygdomme.
Og så bliver de bragt op til Bispebjerg Kirkegård, hvor de skal genbegraves i, hvad der – forhåbentlig – bliver deres sidste hvilested.
