Hjælper det at fjerne mobiler og skærme fra undervisningen?

»Vi skal have lukket computerne, slukket mobiltelefonerne og genetableret et almindeligt klassefællesskab.«

Sådan sagde den socialdemokratiske børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, til DR, da han for nylig kunne præsentere 12 dugfriske anbefalinger til skærmbrug i undervisningen på de danske ungdomsuddannelser.

Anbefalingerne - som du kan læse i faktaboksen - skal blandt andet »minimere risikoen for, at eleverne bliver distraheret af mobiltelefoner og andre skærme i undervisningen«.

Men hvad ved vi egentlig om, hvad der virker og ikke virker, hvis vi vil skrue ned for skærmdistraktionerne og op for koncentrationen? Hvad siger forskningen?

Skærmforsker og lektor i pædagogisk psykologi Andreas Lieberoth arbejder lige nu på et systematisk overblik over forskningen i, hvad der sker, når der er skærme af forskellig art i undervisningslokalet.

Indtil nu har han trawlet 2.000 studier igennem om emnet og særligt en ting forbavser skærmforskeren, da Videnskab.dk beder ham om at bringe noget relevant forskning på banen:

»Der er ikke meget guld at komme efter,« siger Andreas Lieberoth med henvisning til, at det er forbavsende fattigt med såkaldt interventionsforskning i skærmbrug.

Interventionsstudier er kendt som en guldstandard i socialvidenskaben, hvor forskere undersøger effekten af tiltag i ‘den virkelige verden’ - at fjerne mobilen fra klasseværelset for eksempel - og sammenligner den med en kontrolgruppe, hvor tiltaget ikke er trådt i kraft.

»Jeg er faktisk forbløffet over, at der er så lidt interventionsforskning. Jeg fandt for et år siden et par fra Sverige, der mest fandt effekter på mobning og et fra Catalonien. Der er ikke meget mere nu.«

»Nogle burde kaste sig over det i Danmark med det samme,« lyder anbefalingen fra Andreas Lieberoth, der forsker ved DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

Firewall er en god ide

Men nu skal det ikke kun handle, om alt det vi ikke ved.

Generelt er Andreas Lieberoth nemlig positivt stemt overfor Mattias Tesfayes nye skærmanbefalinger:

»Jeg synes slet ikke, at anbefalingerne er dumme eller dårlige,« siger forskeren, der er aktuel med bogen ‘Den store skærmkamp’.

Andreas Lieberoth har derudover været involveret i arbejdet med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om skærmbrug, der udkom i oktober i år.

Særligt håndfaste råd til at sætte en ‘firewall’ op i klasseværelset, så elever ikke kan tilgå bestemte hjemmesider, ræsonnerer ifølge Andreas Lieberoth nogenlunde med, hvad vi fra forskningen.

»De helt basale løsninger hjælper - set fra adfærsperspektiv - på de udfordringer, som handler om distraktion i undervisningen,« nævner Andreas Lieberoth.

Elever spiller ikke Tetris 'med vilje'

Forskning fra Aarhus Universitet viser, at det meget ofte ikke er overlagt eller ‘med vilje’, når elever tjekker mentalt ud fra undervisningen, og nærmest per automatik åbner et spil Tetris eller hopper ind på Instagram.

»Det er en uplanlagt adfærd. Det har ofte ikke noget at gøre med, at en elev tænker: ‘Nu vil jeg ikke høre efter’. Men de her klik, der fører dem ind på en spilhjemmeside, sidder nærmest bare i fingrene på eleverne,« forklarer Andreas Lieberoth.

Samme forskning viser, at eleverne mister koncentrationen efter 20-25 minutter, hvorfor de impulsivt tager et digitalt frikvarter.

»Derfor tror jeg også, at tiltag som en firewall på bestemte hjemmesider kan mindske risikoen for den uhensigtsmæssige adfærd,,« siger Andreas Lieberoth.

Mobilhoteller kan være en hjælp, men…

Et andet spændende tiltag, der ikke er udpenslet i de nye anbefalinger, handler om helt eller delvist at fjerne mobiltelefoner fra undervisningen.

Enten ved at indsamle dem i et såkaldt mobilfængsel, hvor eleverne slet ikke kan tilgå dem. Eller i et mobilhotel, hvor eleverne skal spørge om lov, før de må få deres mobil.

Ifølge Andreas Lieberoth findes der også belæg for, at den slags tiltag kan hjælpe med at skabe færre distraktioner i undervisningslokalet.

I psykologien taler forskere om, at multitasking - at gøre to ting samtidig - og såkaldt ‘switching cost’ - konstant at gå fra én aktivitet til en anden - er skadeligt for vores koncentrationsevne, fortæller skærmforskeren:

»Mange tror, at de kan multitaske, men vi mister meget mere koncentration, end vi bilder os ind, når vi har gang i to opgaver på samme tid. Det samme gælder, når telefonen bipper og larmer, og du hele tiden skal skifte fokus for at forholde dig til, hvad der sker på den.«

Derfor tror DPU-lektoren også på, at det i nogle tilfælde kan have en positiv effekt at sende mobilerne i fængsel eller på hotel under undervisningen.

I nogle tilfælde, fordi gevinsten afhænger af typen af undervisning.

Telefonens tilstedeværelse har eksempelvis ikke en stor effekt på kreativt arbejde, hvor man gerne må lade tankerne flyve. Men i timer, der kræver fokus på hård indlæring og svær terperi, kan mobilen nemmere distrahere.

»I Hr. Andersens tysktime kan det være en god idé at fjerne telefonerne, men i en anden situation er det mindre nødvendigt. Min hovedpointe er sådan set, at det er situationsbestemt, hvornår det giver en god effekt,« siger Andreas Lieberoth.

Ingen forskel på hårde eller bløde strategier

Og det leder Andreas Lieberoth frem til sin overordnede pointe om skærmdebatten i undervisningen:

Generelt er det for simpelt at sige, at strenge skærmregler er bedre end bløde regler. Der findes ikke en ‘one size fits all’-løsning.

Andreas Lieberoths har i sin egen forskning skabt et overblik over mobilregler og deres effekter på 600 skoler i Danmark. Første gang i 2018 og senest i 2020, som endnu ikke er udgivet.

I et studie, der er undervejs og står til at udkomme i 2024, har Andreas Lieberoth sammen med sociolog Benjamin Ilsøe undersøgt, om der er en sammenhæng mellem strenge eller bløde mobilregler, trivsel og karakterer.

Konkret har de sammenlignet deres viden om mobilregler fra danske skoler i 2018 med data fra Danmarks Statistik om skolernes generelle trivsel og afgangseksamener i matematik og dansk.

»Vi fandt ingen systematisk sammenhæng mellem strenge eller løsere mobilregler, og hvordan eleverne klarer sig og trives,« siger Andreas Lieberoth, der minder om, at deres resultater endnu ikke er udgivet og derfor ikke tryktestet blandt andre forskere.

Uddannelserne skal selv bestemme

Andreas Lieberoth anbefaling er derfor også, at lederne og lærerne på gymnasierne og de andre ungdomsuddannelser selv bør tænke over, hvilke regler de vil have på deres uddannelse.

»Jeg håber, at skolerne vil starte med at kigge på deres egen kontekst, i stedet for at finde svar i brølekoret af meninger, som ikke bygger på praksiserfaring. Man bør spørge sig selv, hvad er det for en slags uddannelsessted, man vil have, og derfra bestemme sig for, hvordan skærmene passer ind og ikke passer ind,« siger Andreas Lieberoth.

Det er dog netop også sådan en selvbestemmelse, der lægges op til i de nye anbefalinger, der skal »give en ramme for dialog om, hvordan man på hver enkelt skole bedst muligt kan håndtere udfordringer med digital distraktion,« som ministeriet formulerer det.

»Jeg har lavet forskning i Armenien, Moldova og Ukraine, hvor uddannelserne er topstyret af ministeren, der dikterer helt ned til pensum-niveau. I Danmark har vi tradition for, at skolerne selv bestemmer,« slutter Andreas Lieberoth.