Et hurtigt klik på like-knappen kan have vidtrækkende konsekvenser for tilværelsen udenfor sociale medier som Facebook, Instagram og Twitter.
Dommer ved den såkaldte Meld og Feld-sag, Søren Holm Seerup, er havnet i lidt af et stormvejr, fordi han blandt andet har ‘liket’ et Facebook-opslag, der opfordrede Morten Messerschmidt til at gå af som næstformand i Dansk Folkeparti.
Søren Holm Seerup var retsformand i sagen, der netop havde dømt DF’eren til seks måneders betinget fængsel for dokumentfalsk og svig med EU-støtte.
I 2015 endte den folkekære børnevært Sebastian Klein i en shitstom, da han ‘syntes godt om’ en hadefuld Facebook-kommentar, der bad Suzanne Bjerrehuus om at »LUKKE RØVEN« (og mere til). Sebastian Klein undskyldte med, at han havde fumlet med tommelfingeren og ‘liket’ ved en fejl.
Men når likes ophøjes til at være et udtryk for vores meninger og holdninger, er det problematisk af flere årsager, fortæller lektor og medieforsker Malene Charlotte Larsen til Videnskab.dk:
»Vi skal passe meget på med at lave en-til-en tolkninger af, hvad et like betyder,« fortæller lektor og medieforsker Malene Charlotte Larsen til Videnskab.dk.
»’Likes’ er spontane og er ment i en specifik kontekst. Men det er svært at sige, hvad intentionen bag ved at klikke på en ‘like’-knap er,« uddyber Malene Charlotte Larsen, der er tilknyttet Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.
Mindst 31 motiver bag et ‘like’
Forskning viser, at når vi klikker på den opadvendte tommelfinger på Facebook og ‘hjerter’ opslag på Twitter eller Instagram, ligger der en bred vifte af motiver og meninger bag den uskyldige handling.
Malene Charlotte Larsen har selv lavet flere undersøgelser, der peger på, at der findes mindst 31 forskellige motiver bag at ‘like’ et opslag på sociale medier.
»Nogle liker, fordi de synes om det delte indhold. Nogle liker, fordi de har medlidenhed med afsenderen, andre for at forvirre algoritmen. Andre bruger det som et bogmærke. Og andre igen liker, fordi de ved et uheld fumlede med telefonen,« påpeger Malene Charlotte Larsen.
Et mindre finsk studie kom i 2015 frem til, at der var mindst 17 betydninger bag et like på Facebook. I 2015 så Facebook godt nok meget anderledes ud, end det gør i dag, hvor man nu kan bruge hjerte-, grine- og græde-emojis. Men resultatet er stadig tankevækkende, mener en af forskerne bag:
»Et like er så overfladisk og simpel en handling. Vi ville gerne forstå, hvad der rent faktisk lå bag. Og det viste sig selvfølgelig, at det ikke var så simpelt endda,« forklarer Veikko Eranti, der er lektor i sociologi ved University of Helsinki:
»Der findes simple 'sovs og kartoffel'-likes, hvor man liker noget, fordi man kan lide opslaget, men der var ofte også langt mere komplekse motiver bag et like,« tilføjer Veikko Eranti, der selv var overrasket over, hvor mange forskellige motiver, der kunne findes bag et hurtigt klik på like-knappen.
Langt de fleste i undersøgelsen likede et Facebook-opslag, fordi de rent faktisk kunne lide indholdet af opslaget. Men ofte lå der også komplekse sociale motiver bag et like, der ikke havde noget med indholdet at gøre.
- Nogle likede af medlidenhed, fordi et opslag ikke var blevet liket af andre.
- Andre likede for at networke, og andre fordi liket så godt ud i andres øjne.
- Nogle likede for at flirte, for at gengælde en andens mange likes, og andre likede igen opslag, fordi personen bag var en god ven, de gerne ville støtte.
- Nogle likede som en joke og andre for at forvirre algoritmen.
Folk tolker dit like, som det passer dem
Problemet og forvirringen opstår for alvor, når andre folk begynder at tolke på intentionen bag et like, der - som vi lige har gennemgået - kan være ret mudret.
Hvis der er mere end 31 motiver bag et like, vil der være mindst lige så mange tolkninger af det, fastslår lektor Malene Charlotte Larsen:
»Her opstår misforståelserne, for når folk tolker, udfylder de en masse tomme pladser for at forstå meningen bag det ‘like’, du har givet. Men hvis de tolker et ‘like’ som en tilkendegivelse af en bestemt politisk overbevisning eller interesse, risikerer de at lægge en tolkning ind over, som der ikke er belæg for,« lyder det fra medieforskeren.
Det gør sociale medier og deres mekanismer til et vanskeligt felt at navigere i, forklarer professor i interaktionsdesign på Aarhus Universitet Peter Dalsgaard, der netop forsker og underviser i, hvordan designet på eksempelvis sociale medier fungerer:
»Flertydigheden i, hvad et like betyder, inviterer til, at andre kan tolke liket, så det passer til deres foruddefinerede vinkel. Det kan være et problem, fordi praksis ændrer sig over tid og det, der engang var intentionen med et like ikke længere fortolkes på samme måde,« forklarer han og tilføjer:
»Selv når folk eksplicit skriver i deres profiltekst, at et like ikke er lig en endorsement (opbakning, red.), vil andre tit læse det som sådan.«
Skizofren kommunikation
Like-forvirringen taler ind i et større og iboende problem med sociale medier, påpeger Peter Dalsgaard:
»På den ene side er de designet til og inviterer nu-og-her meningsudvekslinger, som i andre sammenhænge ville være flygtige og kun nå en nær skare af samtalepartnere, men på den anden side gemmes alt hvad man har sagt potentielt i årevis og kan tilgås og fremsøges af alle og enhver.«
Derfor er det ofte en skizofren form for kommunikation, der finder sted på sociale medier:
»På den ene side inviterer det til det uformelle og uforpligtende, på den anden side kan det tolkes formelt og forpligtende, som eksempelvis Seerups like-kvaler afspejler,« pointerer Peter Dalsgaard.
‘Likes’ er altid politiske
Vi mangler med andre ord en fælles forståelse af, hvilken betydning vi skal lægge i et like - juridisk, socialt og kulturelt.
»Hvordan oversætter man et like til en handling i den fysiske verden? Det er lidt ligesom at nikke, men så alligevel ikke. Det betyder alligevel lidt mere. Vi mangler en god samtale om disse ting,« siger Veikko Eranti.
Den finske sociolog understreger dog, at det er naivt at tro, at et like eller andre handlinger på sociale medier ikke kan have konsekvenser for ens liv udenfor sociale medier. I Veikko Erantis øjne er et like på sociale medier »den mindste form for politisk handling, der findes«:
»Likes er en form for nano-politik. Det er en meget, meget lille politisk handling, men likes er i sin basale form politiske, og derfor kan de have konsekvenser. Det er vi nødt til at lære at forstå,« siger han.
Det lyder måske voldsomt, at det skulle være politisk, hvis du liker din mosters flotte madbilleder på Facebook. Men pointen skal forstås på to måder. Der er en social del og en teknologisk del.
»Selvom folk liker ting af alle mulige årsager, skal vi huske på, at hvis folk liker et opslag eller et foto, så er det i hvert fald ikke, fordi de hader det. Det vil altid være en form for tilkendegivelse af støtte til indholdet eller afsenderen bag indholdet,« påpeger Veikko Eranti.
Og så er der den teknologiske del.
Opslag på sociale medier er i grunden en del af ét stort spil, der styres af algoritmer. Hvis du engagerer dig i et opslag ved at kommentere eller like, kan det i grunden betragtes som en stemme for opslaget, der resulterer i, at opslaget kommer bredere ud og vises for endnu flere mennesker, forklarer Veikko Eranti.
»Likes er valuta,« supplerer Malene Charlotte Larsen.
Vi skal lære at leve med tech-giganterne
Selvom et like har mange betydninger, er det lille klik som oftest ufarligt. Det er mest offentlige og kendte personer, der for alvor kommer i fedtefadet for et like.
Men det er heller ikke usandsynligt, at arbejdsgivere, familiemedlemmer, venner eller diskussionslystne typer på sociale medier studser over, hvad du har liket. Og hvem ved, om du måske en dag spiller en rolle i en offentlig sag, hvor din like-historik kan ramme som en boomerang?
Derfor er forskernes budskab også, at vi først og fremmest bliver bedre til at tænke over, hvad vi liker, og hvorfor vi liker. Derudover håber de på, at vi med tiden får flere fælles samtaler, om hvad likes og andre handlinger på sociale medier bør have af betydning.
»Lige nu er det os, der skal lære at leve med og indrette os efter tech-giganterne,« lyder det fra Veikko Eranti.
Derfor er det også vigtig at have en samtale om, hvad en dommer eksempelvis må og ikke må på sociale medier. Bør en dommer helt lade være med at like opslag? Eller er det for lille en handling?
»Jeg har selv ikke et klart svar på det. En dommer kan ikke stille op til valg og stadig være aktiv. Er et like en stor nok handling? Det ved jeg virkelig ikke, og det kommer selvfølgelig an på konteksten,« siger Veikko Eranti og fortsætter:
»Mange mennesker har 15-16 års Facebook-historie liggende. At fiske efter 10 år gamle likes giver ingen mening, hvis samfundet skal udvikle sig. Det er selvfølgelig anderledes med likes, der en uge gammel. Men hvor sætter vi grænsen?«
Medieforsker Malene Charlotte Larsen kan heller ikke stille klare regler op for, hvad et like bør have af betydning, men hun opfordrer til, at vi i højere grad tager bladet fra munden fremfor at trykke på hjertet eller den opdavendte tommelfinger:
»Jeg synes, at vi skal være mere velovervejede på sociale medier. Så i stedet for at like så meget, bør vi skrive til hinanden og kommentere. På den måde bliver vores kommunikation mindre tvetydig og sværere at misforstå,« slutter hun.
