Mens Andreas Mogensen var på sin seneste rumrejse, deltog han i et arrangement på Nobelprismuseet i Stockholm med titlen Nobel Calling Space. Her blev han 'beamet' ind på storskærm til en samtale med de to franske forskere Ferenc Krausz og Moungi Bawendi, som dagen forinden havde modtaget Nobelprisen i henholdsvis fysik og kemi.
På skærmen så man Andreas Mogensen frit svævende i et af rumstationens rum. De tre rigsfællesskabsflag, Grønland, Danmark og Færøerne (i den rækkefølge), hang på en snor udspændt bag ham. I løbet af samtalen fremviste han på opfordring fra Moungi Bawendi Niels Bohrs Nobelprismedalje i guld, som var udlånt til turen i rummet af Frederiksborgmuseet.
\ Bogomtale
Artiklen er skrevet på baggrund af bogen ’Nobelprisen går til … ”, der handler om Nobelprisen og de danske prismodtagere. Den er skrevet af denne artikels forfatter, Kristian Hvidtfelt Nielsen, og udkommer i serien 100 Danmarkshistorier på Aarhus Universitetsforlag den 11. juli 2024.
Bygger bro mellem videnskab, historie og branding
Scenen var sat til en blanding af videnskab, historie og branding. Arrangementet handlede om de to Nobelprismodtageres videnskab, henholdsvis attosekundfysik (Krausz) og kvanteprikker (Bawendi).
Men det søgte også at skabe en historisk forbindelse til opdagelsen af kvantefysik og utallige andre store opdagelser, der har været belønnet med en Nobelpris gennem tiderne, sådan som der stod i museets annoncering af arrangementet.
På opfordring fra Bawendi fortalte Mogensen om sine tanker, når han kiggede ned på Jorden fra rumstationen. Mogensen fremhævede universets uendelighed og uudgrundelighed som en evig kilde til refleksioner over de mange og store opdagelser, der er i vente for videnskaben, og som kan komme til at gøre en stor forskel for os alle i fremtiden.
Til arrangementet fremstod Nobelprisen som et stærkt brand for både frontforskning og anvendelser af videnskab til størst nytte for menneskeheden, som der står i Alfred Nobels testamente. Det var helt efter hensigten, for Nobelprisen er meget mere end anerkendelse af den fremmeste, mest excellente videnskab. Nobelprisen handler også om brandpleje og om at varetage prisens historiske kulturarv på den bedste måde.
Et show med pomp, pragt og videnskab
Med undtagelse af fredsprisen, som uddeles i Oslo, bliver Nobelpriserne uddelt hvert år på Alfred Nobels dødsdag 10. december i Stockholm. Det er hele vejen igennem et veltilrettelagt show, som selvfølgelig kræver en omhyggelig planlægning – lige fra nomineringen af kandidaterne går i gang i september måned året forinden til afholdelse af den store Nobelbanket på Stockholms rådhus.
Bag kulisserne foregår der hårde forhandlinger om, hvad videnskabelig excellence består i. Vi ved ikke præcis, hvad disse forhandlinger i dag drejer sig om. Fordi Nobelarkiverne er åbne fra 50 år tilbage, kan vi dog se, at der næsten altid har været uenighed om, hvilken videnskab og hvilke videnskabsfolk der skal modtage Nobelprisen.
\ Svensk og norsk dominans
- Det er Nobelkomiteerne, der bestemmer, hvem priserne skal gå til. Medlemmerne vælges blandt prominente forskere og eksperter inden for deres felt for en periode på tre til fem år, og de kan genvælges.
- Valgproceduren varierer komiteerne imellem, men indebærer ofte nominering og afstemning blandt medlemmerne af de respektive akademier eller institutioner.
- Det har derfor typisk været svenske videnskabsfolk eller litterater, der sidder i videnskabs- og litteraturkomiteerne, selvom der ikke er et krav om en bestemt nationalitet.
- Medlemmerne af den norske nobelkomite, der uddeler fredsprisen, vælges af det norske storting, og valget afspejler derfor den aktuelle politiske balance i Norge.
Excellence i videnskaben er, som videnskabshistorikerne Nils Hansson, Thorsten Halling og Heiner Fangerau påpeger i deres introduktion til bogen Attributing Excellence in Medicine, ikke en objektiv, målbar størrelse. Det er tværtimod noget, som kræver indgående diskussioner mellem de relativt få videnskabsfolk, der sidder i Nobelkomiteerne.
Det bliver efterfulgt af en offentlig ceremoni, hvor beslutningen om, hvad der gælder som excellent videnskab og ikke mindst excellente videnskabsfolk, bliver præsenteret for en bredere offentlighed. Således bliver excellence en del af et årligt ritual med behov for omfattende ramme- og iscenesættelse.
Selve ceremonien udgør en central del af hele excellenceritualet. Det er et omfattende videnskabsshow, hvor de fornemme rammer og tilstedeværelsen af kongelige og kendte fra videnskab, politik, erhvervs- og kulturliv er med til at sikre en bred opbakning til Nobelkomiteernes excellence-vurderinger. År efter år cementerer showets samfundet og videnskabens støtte til Nobelprisen.
Hvorfor var medaljen med på rumrejse?
Takket være sin lange historie er Nobelprisen i dag kulturarv. Grunden til, at Andreas Mogensen tog Niels Bohrs medalje og andre kulturarvsgenstande relateret til videnskab med på sin rummission, er netop, at Nobelprisen repræsenter en lang historisk sammenfiltring mellem kultur, videnskab og teknologi. Videnskab som sådan er en vigtig del af vores kulturarv - og omvendt. Det står Nobelprisen for.
Handels- og erhvervsforskerne Mats Urde og Stephen A. Greyser kalder Nobelprisen for et kulturarvsbrand. De påpeger, at det er flere mere eller mindre uafhængige institutioner, der sammen sørger for at udvikle og opretholde Nobelprisens omdømme.
Nobelprisen som brand opstår som et samlet resultat af disse institutioners arbejde, som alle på forskellig vis søger at forvalte Nobelprisens kulturarv og bringe den i spil i forhold til de årlige uddelinger.
Der er en forholdsvis klar arbejdsfordeling mellem parterne i Nobelsystemet:
- Dem, der betaler:
Nobelstiftelsen er en privat fond, der blev stiftet i 1900 til at administrere Alfred Nobels testamentariske gave på omkring 31,5 millioner kroner. I dag beløber formuen sig til 31 milliarder kroner. Renterne bliver brugt på Nobelpriserne, som hver er på godt syv millioner kr. - Dem, der deler priser ud:
De fire prisuddelende institutioner er Kungl. Vetenskapsakademien (fysik- og kemi-priserne), Nobelförsamlingen på Karolinska Institutet (prisen i fysiologi eller medicin), Svenska Akademien (prisen i litteratur) og Den Norske Nobelkomite ved Det Norske Nobelinstitut (fredsprisen). - Dem, der tager beslutningen:
Nobelkomiteerne består typisk af fem til seks medlemmer udvalgt ved de respektive institutioner. Det er komiteerne, der står for udvælgelsen af prismodtagerne blandt de nominerede kandidater. Læs mere om komiteerne i faktaboksen tidligere i artiklen, - Dem, der lægger hus til:
Nobelmuseet åbnede i foråret 2001 i anledning af 100-året for uddelingen af de første Nobelpriser. Det ændrede navn til Nobelprismuseet i 2019. Beliggenheden i den gamle børsbygning i Gamla Stan giver museet en central placering i Stockholms bymidte. Museet har en permanent udstilling med genstande relateret til de mest kendte prismodtagere såsom Marie Curie, Winston Churchill og Nelson Mandela og stifteren Alfred Nobel. Derudover er der skiftende udstillinger og arrangementer med fokus på nyere forskning og aktuelle begivenheder.
Der vil nu blive bygget et større Nobelcenter i Stockholms centrum. Det bliver designet af stjernearkitekterne David Chipperfield Architects og er planlagt til at åbne i 2031. Bag centret står Nobelstiftelsen i samarbejde med de to store svenske fonde Erling-Persson Fonden og Wallenberg Fonden. Nobelcentret bliver et hus for videnskab og kultur. - Dem, der særligt koncentrerer sig om fred:
Nobels Fredscenter ligger i en tidligere banegård i det centrale Oslo. Centret åbnede i 2005, og det er i dag et af Norges mest besøgte museer. Ligesom Nobelprismuseet har Fredscentret en række forskellige udstillinger og arrangementer. - Dem, der kommunikerer:
Nobel Prize Outreach (tidligere Nobel Media) står for hjemmesiden Nobelprize.org og tilhørende sociale medier, som er Nobelprisens officielle ansigt udadtil. På Nobelprisens YouTube-kanal finder man en række videoer fra arrangementer som Nobel Calling Space med Andreas Mogensen, rundbordssamtaler og interviews med Nobelprismodtagere, informationsmateriale om de forskellige Nobelpriser og meget mere.
Forsøger Nobelprisen at dække over kontroverser?
For den brede offentlighed er Nobelprisen lig med de årlige prisuddelinger, men i virkeligheden består Nobelprisen af et omfattende kompleks af institutioner, fonde og virksomheder – som illustreret ovenfor. De er samlet om en fælles identitet, der kobler videnskabelige opdagelser, litteratur og fredsarbejde med Alfreds Nobels ønske om at støtte indsatser til menneskehedens bedste.
Hvad angår videnskabelige opdagelser, er det vigtigt for 'Nobelsystemet' at sikre, at prisuddelingen og prismodtagerne er bredt anerkendt. Hvis der opstår kontroverser om uddelingerne, hvad der ofte gør, kan det være i Nobelsystemets interesse i at dække over dem eller hvert fald undgå at omtale dem.
Den amerikansk-norske videnskabshistoriker Robert Marc Friedman har eksempelvis i en nylig artikel i tidsskriftet Annalen der Physik anklaget Nobelsystemet for at dække over antisemitisme i forbindelse med tildelingen af en Nobelpris til Albert Einstein i 1921. Selvom Einstein i flere år havde været den mest oplagte kandidat med flest nomineringer til Nobelprisen i fysik, var der modstand mod ham i Nobelkomiteen.
Denne modstand var delvist inspireret af den antisemitiske kampagne mod Einstein, der blev ført af en række tyske fysikere. Ifølge Friedman har Nobelsystemet aldrig anerkendt dette, men tværtimod forsøgt at feje det ind under gulvtæppet ved at skrive, at det bare var fejl, at Einstein ikke fik prisen før 1921 – og aldrig fik anerkendelse for sin relativitetsteori, men derimod fik prisen for opdagelsen af den fotoelektriske effekt.
Retfærdigvis skal det siges, at der findes en hel artikel om kontroverser i forbindelse med fredsprisen på Nobelprize.org. Det er dog vigtigt, at alle eller langt de fleste prismodtagere fremstår med en integritet og kvalitet, der holder over tid, så Nobelprisens kulturarv kan bevares fremadrettet.
Som et medlem af en af Nobelkomiteerne fortalte til Mats Urde og Stephen A. Greyser:
»Vi er alle klar over, at Nobelprisen er Sveriges og Norges vigtigste internationale symbol. Alle de involverede har en fælles ansvarlighed for en udvælgelsesproces, der er præget af høj hemmeligholdelse og høj integritet under stor mediebevågenhed. Det er krævende, men også fantastisk at være en del af.«
\ Skandalen i Svenska Akademien
Ingen skandale har rokket mere ved Nobelprisens image mere end skandalen i Svenska Akademien. Den begyndte i 2017 med anklager om seksuelle overgreb og korruption rettet mod den franske fotograf og kulturpersonlighed Jean-Claude Arnault, der var gift med akademimedlemmet Katarina Frostenson. Arnault blev anklaget for at have misbrugt sin forbindelse til Akademien til at få økonomiske fordele og udnytte kvinder seksuelt.
Skandalen resulterede i, at flere medlemmer trak sig fra deres poster, og at Nobelprisen i litteratur blev aflyst i 2018. En undersøgelse afslørede yderligere problemer med økonomiske uregelmæssigheder og magtmisbrug inden for Akademien. Denne begivenhed skadede institutionens omdømme og førte til betydelige reformer af dens struktur og arbejdsgange.
Nye Nobelgenerationer på vej
Nobelprisen ser ud til at vokse i betydning for både videnskab og samfund. For mange videnskabsfolk er Nobelprisen den ypperste form for anerkendelse, og der er en kamp om at få lov til at 'komme til Stockholm'. Det er med til at forstærke den interne konkurrence mellem videnskabsfolk, som nu er en almindeligt accepteret præmis for videnskaben, men som ikke nødvendigvis sikrer den bedste videnskab set fra samfundets synspunkt.
Nobelprisens mange pr- og kommunikationstiltag spiller godt sammen med et øget fokus på forskningskommunikation. Det sker på baggrund af et udbredt ønske om at oplyse og sikre en dialog og samarbejde mellem videnskab og befolkning. Samtidig er der et følt behov for at sikre rekrutteringen til særligt de natur-, sundheds- og ingeniørvidenskabelige fagområder, som netop ligger inden for Nobelprisens palette.
Arrangementet med Andreas Mogensen og de to Nobelprismodtagere gav mulighed for at præsentere alle de mange aspekter af Nobelprisen. Her var der både fokus på den lange historie af berømte Nobelpristagere og vigtige erkendelser – med Niels Bohr som det primære eksempel – og der var mulighed for at placere Nobelprisen sikkert i fremtiden.
Andreas Mogensen spurgte de to Nobelprismodtagere, om der stadig var noget nyt at opdage for videnskaben, eller om vi mere eller mindre allerede har forstået naturen og verden omkring os. Svaret var, at vi kun lige er begyndt. Det er meget inspirerende, responderede Mogensen, og det vil helt sikkert også inspirere den kommende generation af potentielle Nobelprismodtagere.
