Sandsynlighedsregning: Kvinder burde få mange flere Nobelpriser
Der er 96 procents sandsynlighed for, at kvinder ikke får de priser, de fortjener, viser statistisk analyse fra Niels Bohr Institutet.
Nobel pris kvinder kemi Curie Cori

Til venstre ægteparret Marie og Pierre Curie. Til højre ægteparret Gerty Theresa og Carl Ferdinand Cori. Begge par har modtaget fælles Nobelpriser - Marie Curie modtog desuden Nobelprisen i kemi i 1911. (Foto: Wikimedia Commons/Smithsonian Institution)

I år er der sket noget ganske usædvanligt: Kvinder har fået Nobelpriser, både i kemi og fysik. Det er kun tredje gang siden 1901, at en kvinde får Nobelprisen i fysik, og femte gang en kvindelig kemiker bliver hædret med prisen.

Nu tænker du måske, at langt færre kvindelige forskere end mandlige har fået Nobelpriser i fysik, kemi og medicin, fordi der ikke er ret mange kvinder, der forsker inden for de fire discipliner.

Samme tanke har strejfet forskere på Niels Bohr Institutet i København:

»Internt diskuterede vi, om det bare er, fordi kvinder er underrepræsenteret på fakulteterne, at det i langt de fleste tilfælde er mænd, der får Nobelprisen,« siger Liselotte Jauffred, der er adjunkt og forsker i biokompleksitet på Niels Bohr Institutet i København.

»Hvis kønsfordelingen blandt Nobelprismodtagere afspejler kønsfordelingen i forskningsverdenen, kan man jo ikke tale om, at fordelingen blandt Nobelprismodtagere er uretfærdig,« fortsætter hun.

Statistik modbeviser antagelsen

Tre af instituttets fysikere Liselotte Jauffred, Per Lunnemann og Mogens H. Jensen nøjedes ikke med at spekulere og antage. De gik i gang med at lave en statistisk analyse af kønsfordelingen i forskningsverdenen og blandt Nobelprismodtagere.

Kvindelige Nobelprismodtagere

21 kvinder har fået Nobelpriser i fysik, kemi, fysiologi/medicn og økonomi, siden priserne blev uddelt første gang i 1901. 

  • 3 kvinder har fået Nobelpriser i fysik
  • 5 kvinder har fået Nobelpriser i kemi
  • 12 kvinder har fået Nobelpriser i fysiologi/medicin
  • 1 kvinde har fået en Nobelpris i økonomi

Kilde: Nobelprize.org

Forskerne kombinerede data om, hvor mange kvinder, der har været fastansat som forskere i fysik, kemi, fysiologi og økonomi på amerikanske universiteter, siden Nobelprisen blev uddelt første gang i 1901, med data om, hvor mange kvindelige forskere der har fået en Nobelpris.

Derefter byggede de en statistisk model til at analysere: Hvor sandsynligt er det, at kvinder får Nobelprisen, hvis man ser på, hvor mange kvindelige topforskere der er og har været gennem tiden, og hvor mange priser der er blevet uddelt?

Regnestykket bekræfter, at alt for få kvinder har fået Nobelprisen i forhold til, hvor mange kvindelige seniorforskere, der er og har været:

Selv når man inkluderer de kvinder, der har fået Nobelpriser i år, er der en klar favorisering af mandlige forskere.

nobelprisen kvinder kemi fysik medicin økonomi kønsfordeling

6 af de 20 kvinder, der siden 1901 har fået Nobelpriser i fysik, kemi eller medicin. Øverst fra venstre: Maria Goeppert-Mayer, Rosalyn Sussman Yalow og Rita Levi-Montalcini.  Nederst fra venstre: Irène Joliot-Curie, Gertrude B. Elion og Gerty Cori. (Foto: Wikimedia/ Videnskab.dk)

»Samlet set er der 96 procents sandsynlighed for, at kvindelige forskere ikke får de Nobelpriser, de burde have fået, hvis man antager, at kvinder bør få det samme antal priser som mænd, når de er nået op på et højt niveau i forskningsverdenen,« siger Liselotte Jauffred om analysen, som endnu ikke er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, men er tilgængelig her.

Nobelpriser er ikke fulgt med tiden

I Nobelprisens første år var der ikke ret mange kvindelige forskere, så dengang kunne man ikke tale om, at kvinder ikke modtog nok priser i forhold til deres antal på forskningsinstitutterne.

Men i løbet af de seneste 50 år er antallet af kvindelige topforskere steget markant, uden at Nobelpriserne er fulgt med: Der bliver ikke uddelt flere Nobelpriser til kvinder, selvom der er flere af dem, som forsker.  

nobelprisen kvinder kemi fysik medicin økonomi kønsfordeling

Grafen viser, hvor meget antallet af kvindelige forskere i samfundvidenskaber (f.eks. økonomi), fysik og fysiologi (medicin) er steget på amerikanske universiteter siden 1901. (Illustration: Niels Bohr Institutet)

Analysen fra Niels Bohr Institutet er ren statistisk, så forskerne giver ikke svar på, hvorfor så få kvinder får Nobelpriser. Liselotte Jauffred har dog et par bud.

»Jeg tror ikke, at Nobelpriskomiteerne bevidst vælger kvinderne fra. Man må gå ud fra, at der simpelthen er færre kvinder, der opnår de store videnskabelige gennembrud, der skal til for at komme i betragtning,« siger hun.

Kvinder er lige så dygtige til at forske som mænd, men noget spænder ben for dem på deres karrierevej, formoder Liselotte Jauffred.

Strukturer spænder ben

Mandlige forskere har generelt stærkere professionelle netværk end kvindelige, viser forskning ifølge Liselotte Jauffred. Det kan være en del af forklaringen på, at mænd langt oftere får Nobelpriser, spekulerer hun.

For hvis en forsker har et godt netværk i forskningsverdenen, er der en større chance for, at han/hun kan få finansieret sin forskning.

Når finanserne er i orden, kan forskeren drive et stort laboratorium, og hvis vedkommende ovenikøbet har det talent, der skal til, er vejen banet for et videnskabeligt gennembrud, der kan udløse en Nobelpris.

Forskning bekræfter, at det ikke er manglende talent, men strukturer, der forhindrer kvindelige forskere i at nå helt op i den liga, hvor der er chance for at få en Nobelpris, bekræfter Evanthia Schmidt, der er lektor og forskningsleder på Aarhus Universitets Institut for Statskundskab samt gæsteprofessor på Oxford University i England.

»En kombination af strukturelle, kulturelle og institutionelle faktorer skaber barrierer for kvindelige forskere,« siger Evanthia Schmidt, der har forsket i kvinders vilkår i europæisk forskning.

nobelprisen kvinder kemi fysik kønsfordeling

Kemiker og fysiker Marie Curie blev i 1903 den første ud af tre kvinder, der siden 1895 har fået Nobelprisen i fysik. I 1911 fik hun også Nobelprisen i kemi. (Foto: Wikimedia)

Mænds dominans hænger ved

Traditionelt har mænd domineret forskningsverdenen. Det var først i 1960’erne, at kvinder for alvor begyndte at forske i naturvidenskabelige fag. I mange lande bliver videnskab stadig forbundet mere med mænd end med kvinder, viser undersøgelser.

Arven fra mændenes dominans hænger ved og gør det svært for kvinder at opnå de helt store gennembrud, siger Evanthia Schmidt:

»Den akademiske verden er traditionelt blevet defineret af mænd. Strukturen og kulturen på videnskabelige institutioner reproducerer de uligheder og kønsstereotyper, der historisk har været,« siger hun.

»Kvinder føler sig mere ensomme og oversete i forskningsmiljøerne, viser undersøgelser, og de har mindre tid til forskning end mænd, fordi de får andre opgaver - for eksempel mere undervisning,« fortsætter hun.

Ulighederne i forskningsverdenen kommer blandt andet til udtryk ved, at kvinder sjældnere end mænd bliver forfremmet og har mindre succes med at få deres forskning finansieret og publiceret.

I boksen under artiklen kan du læse en række forklaringer på, hvorfor kvinder sjældnere end mænd når helt til tops i forskningsverdenen.

Kvindelige forskere er værdige vindere

De komiteer, der uddeler Nobelpriser, ligger også under for strukturer, der medfører, at kvindelige forskere ikke får den samme anerkendelse som deres mandlige kollegaer, siger Curt Rice, der er leder af Norges Komite for Kønsbalance og Mangfoldighed i Forskning.  

»Det er uomtvisteligt, at Nobelpriskomiteerne ikke anerkender kvinders arbejde lige så meget som mænds,« siger Curt Rice, der også er rektor på Oslo Metropolitan University og tidligere professor i lingvistik.

nobelprisen kvinder kemi fysik medicin økonomi kønsfordeling

De blå søjler viser, hvor mange mænd der har fået Nobelpriser i fysik, kemi, fysiologi og økonomi. De røde er kvinder. (Illustration: Niels Bohr Institutet)

Nobelpriskomiteerne er godt klar over, at der er et problem med kønsfordelingen blandt Nobelprismodtagere, siger rektoren, som har rådgivet den norske komite om, hvordan den i højere grad kan sikre, at flere kvinder får hædersprisen.

Et mandsdomineret hierarki i forskningsverdenen medfører, at kvinder er stærkt underrepræsenteret blandt Nobelprismodtagere, siger Curt Rice:

»Hvert år er der mange kvindelige forskere, som ville være værdige vindere af en Nobelpris. Kvinder er involveret i rigtig mange videnskabelige gennembrud, men de mangler på komiteens nomineringsliste,« siger han og fortsætter:

»De videnskabelige gennembrud, der kan udløse en Nobelpris, bliver sjældent lavet af en eller to personer, men af store forskergrupper, der også består af kvinder. Men forskningslederen er oftest en mand. Det er ham, der bliver hædret, selv om en masse kvindelige forskere måske har arbejdet hårdt på at opnå resultatet,« siger Curt Rice.

Forslag: Giv alle priser til kvinder

Nobelpriskomiteerne har et ansvar for at vise omverdenen, at kvinder er lige så talentfulde forskere som mænd. Derfor er komiteerne nødt til at gøre en aktiv indsats for at få flere kvinder nomineret og hædret, mener Curt Rice.

»Jeg har foreslået, at Nobelpriskomiteerne et år giver alle priserne til kvinder. Det ville ryste forskningsverdenen og nogle ville sige, at det var uretfærdigt. Men alle priserne er jo år efter år blevet givet til mænd. Hvorfor ikke kvinder?«

Curt Rice har rådet Nobelpriskomiteerne blandt andet til, at:

  • Gøre en aktiv indsats for at finde kvindelige kandidater

  • Opfordre til, at flere kvinder bliver nomineret

  • Lave reglerne om, så Nobelprisen kan gives til en forskningsgruppe, i stedet for kun til forskningslederen

»Nobelprisen er måske den mest synlige og prestigefyldte pris i videnskab. I år har kvinder fået Nobelpriser i kemi og fysik, men det ændrer ikke på, at priskomiteen i mange år har sendt et signal til kvinder om, at lige meget hvad de gør, så får de ikke prisen. Jeg synes, det er sørgeligt,« afslutter Curt Rice.  

Derfor når kvinder ikke til tops

Evanthia Schmidt har været med til at lave fire europæiske undersøgelser af, hvilke barrierer, der forhindrer kvinder i at nå til tops i forskningsverdenen.

Undersøgelserne viser blandt andet, at:

  • Når universiteter udbyder professorater, er der en udbredt tendens til, at de allerede på forhånd har en idé om, hvem eller hvilken type forsker, de vil ansætte. Derfor laver de meget specifikke stillingsopslag. Det resultaterer ofte i, at der kun er en ansøger, og det er oftest en mand. »Det er vigtigt, at man sørger for, at der er flere kvalificerede ansøgere og mindst en af hvert køn,« siger Evanthia Schmidt og tilføjer: »Mangel på kvinder i ledende stillinger inden for videnskab betyder, at kvinders individuelle og kollektive meninger er mindre tilbøjelige til at blive udtalt i beslutningsprocesser, og at de derfor har ringe indflydelse på forskningsdagsordenen.«

  • De bedømmelsesudvalg, der beslutter, hvem der skal ansættes i professorater, består oftest overvejende af mænd. »Studier viser, at når kvinder er med i udvalg, øges chancen for, at en kvinde får stillingen med 14 procent i gennemsnit,« siger Evanthia Schmidt.

  • Mænd er i overtal i de udvalg, der beslutter, hvem der skal have bevillinger til at forske og publicere. Mænd vælger oftest andre mænd fra deres netværk. »Ubevidste kønsbias påvirker bedømmelser af ansøgninger til forskningsfinansiering, for eksempel forskellige fortolkninger af kvindelige og mandlige forskeres uafhængighed i forbindelse med videnskabeligt samarbejde, hvor der oftere bliver sat spørgsmålstegn ved kvinders personlige bidrag,« siger Evanthia Schmidt.

  • Kvindelige forskere beskæftiger sig oftere med områder, der traditionelt ikke er så prestigefyldte og etablerede. De arbejder ofte tværvidenskabeligt eller med anvendt forskning. Det er sværere at få publiceret tværvidenskabelige resultater i de mest anerkendte tidsskrifter. (Nobelprisen gives oftest til grundforskning inden for enkelte discipliner.)

  • Kvinder publicerer oftere end mænd deres resultater i mindre udbredte og i tværvidenskabelige tidsskrifter, hvilket kan være en barriere for at opnå finansiering og forfremmelse.

  • Kvindelige forskere har få kvindelige rollemodeller.

Ifølge Curt Rice er kvinders forskningsresultater ofte mindre synlige end mænds, blandt andet fordi kvinderne ikke publicerer lige så meget som mænd. Det kan skyldes, at kvindelige forskere i 20’erne og 30’erne oftere end mænd har perioder, hvor de ikke arbejder, fordi de er på barsel.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.