Kønsforskere: Piger opdrages til at fravælge højtlønnet IT-branche

Computernørder, geeks, gamere og hackere, som sidder hele natten foran skærmen, mens de spiser pizza og drikker cola. Altid drenge eller mænd.

Sådan ser computerprogrammører oftest ud på film, i nyhederne og i reklamerne.

Mediernes stereotype billede er med til at give unge en forkert opfattelse af, hvordan man skal være for at blive god til IT. Mange tror for eksempel, at kun drenge dur til at udvikle software, viser kønsforskning.

»Vi lever i en verden, hvor folk bliver overraskede, hvis en kvinde er god til at programmere,« siger Linda Sax, der er professor på University of California, USA.

Piger opfatter sig som mindre kompetente

Linda Sax leder et forskningsprojekt, som undersøger, hvorfor kvinder er underrepræsenteret på videregående IT-uddannelser. Hun var for nyligt i Danmark til en konference om emnet arrangeret af IT-universitetet i København.

Piger opfatter generelt sig selv som mindre kompetente end drenge, når de bliver spurgt om deres evner inden for matematik og IT, viser hendes forskning.

»Både drenge og piger bliver konstant op gennem deres barndom socialiseret til at tro, at matematik og datalogi er et mandligt domæne. Sejlivede kulturelle stereotyper præger unge, når de vælger uddannelse,« siger Linda Sax.

Forskellen er blevet større

Børn af begge køn vokser i dag op med en iPad eller en smartphone som deres forlængede arm. Alligevel er teknologiudvikling og programmering stadig i høj grad forbeholdt drengene.

På IT-universitetet i København er der kun 11 procent kvinder på det hold, der studerer softwareudvikling.

I USA opfatter piger i stigende grad sig selv som dårligere end drenge til matematik og den tekniske del af IT, viser Linda Saxs forskning.

»Man skulle tro, at forskellen på drenge og pigers forestillinger om egne matematiske og teknologiske evner var blevet mindre med tiden, men siden 1970’erne er den blevet større, ser vi. Det er et problem, for vi har brug for kvinder i IT-branchen,« siger professoren, som gennem flere årtier har spurgt tusindvis af studerende om, hvordan de opfatter deres egne evner.

IT-branchen mangler kvalificeret arbejdskraft. Ifølge Linda Sax og de øvrige oplægsholdere på konferencen i København er det derfor problematisk, at piger fravælger IT-uddannelserne, ikke fordi de mangler evnerne til at programmere, men fordi de er blevet opdraget til at tro, at drengene er bedre til det.

\ Læs mere

Kvinder undervurderer sig selv

Kønsforskellen er et vestligt problem

Linda Sax afviser, at kvinder fra naturens hånd er dårligere til at udvikle teknologi og løse matematiske opgaver end mænd. Kvinders dårlige teknologiske selvtillid skyldes nok snarere, at de indirekte har lært af medier, forældre og lærere, at de er mindre kompetente.

Den betragtning genkender Valeria Borsotti, der er antropolog og forsker i kønsforskelle på IT-universitetet i København.

Piger er ikke født til at være dårligt egnede til softwareudvikling og programmering, men i den vestlige del af verden bliver de socialiseret til at tro, at drenge er bedre til det, siger hun.

Andre steder i verden er der ikke de samme kønsforskelle.

»I Dubai er halvdelen af dem, der studerer computervidenskab, kvinder. Andre steder, for eksempel i Malaysia, er 60 procent kvinder,« siger Valeria Borsotti og fortsætter:

»Tallene viser, at der må være kulturelle grunde til, at piger i den vestlige del af verden fravælger de tekniske IT-uddannelser.«

Piger identificerer sig ikke med teknologi

IT-uddannelser giver gode fremtidige jobmuligheder og ofte en høj løn. Alligevel er det ikke mærkeligt, at unge piger i Danmark fravælger dem, siger Jo Krøjer, der er kønsforsker på Roskilde Universitets Institut for Mennesker og Teknologi.

Piger går uden om uddannelserne, fordi de kan have svært ved at identificere sig med det køn og den type mennesker, datalogi bliver forbundet med.

»Valget af uddannelse og fremtidigt arbejde er forbundet med den måde, man skaber sin identitet. I vores samfund hænger identitet uløseligt sammen med køn,« siger Jo Krøjer og fortsætter:

»Man er optaget af at være kulturelt genkendelig for sig selv og andre. Man ønsker at blive genkendt som enten dreng eller pige. Derfor er der en tendens til, at man vælger en uddannelse, der er domineret af det køn, man identificerer sig med.«

\ Læs mere

Er den lille forskel med på arbejde?

Børn ser kvindejobs og mandejobs

Det danske arbejdsmarked er et af de mest kønsopdelte i verden, siger Jo Krøjer.

»Alt, hvad der har med maskiner og teknik at gøre, bliver betragtet som mandlige jobs. Sygepleje, børnepasning og andre omsorgsjobs er derimod udpræget kvindeligt kønsmærket,« siger hun.

Når børn vokser op, danner de en opfattelse af verden og af, hvordan man skal være, ved at se på deres forældre, lærere, medier og omgivelser i det hele taget, siger Jo Krøjer.

Når børn ser, at arbejdsmarkedet er kønsopdelt, bliver de socialiseret til at tro, at visse jobs mest er for mænd, mens andre jobs egner sig bedre til kvinder.

»Børn kigger ud i samfundet og ser, hvad de voksne – for eksempel deres forældre – laver. I skolen oplever de, at flest matematiklærere er mænd, mens sproglærere oftest er kvinder.«

»Voksne præger på den måde børn i en bestemt retning. Forskning viser i øvrigt, at lærere, forældre og uddannelsesvejledere ofte har stereotype opfattelser af, hvilke fag piger og drenge er interesserede i,« siger Jo Krøjer.

\ Læs mere

Er vores køn formet af biologi eller kultur?

Flere forbinder datalogi med kreativitet

Selv om den tekniske del af IT-branchen i Danmark stadig er domineret af mænd, er der spæde tegn på, at flere piger har fået øjnene op for fagene. Ihvertfald har IT Universitetet i København i de senere år oplevet en svag stigning i antallet af kvindelige ansøgere.

Linda Saxs forskning viser, at et stigende antal amerikanske unge med årene er begyndt at forbinde kodning og softwareudvikling med kreativitet.

Noget tyder på, at en lignende tendens gør sig gældende i Danmark. Det kan være en grund til, at flere piger søger, gætter Valeria Borsotti.

»De datalogistuderende, jeg har interviewet, siger, at de er interesserede i programmering og softwareudvikling, fordi det er kreativt, og fordi de kan lide at løse problemer,« siger hun.

Softwareudvikling er ikke kun for nørder

Forestillingen om, at kun nørdede typer med en usund livsstil, uddanner sig inden for softwareudvikling, holder i øvrigt ikke, viser Valeria Borsottis forskning.

»De datalogistuderende er meget forskellige. Mange dyrker sport, og mange kan lide kunst og musik. Det, de har tilfælles, er, at de kan lide at løse problemer, er vilde med matematik og opfatter sig selv som kreative,« siger hun.

IT-universitetet tilbyder introduktionskurser – såkaldte bootcamps – til både kvindelige og mandlige studerende, der ikke tidligere har prøvet at programmere for at sikre, at alle kommer på samme niveau før semesterstart.