Saga-professorer skåler i oldnordiske øl

Normalt sidder de med næsen begravet i oldnordiske skrifter.

I denne uge drikker de middelalderøl, synger korsang og går på bryghus. Kedeligt er det ikke, når over tre hundrede professorer, forskere og studerende fra fem forskellige kontinenter mødes for at diskutere sagaer.

»Vi har fået Bryggeriet Sct. Clemens i Aarhus til at brygge en øl til os inspireret af opskrifter, som vikingerne brugte, da Island blev bebygget. Hele ugen er bryggeriet vores mødested, hvor vi rigtigt kan sige skål i sagaernes ånd,« siger konferencearrangør Ulla Loumand.

En afgørende ingrediens i den specialbryggede middelalderøl er enebær, som brygmesteren har knust med en hammer.

Saga-øl og islandsk musik på guitar

Saga-øllen med det oldnordiske navn Landnambryg er så stort et hit, at den har fået nogle af verdens mest anerkendte professorer i nordisk mytologi til at finde guitarerne frem for at spille islandsk musik på Sct. Clemens. I løbet af ugen er bryghuset blevet det sted, hvor konferencedeltagerne mødes, når de ikke er på ekskursion eller til seminar på universitet.

»Halvdelen af konferencen er det sociale, altså dét man taler om i kaffepausen og på bryggeriet. Det er guld værd at møde alle de her folk, som beskæftiger sig med det samme, som man selv gør,« siger Maria Bønløkke Spejlborg, der er i gang med at skrive en ph.d. på Aarhus Universitets Historiske Afdeling.

Hun og de andre konferencedeltagere har ellers nok at se til. Ugens program er spækket med seminarer og debatarrangementer om alt fra kropssprog i de islandske sagaer til italienske oversættelser af oldnordiske skrifter.

Unik litteratur om almindelige mennesker

Universitetsforskere helt fra Mexico, Japan og Australien er rejst til Aarhus, for at være med på saga-konferencen, som bliver afholdt et nyt sted hvert tredje år. Aldrig er så mange mødt op som i år.

Tilsyneladende stiger interessen for det oldnordiske, og det er ikke så underligt, mener arrangørerne.

»Sagaerne er jo en helt unik form for middelalderlitteratur, fordi de beskæftiger sig med almindelige menneskers hverdag og følelser. Man finder ikke noget tilsvarende fra den tidsalder andre steder i verden. I andre lande skrev man kun om aristokratiet og kirken på den tid. Altså om kongerne, folk omkring dem og gejsteligheden,« forklarer Jens Peter Schjødt, der er professor i nordisk religion på Aarhus Universitet.

Vikingerne har gjort sagaerne populære

Vikingerne fascinerer overalt i verden, og det er også deres fortjeneste, at sagaerne er populære, mener Jens Peter Schjødt, som har været med til at arrangere konferencen. Han bliver bakket op af sin medarrangør Pernille Hermann, som er lektor i Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet.

»Man kan sige, at vikingerne er en slags brand for Skandinavien, men der er mange usande myter om dem, for eksempel er det en skrøne, at de havde horn i deres hjelme. Hvis man vil vide noget videnskabeligt om vikingerne fra skriftlige kilder, er der kun sagaerne at gå til,« forklarer hun.

Saga-konferencen er en enestående mulighed for at få kontakter og blive inspireret af andre, mener Pernille Hermann.

»Saga-forskning er meget tværfaglig, og her på konferencen kommer vi fra alle mulige forskellige faglige discipliner. I det daglige er der ganske få på mit institut, der arbejder med det oldnordiske, så der har jeg ikke så mange at sparre med. Her på konferencen mødes jeg med ligesindede,« siger hun.

Studerende: »Som at møde Justin Bieber«

Aarhusianske studerende, som frivilligt sørger for, at konferencen kører på skinner, har også haft nogle hektiske dage. De har blandt andet sørget for, at deltagerne fra 25 forskellige lande har fundet frem til Aarhus Universitets Teologiske Fakultet, hvor saga-konferencen finder sted.

Det er også de frivilliges fortjeneste, at det hele gik op i en højere enhed, da deltagerne en dag tog på ekskursioner til middelalderhistoriske steder forskellige steder i Jylland.

Belønningen er, at de frivillige har fået lov til at møde nogle af deres helt store forbilleder. Pludselig kan de studerende, som har hjulpet til, uden videre gå hen og tale med professorer, som har skrevet de bøger, der står i bogreolerne.

»Det er så vildt at møde dem i virkeligheden, men de er utroligt åbne og helt nede på jorden. Man kan godt sige, at nogle af dem er en slags idoler, så det er fedt, at man bare kan gå hen og snakke med dem efter et seminar,« siger Kristina Aaes, der har læst Nordisk Mytologi på Aarhus Universitet.

»Det er lidt, ligesom når en teenager møder Justin Beeber, bortset fra, at vi selvfølgelig ikke skriger og råber, når vi ser dem,« fortsætter hun.

Saga-kor synger af

Kloge hoveder inden for nordisk mytologi er langt fra højt på strå. Det beviser de også i frokostpausen, hvor dybe mandestemmer blander sig med høje kvindelige. Det er koret Saga Singers, som øver sig i et undervisningslokale på det teologiske fakultet.

»Vi har øvet hele ugen på sange fra renæssancen. Vi kan desværre ikke synge sange fra middelalderen, hvor sagaerne blev skrevet, fordi der ikke findes flerstemmige sange på tryk fra den tid,« siger Agathe Hahn, der dirigerer koret, men til dagligt er ph.d.-studerende på Københavns Universitets nordiske forskningsinstitut.

»Koret er opstået sådan helt spontant, fordi nogle havde lyst til at synge. De er slet ikke vant til at synge sammen,« fortsætter hun.

Agathe Hahn er blevet valgt til at være Saga Singers’ dirigent, fordi hun også har studeret musikvidenskab i Tyskland.

Korets øvrige 16 medlemmer har også fine titler på universiteter i forskellige lande. Lørdag skal de optræde til saga konferencens afslutningsmiddag.

Her på Videnskab.dk bringer vi i den næste tid artikler om forskningen og interview med professorer, som er med på saga-konferencen i Aarhus.