Finske forskere, der beskæftiger sig med politisk følsomme emner, er ligesom de danske i en årrække blevet mødt med had, udokumenterede anklager og trusler, når de deltager i den offentlige debat, kan du læse i en tidligere artikel på Videnskab.dk.
Da hetzen mod forskerne eskalerede for et par år siden, blev der iværksat en række tiltag, fortæller den finske professor Esa Väliverronen, der forsker i akademisk frihed.
»Universiteterne har fået klare politikker for, hvordan de skal håndtere situationer, hvor forskere får aggressiv feedback, når de formidler deres forskning,« siger Esa Väliverronen, der er professor i medier og kommunikation på Helsinki Universitet i Finland.
»Der er også lavet guidelines til forskerne om, hvor de skal henvende sig, når de bliver chikaneret. Det vigtigste er, at de enkelte forskere ikke står alene med problemet,« fortsætter han.
Mindre intimideret nu
I Finland er der blevet oprettet en hjemmeside med råd og vejlednininger til institutioner og eksperter, der bliver chikaneret på sociale medier.
Hjemmesiden Häiritsevä palaute (Chikanerende feedback) er finansieret af Komiteen for Offentlig Information, som hører til under det finske uddannelsesministerium.
»Jeg har indtryk af, at situationen er blevet bedre, efter at problemet er blevet anerkendt og håndteret. Forskerne har fået mere viden, og de er ikke længere i tvivl om, hvor de kan få støtte og rådgivning,« siger Esa Väliverrone, som er formand for komiteen.
I 2015, 2017 og 2019 har komiteen lavet kvalitative undersøgelser, hvor de har spurgt forskere, hvilken feedback de får, når de formidler deres viden offentligt.
I den seneste undersøgelse er der tegn på, at forskerne føler sig mindre intimideret end i de tidligere, siger Esa Väliverronen.
Måsk kan vi lære af finnerne
Camilla Gregersen, der er formand for den akademiske fagforening DM, mener, at det kunne være en god ide at lave noget lignende i Danmark.
»Jeg oplever, at presset på forskere, der arbejder med politiserede emner som køn, migration, miljø og sundhed, er intensiveret. Derfor mener jeg, at der er behov for at få styrket de procedurer, der er i forskningsverdenen på det her felt,« siger Camilla Gregersen.
»Det er en god ide at lave procedurer for, hvordan institutionerne skal agere, når medarbejdere bliver udsat for noget,« tilføjer hun.
Anders Bjarklev, der er formand for Rektorkollegiet, som repræsenterer rektorerne på danske universiteter, afviser heller ikke, at finnernes eksempel kan inspirere.
»Det kan da godt være, at vi kan lære noget af finnerne, hvis de har gjort noget, der kan hjælpe medarbejderne. Det vil jeg gerne kigge på, om vi kan,« siger Anders Bjarklev.
Han mener dog ikke, at nedskrevne politikker og retningslinjer nødvendigvis er til megen gavn.
»Der er en grænse for, hvor mange regler og retningslinjer, der kan skrives ned. Så kan vi jo bruge al vores tid på det, og det ikke ikke alt, der kan løses ved at skrive alt muligt ned. Sagen er den, at de her ting bliver håndteret internt mellem den lokale ledelse og medarbejderne,« siger Anders Bjarklev.
