Sådan gør du din ferie mere bæredygtig

Mens vi går og glæder os til, den næste ferie, som måske indebærer en forlænget weekend i New York eller Dubai, kan vi med fordel overveje, hvordan vi gør turismen mere bæredygtig.

Corona lagde for nogle år tilbage masseturismen ned. Men i forhold til turisme, bør vi ikke stræbe efter bare at vende tilbage til verden af i går.

Tværtimod var corona også en øjenåbner for, at der kan være andre måder at holde ferie på, og at disse mere nære og langsomme ferieformer måske også indeholder dybere oplevelsesmæssige kvaliteter.

Turisme har en lang række miljø- og klimamæssige konsekvenser. Der bruges ressourcer, der produceres affald, naturområder inddrages, og kyststrækninger forvandles.

Dertil kommer, at rejseaktiviteter skaber omkring otte procent af verdens samlede CO₂-udledning.

Såkaldt cirkulær økonomi kan måske skubbe turismen i en anden retning. Cirkulær økonomi handler om at bruge færre og ikke-giftige ressourcer i produktionen.

Brugte produkter og produktelementer skal genanvendes i en cirkulær proces, og det samme gælder affaldsstoffer. Resultat er et lukket system, der ikke efterlader negative miljømæssige aftryk.

Størstedelen af turismen fungerer i dag ikke efter cirkulær økonomiske principper.

Men kan vi som turister selv hjælpe turismen i den retning? Og hvordan kan den gode ferie, der ikke efterlader et negativt miljømæssigt aftryk, se ud?

Sådan har vi gjort

Vi har i flere faser spurgt i alt 30 danske eksperter hvilke praksisser blandt turister der nu og i fremtiden vil kunne bidrage til en miljømæssigt bæredygtig turisme, specielt med henblik på at skabe en cirkulær økonomi i turismen.

13 af eksperterne deltog i et såkaldt Delphi-studie, hvor eksperterne i to faser svarede på fire spørgsmål, og hvor der i anden fase sker en prioritering af de svar, som fremkom i første fase.

Eksperterne kom fortrinsvis fra turistbranchen, men der var også mere generelle meningsdannere inden for turismeindustrien.

Dernæst afholdt vi et fremtidslaboratorium med 20 deltagere (med enkelte gengangere), som i grupper udviklede bud på fremtidens turistpraksis.

Vores forskning og resultater er publiceret i internationale tidskrifter (se her og her).

Ferie = luksus uden skyld?

Som turister er vi i udpræget grad selv herre i eget hus. Turister i hele verden vælger selv transportformer, destinationer, overnatningsfaciliteter, attraktionsbesøg og aktiviteter, og vi sammensætter dem, så vi kan skabe lige netop den ferie, vi ønsker os og har råd til.

Som turister er vi dermed også i høj grad selv ansvarlige for det aftryk, vores ferier sætter på miljøet og for, at turismen bevæger sig i retning af en cirkulær økonomi.

Turister rejser ofte langt for at nå de gode oplevelser. De søger luksus for rimelige penge, og ofte slækkes der på idealerne om at undgå madspild, sortere affald, og begrænse forbruget af ikke-bæredygtige produkter (se her og her).

For når vi er på ferie, handler det om at koble af fra alle forpligtelserne og nye livet uden at føle skyld (se her og her). Sådanne ferier har turistbranchen traditionelt været eksperter i at producere.

Deleplatforme: Et tveægget sværd

Hele 21 procent af turismens udledning af CO₂ anslås at stamme fra overnatningsfaciliteter (se her og her). Brugen af deleplatforme, blandt andet Airbnb, er blevet set som en vigtig vej til at gøre ferier mere bæredygtige.

Imidlertid opstår her et af flere paradokser:

Overnatninger i privatboliger, der er booket på Airbnb, anslås godt nok til at lede til et mindre miljømæssigt aftryk end overnatninger på de fleste hoteller.

Men samtidig medfører disse deleplatforme også, at flere end tidligere tager på flere kortvarige rejser med flyet som den dominerende transportform. Det gælder både for lejere og udlejere af boliger og værelser.

Det samlede aftryk fra turismen kan altså meget vel være større, når deleplatforme anvendes, end når mere traditionelle overnatningsformer udnyttes.

Eksemplet viser, at visse enkeltpraksisser ofte kombineres med andre praksisser på bestemte måder, så der formes samlede feriepraksis-typer. Og selv om enkelte praksisser måske er bæredygtige i sig selv, medfører de ofte andre ikke-bæredygtige praksisser.

Sådan bliver ferien mere bæredygtig

Vores studie resulterede imidlertid i mange forskellige forslag til, hvordan vi som turister kan fremme den cirkulære økonomi i turismen.

Ud fra eksperternes input er det bedste bud nu og i forhold til bæredygtige feriepraksis-typer at kombinere transport med tog eller bus til og fra turistdestinationerne.

Dertil kommer privat overnatning booket på deleplatforme eller miljøcertificerede overnatningssteder, brug af offentlig transport eller ikke-forurenende transportmidler – for eksempel cykler – på destinationerne, minimering af madspild, sortering af affald og så videre.

Der kan være tale om storbyferier, sommerhusferier, badeferier, naturferier eller andet. Herunder har vi samlet de forskellige tips i en grafik.

Langsom turisme kan give større oplevelser

Mange forslag fra eksperterne peger i retning af, at du som turist skal gøre mindre: rejse mindre (dog gerne længere tid ad gangen), over kortere afstand, langsommere og forbruge mindre, når du rejser.

Cirkulær økonomi handler dog ikke blot om at gøre mindre af alting, men om, at det vi gør, skal vi gøre, uden at der skabes negative miljømæssige aftryk.

Her er 'langsom turisme' ('slow tourism') et attraktivt bidrag til en cirkulær turismeøkonomi, hvor vi ikke får mindre men derimod større oplevelser, når vi rejser langsomt og oplever destinationer langsomt (se her og her).

Bevægelsen til og fra destinationen og fordybelsen i destinationen skaber ud fra denne filosofi en mere værdifuld oplevelse.

Den langsomme rejse kan altså være én løsning. Eksperternes forslag fokuserede imidlertid også på de muligheder, der ligger i de mere dominerende og mest forurenende rejseformer, herunder krydstogtturismen.

Ændres adfærden blandt turister, der deltager i sådanne rejseformer, kan det måske have større effekt end at udvikle nye turismeformer, der eventuelt kun vil omfavne mere begrænsede segmenter.

Men mere grundlæggende kan krydstogtsturisme kun blive bæredygtig, hvis nye skibe ikke anvender fossil energi, og hvis der ikke indgår flyrejser i forbindelse med krydstogtet.

De ferieformer og feriepraksisser, der har størst aftryk på miljø og klima, er således henholdsvis krydstogter og flyrejser.

Krydstogtskibe i danske farvande anslås for eksempel at udlede omkring 18 gange så meget sundhedsskadelig SOx (sodpartikler), som 2,5 millioner danske personbiler.

Turisterne kan ikke løse problemerne alene

Selvom vi kan stemme med 'fødderne' og vores pengepung, kan turister ikke alene skabe de forandringer, der er nødvendige for, at turismen bliver miljømæssigt bæredygtig.

Undersøgelsen indikerer således, at både turisternes og branchens praksisser må ændres, ligesom også det offentlige og det politiske niveau må agere.

For eksempel har man for nylig kunnet se en øget efterspørgsel efter togrejser. Efterspørgslen er imidlertid blevet fulgt op af beretninger i medierne om de pinsler og plager, man som togrejsende turist må udstå.

Der er altså også behov for, at der udvikles produkter, der understøtter turisternes nye praksisser.

I togrejsens tilfælde er det både et offentligt og privat ansvarsområde at udvikle togrejser, der kan konkurrere med flyet i forhold til komfort, pris og – i bedste fald – også rejsetid.

Hvad bringer fremtiden?

Overordnet set viser undersøgelsen, at vi som turister kan gøre rigtigt meget for at nedsætte vores miljø- og klimaaftryk.

Undersøgelsen indikerer ligeledes, at dette ikke nødvendigvis medfører dårligere oplevelser. Hertil kommer, at for eksempel flybranchen har formået at nedsætte udledningen af CO₂ per rejst kilometer en smule med nye flytyper og operationel optimering.

Alligevel synes turismen globalt set at bevæge sig i den forkerte retning. Hvorfor? Fordi flere af os rejser oftere og længere væk, og de mest forurenende turismeformer fortsat er i vækst.

Ikke desto mindre kan man forestille sig, at der med det øgede fokus på miljø og klima vil udvikle sig nye praksisser.

Disse praksisser vil skabe en øget efterspørgsel efter rejseformer, services, oplevelser og destinationer, hvor vi som turister efterlader minimale miljømæssige aftryk, og som kan indgå i en cirkulær økonomi.

De virksomheder og destinationer, der tager den udfordring alvorligt, og er på forkant med den, vil sandsynligvis være dem, der står stærkest i kampen om den miljømæssigt bevidste turist i fremtiden.