Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Novo Nordisk Fonden uddeler 75 mio. kr. til forskning i bæredygtighed og sundhed

Annonce:

Udvikling af bæredygtige batterier baseret på svampe og en ny metode til at filtrere kemikalier og medicinrester fra spildevand.

Det er omdrejningspunkter i to af de projekter, der netop har modtaget støtte gennem Novo Nordisk Fondens Interdisciplinary Synergy Programme, skriver Fonden i en pressemeddelelse.

Programmet støtter nytænkende tværdisciplinær forskning indenfor bioteknologi og sundhed. I alt har fonden uddelt 75 mio. kr. fordelt på fem projekter.

De to bevillinger inden for bæredygtighed er givet til

  • Lektor Jens Laurids Sørensen fra Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet.
  • Og professor Claus Hélix-Nielsen fra Institut for Vand og Miljøteknologi, Danmarks Tekniske Universitet.

De tre øvrige bevillinger har fokus på sygdomme og er givet til:

  • Professor Peter Balling fra Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, der vil udvikle nye teknikker til at måle mængden og fordelingen af den afgivne stråling ved en kræftbehandling.
  • Lektor Jesper Nylandsted fra Kræftens Bekæmpelse, der vil skabe en bedre forståelse af kroppens reparationsmekanismer.
  • Og professor Ian Hickson fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet, der vil undersøge defekter i syge kromosomer med sigte på udvikling af nye forebyggende og diagnostiske procedurer til behandling af sygdomme.

fghs