Kødforbrug, ferierejser og biler: Handler vi efter vores klimaværdier?

Skal verdens store miljøproblemer, herunder ikke mindst den globale opvarmning, løses gennem teknologisk innovation eller gennem ændringer i folks vaner og livsstil?

Skal udledningerne af drivhusgasser fra oksekødsproduktion begrænses ved, at der bliver udviklet en teknologi, hvor man kan dyrke kunstigt oksekød i laboratorier? Eller skal verdens befolkning blive vegetarer?

Den slags spørgsmål synes at være tilbagevendende i diskussionen af de menneskeskabte klimaforandringer og andre miljøproblemer.

Men hvad mener folk selv om den enkeltes ansvar for klimaindsatsen? Og omsætter holdningerne sig til handlinger i hverdagslivet?

Det kan et forskningsprojekt, jeg er i gang med på Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet, give nogle svar på.

Det er aldrig enten-eller

Modsætningen mellem enten adfærdsændringer eller teknologiske fix er naturligvis kunstig, fordi det altid på den ene eller anden måde vil blive et både-og.

Spørgsmålet er snarere, hvilken rolle ændringer i folks handlemønstre spiller i omstillingen til mere bæredygtige samfund – ikke om de overhovedet spiller en rolle.

Spørgsmålet er endvidere, hvilke faktorer der former folks adfærd, og hvilke kræfter der driver ændringer i deres handlemønstre.

Det spurgte vi om i vores undersøgelse

Som del af projektet ’Sustainability Concern in Discourse and Practice’ (Bæredygtig Omstilling i Medier og Praksis) gennemførte vi i 2017 en stor spørgeskemaundersøgelse og en række interviews – vel at mærke før den meget varme og tørre sommer i 2018, der meget vel kan have ændret manges opfattelse af klimaproblemerne.

Her spurgte vi respondenterne om eventuelle ændringer i deres liv på tre områder, der er vigtige for klimaet og miljøet: fødevarer, bolig og transport.

1.149 borgere besvarede spørgeskemaet. Det er værd at understrege, at det ikke var et repræsentativt udsnit af befolkningen. Der var eksempelvis en overvægt af folk med videregående uddannelser.

Man skal derfor være forsigtig med at udlægge undersøgelsen som et fuldt dækkende billede af danskernes holdninger. Men den kan pege på nogle tendenser i befolkningen.

Den kan vise noget om folks værdier og forestillinger om miljø, og den kan give svar på, hvilke værdier folk orienterer sig efter, når de begynder at handle i en mere bæredygtig retning. Du kan læse mere om metoderne i boksen ’ Hvad kan spørgeskemaundersøgelsen sige – og ikke sige?’ under artiklen.

I det følgende vil jeg præsentere nogle af de mest spændende resultater fra undersøgelsen.

Folk tager klimaforandringerne alvorligt

Først og fremmest kan vi se, at folk i høj grad opfatter klimaforandringerne som en alvorlig samfundsmæssig udfordring og mener, at den enkelte borger har et ansvar for at bidrage til klimaløsningerne.

Vi stillede spørgsmålet: ’Efter din mening, hvor alvorlige er nedenstående samfundsudfordringer, aktuelt og i de næste 10 år? Angiv venligst på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er ’helt ubetydelig’ og 5 er ’meget alvorlig’’.

For klimaforandringer svarede hele 77 procent enten 4 eller 5, altså enten meget alvorlig eller alvorlig, mens kun 7 procent svarede 1 eller 2.

Til sammenligning svarede 54 procent, at de opfatter flygtninge og indvandring som en alvorlig eller meget alvorlig samfundsudfordring.

Spørgsmål om den enkeltes ansvar gav overraskende resultater

Vi spurgte endvidere, i hvilken grad det er det enkelte menneske, der skal ændre adfærd for at begrænse klimaforandringerne. Resultatet var overraskende.

Vi bad folk om at angive deres svar på en skala fra 1 = ’slet ikke’ til 7 = ’i meget høj grad’.

Vi havde forventet, at tyngden af svarene ville ligge omkring 4 eller lavere, således at en reduktion af klimaforandringerne primært blev opfattet som et politisk og samfundsmæssigt ansvar snarere end et individuelt.

Men gennemsnittet lå på 5, og 65 procent af besvarelserne lå på værdierne 5-7. Det vil sige, at folk i høj grad mente, at det er den enkelte, der skal ændre adfærd.

Blandet billede af om vi lever op til vores idealer

Men handler folk så efter deres værdier?

Vi spurgte deltagerne i undersøgelsen om deres forbrug af kød, deres affaldssortering samt deres daglige transport og flyrejser. Vi spurgte dem samtidig, om de havde ændret deres adfærd på disse områder inden for de seneste fem år.

De, der havde ændret adfærd i mere klimagunstig retning, plus de, der ikke spiste kød, ikke fløj, ikke kørte bil og altid sorterede, blev desuden spurgt om årsagerne til deres handlemåder og til de ændringer, de havde foretaget.

Som man kan se af figuren herunder kommer det meget an på, hvilken del af hverdagslivet vi kigger på, om folk har ændret adfærd. Det er også meget forskelligt, om miljø og klima spiller en rolle i folks handlinger og adfærdsændringer.

Undersøgelsen giver alt i alt et noget broget billede af miljøperspektiverne i folks handlinger.

På den ene side ser forbruget og forbrugsændringerne ikke ud til at være særligt klimagunstige:

• Der bliver spist temmelig meget kød. På en skala fra 1 til 7, hvor 7 betyder ’primært kød ved alle måltider’ ligger gennemsnittet på 5,4 – altså en god del tættere på toppen end på bunden.
• Selv om en stor gruppe, 33 procent, aldrig eller næsten aldrig kører bil, er bilkørsel den dominerende transportform. Næsten halvdelen (48 procent) bruger altid eller næsten altid bilen i deres daglige transport.
• Der er snarere en stigning end et fald i den selvrapporterede biltransport, og det er ikke i synderlig grad af hensyn til klimaet, man afstår fra at køre bil.
• Blandt dem, der har reduceret deres bilkørsel eller bare aldrig har kørt bil, fortæller 34 procent, at det er mere praktisk på den måde, mens kun 21 procent angiver, at hensyn til miljøet er en medvirkende faktor. Omfanget af flyrejser er snarere stigende end faldende, og det er bestemt ikke af hensyn til klimaet, man afstår fra at flyve.

Det ligner altså en velkendt fortælling om uoverensstemmelse mellem holdninger og handlinger.

På den anden side peger nogle af undersøgelsens resultater på visse interessante bevægelser i befolkningen.

Danskerne spiser mindre kød og sorterer affald for miljøets skyld

Det er især værd at bemærke, at 30 procent fortæller, at de har reduceret deres kødforbrug, og halvdelen af dem har gjort det på grund af miljøet. Til sammenligning spiller dyrevelfærd kun en rolle for knap en tredjedel, mens 60 procent har reduceret deres kødforbrug af hensyn til egen sundhed (respondenterne kunne i spørgeskemaet angive flere årsager).

Befolkningen har også taget kildesortering af husholdningsaffald til sig. Hele 53 procent er i løbet af de seneste fem år begyndt at sortere mere af deres affald, og de fleste sorterer nogenlunde stabilt den største del af deres affald, og de gør det i massivt omfang af hensyn til miljøet (se også min tidligere artikel på Forskerzonen samt undersøgelsen bag).

Medierne inspirerer til mindre kødspiseri

Vi stillede også et åbent spørgsmål, hvor vi bad folk om at skrive, hvor de havde fået viden og inspiration til at ændre adfærd fra.

Når vi kigger på dem, der havde reduceret kødforbruget – hvilket var et af de områder, hvor der var sket en markant ændring – kan vi se, at halvdelen på en eller anden måde nævner medierne som inspirationskilde.

Det kunne være på det praktiske plan, man fik inspiration fra medierne – for eksempel inspiration til vegetarisk og vegansk mad, men det kunne også være på et værdimæssigt plan, hvor historier om forurening og klimaforandringer havde skubbet til respondenternes værdiforestillinger.

Biler og rejser splitter os

Skal vi tolke videre på disse resultater, kan vi med fordel inddrage svarene på, hvor enige eller uenige folk var i forskellige udsagn (se figuren herunder).

Der er en række markante udsving i besvarelserne, som tilsammen bidrager til det brogede billede af miljøperspektiverne i folks holdninger og handlinger.

Det er på den ene side bemærkelsesværdigt, at kun et lille mindretal på 15 procent finder økonomisk vækst vigtigere end klima og miljø, ligesom et stort flertal på 73 procent mener, at Danmark skal gå forrest i en omstilling til grøn energi.

Det er på den anden side også bemærkelsesværdigt, at der er en ganske stor modvilje mod bilafgifter, at der ligeledes er et vist forbehold over for afgiftsstigninger som middel til at begrænse klimaforandringer, og at befolkningen er delt lige over i deres holdning til biler i byerne.

Endelig kan vi se, at forestillingen om rejser som en vigtig og berigende del af livet deles af et klart flertal på 61 procent.

Det tyder på, at klimabekymringen som værdi alligevel mere er knyttet til forestillingerne om den overordnede samfundsudvikling (forestillingerne om foregangsland og vækst vs. miljø) end de konkrete tiltag (såsom afgifter), der har betydning for den enkeltes hverdag.

Normer ændrer ikke vores adfærd på egen hånd

Sammenholdt med de øvrige resultater, kan man muligvis blive fristet til at konkludere, at der er uoverensstemmelse mellem folks holdninger og handlinger.

Det ville dog efter min bedste overbevisning være en forkert konklusion på undersøgelsen.

Det er for det første ikke kun normer, forestillinger og værdier, der former hverdagens rutiner – eller for den sags skyld adfærd i forbindelse med rejser, boligrenovering og andre aktiviteter, der ligger ud over hverdagslivet.

De udvikler sig i et samspil med mange andre faktorer såsom infrastruktur og teknologiske muligheder, tilegnelse af de nødvendige kompetencer samt forskellige former for regulering såsom statslige afgifter eller ordensregler i en boligforening (se også boksen ’Hvilke faktorer påvirker vores adfærd?’ under artiklen).

Det er med andre ord problematisk at forestille sig, at ændringer i folks handlinger alene skulle ske på grund af deres holdninger.

Affaldssortering er gjort tilgængelig – og nu gør vi det

For det andet kan vi se, at folk i stor stil har taget kildesortering af husholdningsaffald til sig. Det er i god overensstemmelse med nogle af de grundlæggende værdier, der trives i befolkningen, herunder bekymringen for miljøet og en udbredt norm om at genanvende værdifulde ressourcer.

Men for at denne generelle affaldsetik har kunnet blive ført ud i livet, har der været brug for en infrastruktur, som kommunerne rundt om i landet har udviklet over de seneste år. Og der har været brug for, at folk fik nogle kompetencer til kildesortering.

Det har jeg skrevet mere om her på Forskerzonen i artiklen ’Københavnere er gode til at sortere affald – når de får hjælp’.

Teknologiske fix er ikke nok – der skal nye vaner til

Endelig kan vi for det tredje se en bevægelse mod mindre kødforbrug – en bevægelse, der for en stor del udspringer af et hensyn til klima og miljø (men også af hensyn til egen sundhed).

Det er også én af de forandringer, der nemmest kan integreres i folks hverdagsliv, uden at der er brug for omfattende infrastrukturelle forandringer.

Dog må vi formode, at udviklingen bliver hjulpet på vej af et større udbud af vegetariske og veganske færdigretter i supermarkederne og kantinerne rundt om i landet – og ikke mindst af en spredning via både sociale medier og broadcast-medier af såvel normer om at spise mindre kød som vejledninger i vegetarisk madlavning.

En omstilling til mere bæredygtige samfund kan ikke forlade sig på tekniske fix alene. Ændringer i livsstil og vaner er en nødvendig del af omstillingen, og noget tyder på, at mange danskere gerne vil være mere miljøvenlige. Spørgsmålet er, om det er nok.

Arbejdet i forbindelse med projektet ’Sustainability Concern in Discourse and Practice’ (Bæredygtig Omstilling i Medier og Praksis), der danner grundlag for denne artikel, blev udført af mig (Lars Kjerulf Petersen) med bistand fra Amanda Lauritsen, Pernille Bank Friis og Pernille Larsen.

Projektet blev finansieret af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi samt Aarhus Universitets Forskningsfond.