»Børsen skal genopbygges – no matter what.«
Sådan sagde direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, til TV 2, mens Børsen stadig stod i flammer.
Også kulturminister, Jakob Engel-Schmidt, meldte sig på banen og skrev på mediet X, at han ville »gøre alt, for at dragespiret igen kommer til at tårne sig op over København.«
.
Jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at dragespiret igen kommer til at tårne sig op over København. Som symbol på Danmarks stærke historie som handelsnation. Tak til de hundreder af mennesker, der i dag har bidraget til at redde Danmarks kulturarv og historie.
— Jakob Engel-Schmidt (@engelschmidt) April 16, 2024
.
Men hvordan kommer sådan en genopbygning til at foregå?
Og måske vigtigere: Er det overhovedet muligt?
Overblik
For at forsøge at besvare det spørgsmål har vi hos Videnskab.dk allieret os med lektor og restaureringsarkitekt Søren Vadstrup.
Det første man gør, når man skal genopbygge en gammel bygning, er at skabe sig et overblik. Hvad er der tilbage? Hvilke tegninger og arkivmateriale har vi?
Der skal måles op og samles materiale, og det arbejde var arkitektfirmaet LH Arkitekter faktisk allerede i fuld gang med, da branden opstod.
»Allerførst skal man sørge for, at man har alt det tegningsmateriale, man kan finde,« fortæller Søren Vadstrup.
Han er lektor i bygningsrestaurering ved Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi, men understreger, at han udtaler sig som privatperson og ikke på vegne af akademiet.
»LH Arkitekter var allerede i gang med at restaurere Børsen, så jeg regner med, at de har en del materiale,« tilføjer han.
Over for Politiken bekræfter LH Arkitekter, at det er muligt at genopbygge Børsen.
»Det skal den, og det kan vi godt gøre. Vi har et rigtig godt grundlag, fordi vi løbende har målt op på tagkonstruktionen og sådan noget. Så det kan man klart godt gøre,« lød det fra Leif Hansen fra LH Arkitekter til Politiken.
I første omgang laver man altså en form for tilstandsundersøgelse, hvor man måler alt op – også eventuelle stumper og jernbeslag, der er faldet ned under branden. I dag har man digitale opmålingssystemer til det, så man ikke behøver at skulle i gang med målebåndet, forklarer Søren Vadstrup.
Her i første trin laver man også en bevaringsplan – hvad er vigtigt at bevare?
I det her tilfælde er der vist ingen tvivl om, at Børsens dragespir er på den liste.
»Der skal tages nogle valg, for Børsen har allerede ændret sig ad flere omgange siden 1624 – og jeg tror ikke, at man vælger at gå tilbage til den oprindelig model, der er 400 år gammel,« siger Søren Vadstrup.
Mette Marciniak Mikkelsen er også restaureringsarkitekt og mener, at man skal overveje at gå tilbage til den oprindelige idé fra Christian IV’s tid.
Børsens ydre, som det så ud før branden, har nemlig ikke meget at gøre med den bygning, der blev bygget for 400 år siden. Det siger hun til Kristeligt Dagblad.
»Jeg synes, man skal overveje, om ikke det vigtigste er at bevare den overordnede arkitektoniske idé, som går tilbage til Christian IV’s tid, men at man måske godt kan udelade nogle detaljer,« fortæller hun.
Det var LH Arkitekter, der stod for genopbygningen før branden, men fordi bygningen er fredet, skal alt godkendes af Slot- og Kulturstyrelsen. I løbet af en genopbygning efter branden vil der også være behov for at indkalde eksperter uden for arkitektfirmaet, mener Søren Vadstrup.
Vi har kompetencerne og materialerne til det
Når arkitektfirmaet har lavet analysearbejdet, skal man vurdere, om det overhovedet kan lade sig gøre at genopbygge Børsen.
Det mener Søren Vadstrup godt, man kan – vi har både materialer til rådighed og folk, der kan lave det stykke arbejde, der skal til.
»Børsens konstruktion er lavet af store træbjælker, af pommersk fyr – det kan vi ikke få fat i i dag, men så kan vi få svensk,« fortæller Søren Vadstrup. Desuden har vi også danske savværker, der kan save i de store dimensioner, der er brug for, forklarer han.
Faktisk har vi en fordel i dag sammenlignet med dengang for 400 år siden, hvor Børsen blev bygget. Dengang lagde man først alt tømmer klar på jorden, så samlede man det, skilte det ad igen for at løfte hvert element op og samle det i luften.
I dag har vi kraner, der kan løfte de samlede trækonstruktioner, så man ikke behøver at løfte et element op ad gangen, for så at samle det. Det vil gøre det både nemmere og billigere, forklarer Søren Vadstrup.
Ifølge ham er det vigtigt, at man går tilbage til de oprindelige træsamlinger, og ikke går i gang med at bruge stål og jern i stedet.
»Det kan være fristende at bruge jern- og stålbeslag i stedet for de gamle træsamlinger, fordi det er billigere og nemmere. Men min erfaring fra bindingsværkshuse siger mig, at det efter 40-50 år vil begynde at rådne,« fortæller han.
Og det behøver faktisk ikke engang at blive så meget dyrere, fortæller Søren Vadstrup.
»Vi har dygtige håndværkere, der kan finde ud af at lave træsamlinger, og hvis de får hjælp af elektriske værktøjer, kan de konkurrere med metal-løsningerne,« siger han.
I forhold til kobberarbejdet på taget var der allerede blikkenslagere i gang med at restaurere det, så det burde ikke være noget problem, forklarer Søren Vadstrup.
De største udfordringer bliver, ifølge ham, at genskabe dragespiret og sandstenene. Dragespiret er nemlig oprindeligt lavet af bly, og fordi det er giftigt, er det ulovligt at bruge som byggemateriale i dag.
Der gælder dog en undtagelse med fredede bygninger, men udfordringen bliver at finde nogen, der kan arbejde i materialet.
»Mit bud er, at man vil få en kobbersmed eller en gørtler til at lave blyarbejdet på spiret,« fortæller Søren Vadstrup. På fagsprog kalder man det 'korpusarbejde', og det er ikke lige til.
Søren Vadstrup forestiller sig, at man først vil fresmtille en 1:1 model af det ikoniske spir i træ og gips baseret på tegninger af det. Derefter vil man banke en masse blyplader ned over modellen, lodde disse sammen og til sidst lave detaljer som øjne, klør, takker og rynker.
»Det kommer til at blive en meget tung konstruktion, men det skal nok kunne lade sig gøre,« vurderer lektoren.
Ydermuren vælter
Børsens ydermur væltede torsdag, og det betyder, at vi kan se frem til en lang restaureringsperiode.
»Jeg tror i hvert fald, at det kommer til at tage ti år, hvis ikke mere at bygge den gamle børs op igen,« fortæller Søren Vadstrup. Hele gavlen var nemlig fyldt med sandstensdekorationer, og det tager tid at genskabe dem.
»Vi har heldigvis dygtige stenhuggerfirmaer i Danmark, så det kan godt lade sig gøre, det kommer bare til at tage lang tid – så lang tid, at vi måske kan nå at lære nye stenhuggere op,« siger han.
Man skal først tegne en rekonstruktion i tegning af både den meget dekorerede vestgavl, der nu er væltet og de øvrige facader.
Dernæst fremstiller man en såkaldt ’rekonstrueret model’ 1:1 af hver sandstensdekoration i gips, som stenhuggeren ved hjælp af et særligt apparat, et såkaldt ’punkterapparat’ kan overføre til sandsten, forklarer Søren Vadstrup.
I dag kan dette eventuelt gøres med en 3D-skanner, men det er kutyme, at en stenhugger ’håndhugger’ den sidste centimeter med håndværktøj, så overfladekarakteren på sandstensdekorationen bliver autentisk -»Hvad der også er det smukkeste,« indskyder Søren Vadstrup - for det kan maskinerne ikke.
Man kan i nogen grad benytte de eksisterende sandstensdekorationer som modeller for de nye, genskabte, og så kan man eventuelt også udnytte muligheden til at bruge en mere holdbar sandsten end de gotlandske, der var brugt tidligere.
Historisk fortælling
Man kan stille sig selv spørgsmålet om, hvorfor man overhovedet vælger at bygge en bygning op igen, når det meste af den er brændt ned. Og normalt ville man heller ikke genopbygge en fredet bygning, hvor så lidt er bevaret, forklarer Søren Vadstrup.
Men det her er ikke nogen normal situation:
»Børsen bærer på en stærk historisk fortælling, så når man stadig har halvdelen tilbage, der enten ikke er skadet eller meget lidt skadet af branden, så er vi nødt til at bygge den op igen af den grund,« fortæller han. Og det er ifølge ham vigtigt, at man gør det med respekt for historien.
»Vi skal bygge, som man gjorde i Christian IV’s tid – der ligger en fortælling i, at man bruger de samme materialer og det samme håndværk som oprindeligt,« fortæller Søren Vadstrup og afslutter:
»Andet ville være fjollet, når vi nu har materialerne og kompetencerne til det.«
