Vores kommunikation er blevet ’emojionel’

Mellemfolkeligt Samvirke skrev i november 2017 et opslag på Facebook om et kommende lovforslag om at stoppe for kvoteflygtninge.

Teksten var ledsaget af en meget vred emoji, så læserne ikke var i tvivl om organisationens mening.

Eksemplet illustrerer, hvordan emojis formår at krystallisere komplekse følelser og holdninger ind i et enkelt og umiddelbart tegn.

Mellemfolkeligt Samvirkes vrede skyldes, at lovforslaget ikke tager hensyn til, at kvoteflygtninge ifølge FN’s Flygtningeorganisation har et anerkendt beskyttelsesbehov, fordi de er særligt sårbare.

Den vrede emoji udtrykker det, som den norske professor i visuel kommunikation og retorik Jens E. Kjeldsen kalder 'emotionel fortætning'.

Det visuelle symbol udløser en umiddelbar emotionel reaktion hos beskueren, og det er sikkert Mellemfolkeligt Samvirkes håb, at den energi bliver omsat til den ønskede handling: deltagelse i en underskriftindsamling mod lovforslaget.

Det handler om, hvordan vi 'gør' følelser

Vores kroppe er samtidig en stor del af vores sprog, og den canadiske sociolog Erving Goffman skelner mellem frivillige og ufrivillige kropstegn.

Vi vælger selv, om vi vil understrege en pointe ved at slå i bordet, men vi bestemmer ikke selv, om vi rødmer, hvis vi befinder os i en pinlig situation.

De ufrivillige kropstegn kalder han også symptomatiske tegn, fordi de ofte er et symptom på en ubehagelig oplevelse som at tale foran en stor forsamling. Selv om vi klart oplever en forskel på frivillige og ufrivillige tegn, udgør de tilsammen et supplement til vores ord.

En række forskere strides om, hvorvidt følelser er biologisk-kognitive eller sociale fænomener, og om hvorvidt mennesker bedst kommunikerer følelser via nonverbale virkemidler eller ord.

I forhold til emojis vil jeg parafrasere de amerikanske psykologer Kenneth Gergen og Mary Gregen påstå, at det ikke handler om, hvorfor vi har følelser, men om hvordan vi gør følelser – og hvilke følelser.

Menneskets syv grundfølelser

I den sammenhæng er det oplagt at kigge nærmere på de syv grundfølelser, som den amerikanske psykolog Paul Ekman identificerede i 1960’erne: vrede, væmmelse, frygt, glæde, foragt, overraskelse og tristhed.

Grundfølelserne genkender vi ifølge Ekman nemmere hos hinanden end mere sammensatte følelser som sorg og jalousi.

Årsagen skulle være, at vi viser disse grundfølelser gennem universelle ansigtsudtryk på tværs af kulturer. Påstanden er dog sidenhen blevet udfordret af andre forskere (se f.eks. her, her og her).

Facebooks seks emojis favoriserer positive følelser

Da Facebook i 2016 imødekom et mangeårigt krav fra brugerne om at udvide mulighederne for at reagere på et opslag, var det sociale medie nok alligevel inspireret af Ekmans teori om grundfølelserne og den måde, de kommer til udtryk på.

Indtil da kunne man kun 'synes godt om' et opslag, hvilket også kaldes at like og visualiseres med et ikon, der forestiller en opadvendt tommelfinger.

Siden 2016 har Facebook gjort det muligt for os at vise kærlighed, grine, være imponeret eller overrasket, og vi kan også være kede af det og endda udtrykke vrede. Seks forskellige emojis illustrerer reaktionerne.

Når vi klikker på en af de seks emojis, lader vi vores modtager forstå, at deres opslag fremkalder lige præcis denne følelse.

I dag ville mange af os nok savne disse udtryksmuligheder.

Alligevel mente kritikerne, at Facebook favoriserede de positive følelsestilkendegivelser. Hvad blev der af væmmelse, foragt og frygt – og endnu mere komplekse følelser?

Facebooks helt egen coronakrammer

Under den verdensomspændende nedlukning på grund af coronavirus indførte Facebook en ny reaktionsmulighed som supplement til de seks ’sociale knapper’, vi i forvejen har på det sociale medie.

Nu kan vi også vælge en 'omsorgsemoji'.

Denne emoji lægger hovedet lidt på skrå, samtidig med at den giver en ordentlig krammer til det hjerte, den holder i hænderne.

Det var Facebooks kommentar til coronakrisen.

Det sociale medie ønskede at give alle mulighed for at vise omsorg i en tid, hvor mange mennesker var adskilt fra familier og venner. Facebook håbede også, at omsorgsemojien ville give os en følelse af at være forbundet trods den påtvungne fysiske afstand.

En emoji, der deler vandene

En søgning på internationale nyhedsmedier samt Twitter og Instagram via hashtagget #careemoji viste delte meninger om omsorgsemojien.

Mange brugere var tilfredse med at kunne reagere hjerteligt og empatisk på en trist begivenhed – vel at mærke uden at risikere, at modtageren fortolkede hjertet som en kærlighedserklæring til den verdensomspændende virus.

Andre tog afstand, fordi de så omsorgsemojien som Facebooks grundlægger Mark Zuckerbergs forsøg på at slå plat på katastrofen.

I kølvandet på nyskabelsen gjorde brugere på sociale medier grin med den krammende emoji ved at manipulere billeder, hvor emojien i stedet krammede en hotdog eller et glas rødvin.

De hårdeste kritikere mente, den var umulig at benytte uden at virke sarkastisk og overfladisk, men i dag er langdistancekrammeren stadig en mulighed.

Facebook negligerer de negative følelser

Det var ikke første gang, Facebook introducerede nye reaktionsmuligheder udformet som emojis.

På mors dag i 2016 testede det sociale medie efter eget udsagn behovet for at kunne sende digitale blomster som en måde at udtrykke sin taknemmelighed på.

Året efter blev det i juni måned muligt at hejse regnbueflaget for at fejre kærlighed og mangfoldighed uanset seksuel tilbøjelighed.

Det tyder på, at Facebook forsøger at skabe en inkluderende atmosfære, der er koncentreret om de positive og bekræftende følelser.

Men visse begivenheder som dødsfald, naturkatastrofer og krige fremkalder uvægerligt negative og triste følelser, og i den henseende lader Facebook stadig noget tilbage at ønske, hvis det vil afspejle hverdagslivets mange nuancer.

Emojis er nemt afkodelige skilte

Empati og medfølelse er, hvad en af de mest brugte emojis kan udtrykke, nemlig hjerteemojien. Med sin enkle og velkendte symbolik skaber hjertet nemt resonans hos os.

På samme måde som vi hurtigt og intuitivt afkoder et gult advarselsskilt på farlige kemikalier, er emojis som udgangspunkt formålstjenlige, fordi alle straks opfatter deres budskab.

Når vi afkoder den type tegn, benytter vi den form for tankevirksomhed, som den israelsk-amerikanske psykolog Daniel Kahneman kalder 'hurtig tænkning'.

Denne type tænkning fungerer via en automatisk og ubevidst sansning af vores omverden. Vi anvender den derfor ofte til at afkode symboler, som ligner det, der refereres til – som når en grædende emoji ligner et grædende ansigt.

Sådanne symboler er så konventionelle og veletablerede, at vi alle er enige om deres betydning. Et rødt hjerte forbinder vi med kærlighed.

Emojis gør det nemmere for os at kommunikere vores følelser

Når ord ikke slår til, eller forklaringerne bliver for komplicerede, kan vi ty til emojis. I så fald minder de om udråbsord som 'av' og 'åh'.

For eksempel vil de fleste af os helt naturligt sige 'nårh' ved synet af en nuttet baby, og hvis en af vores venner fortæller om et dødsfald i nærmeste familie, vil vi sikkert udstøde et trist suk.

Goffman benævner dem 'response cries', 'udbrudssvar' på dansk, men man kunne også kalde de mere eller mindre spontane lyde for affektiv ventilering.

I hvor høj grad nære pårørende ser fremmede menneskers ventilering af deres umiddelbare følelser i form af kondolencer og emojis som ægte indlevelse, vil nok afhænge meget af det enkelte menneskes forhold til den digitale verden.

Måske er emojis på vej til at blive en udbredt måde at gøre digital medlidenhed og deltagelse på.

Når emojis lader følelserne tale og dermed fremstår autentiske og nærværende, bliver det måske lettere for os at transportere den emotionelle mening mellem os.

Vores kommunikation er blevet emojionel.