Sorte og hvide striber, der bevæger sig enten til venstre eller højre på en computerskærm. Mere skal der øjensynligt ikke til for at afsløre, om hjernen hos forsøgspersonen drøner derudad eller står i tomgang.
Det er konklusionen på et forsøg, som forskere på det private University of Rochester i New York har udført.
I forsøget bad de 67 personer, der i forvejen havde taget en standardiseret intelligenstest, om at se på de rullende striber.
De viste striberne i forskellige udsnit, hvoraf det mindste var på størrelse med en tommelfingerspids holdt ud i strakt arm. Dette udsnit menes at være det område, hvor menneskets opfattelse af bevægelse er mest optimal.
Ikke overraskende var de personer med den højeste intelligens hurtigst til at opfatte hvilken retning, striberne bevægede sig i. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Kloge havde svært ved at se store billeder
Forskningsresultatet blev tidligere på året offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Current Biology, og bakker forudgående forskning op, der viser, at folk med højere IQ opfatter hurtigere og har hurtigere reflekser.
Men forsøget blev først rigtig interessant, da forskerne kiggede på, hvordan reaktionstiden var for forsøgspersonerne, når de så større udsnit med bevægende streger. Her tog folk med høj IQ væsentligt længere tid om at opfatte retningen end deres modpart.
Ifølge forskerne er det et tegn på, at mere intelligente mennesker er bedre til at filtrere ligegyldige elementer i baggrunden ud. Forskerne kalder fænomenet bevægelsesundertrykkelse.
Du kender det fra, når du spotter et vejskilt i fuld fart på din cykel eller zoomer ind på et smukt ansigt på vej ned ad gangen.
Filtreringsevne er lig med intelligens
Studiet kan altså konkludere, at jo bedre du er til at filtrere ”støj” i synsfeltet fra, jo mere intelligent er du. Faktisk fandt de en korrelation mellem bevægelsesundertrykkelse og IQ på henholdsvis 64 og 71 procent i de to runder af forsøget.
Det er interessant, fordi det viser, at intelligens ikke blot handler om, hvilken viden du får ind, men også om hvor god du er til at sortere det irrelevante fra.
Det er første gang, forskere finder en så stærk forbindelse mellem menneskelig opfattelsesevne og intelligens.
Da forskerne ved, hvor i hjernen visuelle input filtreres, kan de nu undersøge hvilke neurale forskelle, der er mellem hjerner af forskellig intelligens.
Er du klogere end din klassekammerat?
Du kan selv tage testen øverst i artiklen her, men forskerne understreger, at flere forhold spiller ind på testens udfald. For eksempel er computerens skærmopløsning ikke ligegyldig, ligesom lyset i lokalet spiller en rolle.
Men du kan eventuelt tage testen på den samme computer som en klassekammerat eller kollega. Så kan I én gang for alle få afgjort, hvem der er klogest.
