Forskere bryder loven for at gøre deres arbejde
Forskere kan i mange tilfælde ikke lave deres forskning på grund af sundhedsloven. Nogle ser sig nødsaget til at bryde loven for at gøre deres arbejde.
Forskere bryde loven sundhedsloven

Sundhedsloven er en kæp i hjulet for forskere og forhindrer i praksis meget forskning i at blive lavet. (Foto: Shutterstock)

Når danske forskere ønsker at undersøge, hvilke behandlinger der er bedst, bliver de ofte forhindret af loven. Sundhedsloven er nemlig strikket sådan sammen, at forskerne ikke må dykke ned i journaler over patienter, de ikke selv har haft i behandling de seneste seks måneder.

Det betyder, at forskerne ikke må trække oplysninger ud, som de har brug for, for at kunne konkludere, hvilke behandlinger der er bedst.

Sådan lyder det fra en lang række danske forskere. Nogle bryder loven for at kunne lave deres nødvendige og i nogle tilfælde livreddende arbejde.

Hvordan skal sundhedsloven forstås?

I 2012 opstod der tvivl i regionerne om, hvordan sundhedsloven egentlig skulle fortolkes. De var i tvivl om, hvad det betød, når Styrelsen for Patientsikkerhed gav forskere tilladelse til at få videregivet informationer fra elektroniske patientjournaler.

Her lød det fra sundhedsministeriet, at tilladelse til videregivelse af informationer fra patientjournaler ikke er tilladelse til, at forskerne selv åbner patientjournalerne.

Op til da havde forskere og læger i uvidenhed hevet informationer ud til forskning og kvalitetsudvikling af behandlinger, når Styrelsen for Patientsikkerhed havde givet dem tilladelse til at få videregivet oplysninger.

Kilde: Susanne Kudsk, jurist og seniorkonsulent på Aarhus Universitet

»Jeg er overbevist om, at rigtig, rigtig mange indhentninger af oplysninger i patientjournaler foregår ulovligt. Nogle forskere synes, at lovgivningen er så problematisk, at de beslutter sig for at gå ind i patientjournalerne alligevel,« siger Kristjar Skajaa, Institutleder på Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og fortsætter:

»Jeg siger fred være med det. Hvis ikke de gjorde det, ville vi gå glip af vigtig forskning, men det er klart, at det er et kæmpe problem, at de er nødt til at gøre det her.«

Forskningsprojekter tabes på gulvet

På Syddansk Universitet oplever man, at flere forskningsprojekter må droppes.

»Jeg oplever, at forskere gør meget ud af at overholde loven, men det er så enormt svært at få tilladelse til at åbne patientjournaler, at mange undersøgelser simpelthen ikke bliver lavet,« siger Kirsten Ohm Kyvik, professor og leder af Klinisk Institut på Syddansk Universitet.

Sundhedsloven rammer også unge forskerspirer og fremtidige forskningsprojekter, siger Jens Lauritsen, overlæge på Odense Universitetshospital.

»Vi har set studerende, der er på vej til at gå i gang med et forskningsprojekt, men bliver nødt til at sadle om, fordi vi ikke får de nødvendige tilladelser i tide. Så laver de ikke sådan et projekt, og det er et stort tab for forskningen. Vi har brug for mindre projekter, som de studerende kan lave, og som kan gå forud for de større projekter,« siger Jens Lauritsen.

Forskning forringes

Hos Kræftens Bekæmpelse oplever man, at sundhedsloven forringer forskningen.

»Vi har heldigvis ikke måttet opgive et forskningsprojekt, men vi har været ude for, at en del af et patientgrundlag måtte udgå fra en ellers vigtig undersøgelse, som skulle give viden om behandling af kræft til gavn for patienterne,« siger Jørgen Olsen, overlæge og forskningschef hos Kræftens Bekæmpelse.

De gange, hvor Kræftens Bekæmpelse har haft brug for oplysninger fra patientjournaler, har typisk været i projekter, der har haft til formål at kortlægge sammenhænge mellem kræftbehandling med kemoterapi og stråler og risikoen for at udvikle alvorlige sygdomme efterfølgende.

»Det er en nødvendig viden, for at lægerne kan blive bedre til at styre kræftbehandlingen og undgå eller nedsætte risikoen for senfølger for patienten,« siger Jørgen Olsen. 

Forskning i hjertekarsygdom forringes

I Hjerteforeningen kender man også problematikken. Her går det udover den anerkendte registerforskning.

»Det kan helt klart betyde, at man taber nogle liv - især inden for hjertekarsygdomme, som jeg beskæftiger mig med. Vi har stort fokus på at forbedre kvaliteten af behandlingen, for det er nogle livstruende sygdomme, det drejer sig om,» siger Gunnar Gislason, forskningschef hos Hjerteforeningen.

I Hjerteforeningen bruger de oplysninger fra databaser og registre til at lave registerforskning, som Danmark er kendt for verden over. Men registrene er ofte mangelfulde, og oplysningerne skal derfor valideres med patientjournaler.

»Vi har brug for adgang til et udsnit af patientjournaler, for at vi kan vurdere kvaliteten af vores data. Ellers forringer vi forskningen betydeligt,« siger Gunnar Gislason, der også er klinisk professor på Herlev-Gentofte Hospital.

Sundhedsloven tvinger forskere til at bryde loven patientjournaler

Problemet med sundhedsloven rammer i sidste ende patienterne. (Foto: Shutterstock)

»Og så tænker man - hvilke interesser beskytter man? Det er i hvert fald ikke i patienternes interesse, for man risikerer, at forskningen forringes i sådan en grad, at det rammer dem.«

Behandlinger bliver dårligere

Det er ikke kun forskningen, der lider under sundhedsloven. Det er også kvaliteten af behandlinger af patienterne.

En effektiv måde at gøre behandlinger i sundhedsvæsenet bedre er at lave en systematisk undersøgelse af patienter, der bliver behandlet forskelligt, for at se, hvad der er bedst. Det kræver, at man åbner patientjournaler og ser, hvordan det går patienter, der får forskellige behandlinger.

Hvad er patientjournaler?

Patientjournalen rummer oplysninger alle de gange, du har været i kontakt med sundhedsvæsenet siden din fødsel - de sygdomme, du har haft og den medicin og de undersøgelser, du har fået.

Den information har cirka 90.000 ansatte i sundhedsvæsnet adgang til at kigge i, men det kræver en tilladelse, hvis det skal gøres lovligt.

Hvis forskere ønsker at få oplysninger fra patientjournaler til deres forskning, skal de søge om tilladelse til det fra Styrelsen for Patientsikkerhed eller i forvejen have tilladelse fra patienterne, men det har forskerne sjældent. Hvis de får tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, kan de få videregivet oplysninger fra afdelinger, der har haft med patienten at gøre.

Når en ansat i sundhedsvæsenet kigger i en journal, efterlader det et elektronisk spor, en log. Og ud fra denne log, kan man se, hvem der kigger i patientjournalerne. På den måde kan man vide, om forskere bryder loven.

»Det er en væsentlig del af sundhedsvæsenet, at man kan evaluere, at behandlingen virker. Hvis man ikke har muligheden for at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle behandlinger, er det altså svært,« siger Kristjar Skajaa.  

Han får støtte fra institutleder Kirsten Ohm Kyvik på Syddansk Universitet, der også er overlæge på Odense Universitetshospital.

»Konsekvensen er, at det kan tage utrolig lang tid finde ud af, om den behandling, man tilbyder, virker. Det er ikke alle sjældne sygdomme, der er dødelige, men det kan være, at folk får ringere behandling, fordi man ikke kender konsekvenserne godt nok,« siger Kirsten Ohm Kyvik.

Kvalitetsudvikling af behandlinger udebliver

Selv når lægerne ønsker at undersøge, om de patienter, de opererer og behandler på afdelingen, klarer sig godt, kan det være så svært og langstrakt at få tilladelse til at åbne journalerne, at forskningen ikke bliver til noget, fortæller Jens Lauritsen.

»Den lange ventetid er demotiverende for nogle, som ikke har det som en del af deres arbejde, og dem er der rigtig mange af. Rigtig meget medicinsk forskning foregår reelt i fritiden. Dermed bliver der færre forskere og mindre forskning,« siger Jens Lauritsen.

Loven er urealistisk

Forskerne må kun få videregivet oplysninger fra journaler på patienter, de ikke har behandlet.  

Problemet med videregivelse er, at afdelingerne på hospitalerne generelt er pressede og oftest har utroligt svært ved at afse ressourcer. Det er ikke usædvanligt, at det afvises at udlevere materiale på blot fire til fem patienter, fordi der ikke er mandskab, fortæller Susanne Kudsk, jurist og seniorkonsulent på Aarhus Universitet, der rådgiver forskere i juraen omkring forskning på danske patienter.

»Andre gange sendes der for meget, og man får et hav af oplysninger printet og sendt med posten. Det er på ingen måde god datasikkerhed, som egentlig er formålet med videregivelse,« siger Susanne Kudsk.

Det kan nogle gange kræve bestemte kompetencer at vurdere, hvilke oplysninger i journalerne, der er væsentlige for forskeren. Det har man ikke på alle afdelinger, og mange steder ender man med at bruge en lægesekretær til at finde oplysningerne, da de ikke har lægefagligt mandskab til det.

Det skaber altså benspænd for forskerne, hvor de presses til enten at droppe forskningen, lave betydelig dårligere forskning - eller bryde loven og selv åbne journalerne for at få data.

»Den absolutte årsag til problematikken er, at forskerne ikke kan få tilladelse til selv at åbne patientjournaler, og det er lige meget, om de skal bruge oplysningen til undervisning, forskning eller kvalitetsudvikling af behandlinger. I mange tilfælde er forskerne stillet mellem valget at droppe forskningen eller bryde loven,« siger Susanne Kudsk.

Loven skal ændres

Forskere har siden 2012 råbt vagt i gevær, sendt breve til Sundhedsministeriet og skrevet flere kronikker om problemet.

»Man er nødt til at se på sundhedsloven og få den ændret. Vi skal naturligvis anvende data på en måde, så vi ikke kompromitterer folks privatliv, men lovgrundlaget skal helst være sådan, at der ikke er luft til fortolkninger i loven, der kan bremse forskning og kvalitetssikring og -udvikling af behandlinger. Det kræver en ændring af dele af sundhedsloven,« siger Allan Flyvbjerg, direktør for Steno Diabetes Center og tidligere dekan på Aarhus Universitet.

Sundhedsloven tvinger forskere til at bryde loven patientjournaler

Hvis man ønsker at sikre patienternes ve og vel, skal man også sikre, at reglerne ikke hæmmer forskning og kvalitetsbehandling, siger Morten Freil, direktør hos Danske Patienter. (Foto: Shutterstock)

Han møder støtte fra landsorganisationen for danske patientforeninger, Danske Patienter.

»Vi er selvfølgelig glade for, at patienternes personlige oplysninger bliver beskyttet lovgivningsmæssigt, men hvis man ønsker at sikre patienternes ve og vel, skal man også sikre, at reglerne ikke hæmmer forskning og kvalitetsbehandling. Og sådan ser det desværre ud nu,« siger Morten Freil, direktør hos Danske Patienter.

Også hos Danske Regioner har man kendt til problemet i længere tid og bakker op om et lovændringsforslag.

»Sundhedsdata skal kunne anvendes bedre af forskere og læger i deres arbejde, så vi kan sikre de bedste behandlinger for patienterne. Lige nu spænder sundhedsloven ben, og vi håber, at politikerne vil vedtage en lovgivning, der muliggør sikker indsamling og anvendelse af data, hvor det klinisk, kvalitetsmæssigt og forskningsmæssigt giver mening.«

»Sker det ikke, vil det være et tilbageskridt for det danske sundhedsvæsen, der dermed ikke får mulighed for at udvikle og tilbyde behandlinger af højeste kvalitet,« siger Erik Jylling, læge og sundhedspolitisk direktør.

Paragraf 40-48 i Sundhedsloven

Paragrafferne 40 til 48 i sundhedslovens kapitel 9 beskriver reglerne for videregivelse og indhentning af oplysninger i patientjournaler. 

Kilde: Retsinformation.dk

Sundhedsministeriet anerkender problemet

Under Sundhedsministeriet findes gruppen STARS (Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata), der har til formål at gøre Danmark til internationalt førende i at anvende sundhedsdata fleksibelt og sikkert til gavn for patienterne.

De lod i foråret 2015 Sundhedsministeriet vide, at der var problemer med sundhedsloven.

»Vi ønsker, at der kommer rene linjer omkring sundhedsloven, så vi kan sikre en høj kvalitet af forskning og behandling fremover. Vi forstår for eksempel ikke, hvorfor man lige nu sondrer mellem forskning og kvalitetsudvikling af behandling, da de er to sider af samme sag. Derfor bad vi også ministeriet se på sagen og eventuelt lave en ændring af loven,« siger Helle Ulrichsen, sundhedsfaglig rådgiver og formand for STARS.

Afgående sundheds- og ældreminister Sophie Løhde ønskede at gøre noget ved problemet.

Inden Sophie Løhde skiftede ministerpost lavede hun et forslag til en lovændring, der har været til høring, og som skulle afhjælpe dele af problemet, men et nærmere kig på forslaget viser, at det ikke vil ændre forholdene for forskerne meget.

Det bringer vi mere om senere samt uddybende svar fra nuværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.