Regeringen udelukker en stor gruppe samfundsforskeres adgang til lægemiddeldata i forbindelse med ændringen af apotekerloven, hvor daværende sundhedsminister, Sophie Løhde, udarbejdede en ny vejledning.
- En ændring af apotekerloven betyder, at forskere fra to forskningscentre, SFI og KORA, ikke længere har adgang til lægemiddeldata, der er vigtig for forskning. Der er ikke givet nogen begrundelse for dette.
- Universitetsansatte og patientforeninger har fortsat adgang.
- Ændringen kan umuliggøre vigtig forskning og begrænse viden om danskernes sundhed i fremtiden.
Sundhedsministerens ændring betyder, at forskere fra to forskningscentre, KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) og SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), udelukkes fra adgang til visse lægemiddeldata.
LÆS OGSÅ: Regeringen spænder ben for samfundsforskning med ny lov
Tidligere havde forskere fra disse forskningscentre adgang til disse lægemiddeldata, men nu er det kun forskere, der er ansat på et universitet, eller forskere ansat i en patientforening, der kan få adgang.
Der er ikke angivet nogen som helst begrundelse, hverken i forbehandlingen, i bemærkningerne eller i den ændrede lovtekst, der begrunder denne vilkårlighed.
Forskere i KORA, der hidtil har anvendt netop lægemiddeldata til at gøre os klogere på for eksempel medicinudgifter og sygehusforskning, hvor man følger de enkelte patienters medicinforbrug i en længere årrække, udelukkes i fremtiden fra at kunne gøre det.
Forskningsprojekter kan ikke gennemføres
For tiden undersøger jeg på SFI, om handicappede børn under 18 år har en større risiko end andre børn for at blive udsat for personfarlig vold. I denne undersøgelse indgår en række lægemiddeldata.
Apotekerloven er med til at regulere, hvem der kan få indsigt i data i lægemiddelstatistikregistret. Det er data over danskernes køb af medicin.
Når forskerne får adgang til lægemiddeldata, får de dataen anonymiseret, så de ikke kan se, hvem der køber medicinen.
Forskning i lægemiddeldata kan give væsentlige indsigter i livsstil, samfundsforhold og arbejdsmiljø, og hvordan disse faktorer påvirker vores helbred.
Kilde: Lægemiddelstyrelsen og Retsinformation.dk
Jeg og mine kolleger vil ikke i fremtiden kunne gennemføre sådanne undersøgelser. For at illustrere dette vil jeg tage udgangspunkt i min egen forskning.
I forbindelse med ændringen af apotekerloven, har sundhedsministeren vurderet, at der er behov for at stramme op på retningslinjerne for at sikre, at kravet om anonymitet bliver opretholdt.
Og det skrives direkte, jævnfør citatet nedenfor, at det er et politisk ønske fra regeringen (og skiftende sundhedsministre), at vejledningen er ændret på dette punkt.
De ændrede retningslinjer har ramt det igangværende projekt med handicappede børn og risikoen for personfarlig vold, hvor jeg har fået afslag på at få ajourført data. Afslaget begrundes på følgende måde:
»I forbindelse med indførelsen af ændringerne i apotekerloven, har Sundhedsdatastyrelsen gennemgået sin praksis for anonymisering og vurderet, at det var nødvendigt at stramme op på retningslinjerne for anonymisering af datasæt. Denne opstramning er nødvendig for, at vi kan leve op til de krav om videregivelse af fuldt anonyme datasæt, der stilles til os fra politisk hold.«
Data bliver ikke bedre sikret
Desværre betyder ændringen i vejledningen ikke engang, at data bliver omgærdet med større sikkerhed, når der for eksempel åbnes op for patientforeninger, der ikke har samme rutiner, erfaring og sikkerhedsprocedurer som netop de to forskningscentre, der har arbejdet med registerdata i to årtier.
Jeg mener, at der er tale om en falsk begrundelse, idet ingen ændringer af apotekerloven siger noget om, at der skal ske en indskrænkning af de nævnte forskningscentres adgang til lægemiddeldata.
De ministerielt udformede retningslinjer har imidlertid ført til, at jeg og mine kolleger er faldet i den kategori af forskere, der falder uden for personkredsen, som kan få adgang til personhenførbare oplysninger, altså krypterede CPR-numre.
Det finder jeg meget uhensigtsmæssigt, urimeligt og vilkårligt. Og jeg vil kort argumentere for dette med udgangspunkt i mine egne personlige erfaringer med forskning ved hjælp af såkaldte 'personhenførbare oplysninger', som jeg har beskæftiget mig med i tyve år.
Vigtig forskning bliver umuliggjort
SFI, KORA og NFA forsker i og laver analyser af samfundsforhold og giver os blandt andet viden om forbrug af medicin og arbejdsmarkedet.
For eksempel hvordan folk med bestemte diagnoser befinder sig økonomisk, uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt i samfundet.
Jeg var den første herhjemme, der kombinerede data fra såvel sundhedsområdet (fertilitetsregisteret, landspatientregisteret, dødsårsagsregisteret og det psykiatriske centralregister), socialområdet (sammenhængende socialstatistik), arbejdsmarkedet (arbejdsledighed) samt uddannelses- og kriminalitetsregisteret på individniveau.
Der har i min registerforskning været tale om stærkt følsomme individbaserede oplysninger, for eksempel børn anbragt uden for hjemmet, psykiatriske lidelser, langvarig arbejdsløshed, kriminalitetsafgørelser, herunder seksuelle overgreb begået mod børn, selvmord og selvmordsforsøg.
Tidligere har man været nødt til at forske med aggregerede (samlet, ordnet, red.) data, hvilket giver stærkt begrænset viden om og indsigt i befolkningens sundhed og velfærd, fordi man ikke kan følge, hvordan det går den enkelte person.
Man vil for eksempel ikke kunne følge børn og unge, der får ADHD-medicin, og undersøge sekundære langtidsvirkninger af ADHD, fordi de aggregerede data ikke vil gøre det muligt at følge det enkelte barn.
Har inspireret udenlandske kolleger
Som den første herhjemme gennemførte jeg desuden, sammen med kolleger på andre forskningsinstitutioner, en undersøgelse af risikofaktorer for selvmordsforsøg baseret på registerdata og konsekvenser for børn af forældres alkoholisme.
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Disse første undersøgelser inspirerede og satte gang i registerforskningen i Sverige. Mit samarbejde med udenlandske forskere omkring eksempelvis kriminalitet og alkoholisme og selvmordsforsøg har også betydet, at vores forskning danner baggrund for, at man i lande som Storbritannien og Schweiz overvejer, hvordan man kan anvende store datamængder i administrative registre til forskning, når man samtidig tager de nødvendige skridt til at sikre anonymiteten.
Urimelig og vilkårlig afgørelse
Det er på denne baggrund en uforståelig afgørelse, som daværende sundhedsminister, Sophie Løhde, samt den efterfølgende sundhedsminister, Karen Ellemann, er kommet frem til.
De udarbejdede retningslinjer har ført til, at jeg og mine kolleger ikke mere kan få adgang til udvidelse af data og fornyede lægemiddeldata på individniveau, men alene på aggregeret niveau, til de igangværende undersøgelser.
Jeg mener, at de skiftende sundhedsministre har overskredet deres beføjelser med den nye vejledning ved at udelukke samfundsforskere fra KORA og SFI fra visse lægemiddeldata, og at vejledningen er udtryk for en forkert fortolkning af lovgivningen.
Hverken i forbehandlingen, ved folketingsforhandlingerne eller i selve ændringen af apotekerloven kan der findes belæg for, at ansatte på sektorforskningsinstitutter, der forsker med lægemiddeldata, i fremtiden skal udelukkes fra dette - alene på grund af, at de er forskere, der er ansat på et forskningscenter.
Jeg har derfor klaget til Folketingets Ombudsmand over afgørelsen, hvor jeg i min forskning forhindres adgang til disse lægemiddeldata.
Det har jeg gjort, fordi der er tale om en uhensigtsmæssig, urimelig og vilkårlig afgørelse, som ikke har belæg i lovgivningen.