Forskning i danske patienter bliver forhindret eller forringet af sundhedsloven, og vi går derfor glip af vigtig viden. Det har en række forskere slået fast på Videnskab.dk i artiklen Forskere bryder loven for at gøre deres arbejde.
Problemstillingen har stået på siden 2012, selvom forskere har kontaktet Sundhedsministeriet og fortalt dem om problematikken.
Tidligere sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), har fremsat et forslag til ændring af sundhedsloven, der er sendt til høring - bare ikke til de danske universiteter og forskningscentre, som kunne have givet deres kvalificerede besyv med.
\ Uddrag af lovforslaget
Med den foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk. 2, nr. 2, vil det fortsat ikke være muligt for forskere (f.eks. en læge på et sygehus) selv at indhente oplysninger til brug for konkrete forskningsprojekter uden samtykke fra patienten.
Lovforslaget omfatter kun kvalitetsarbejde, som eksempelvis sker i regi af den enkelte region, kommune eller private behandlingssted ud fra retningslinjer om kvalitetsarbejde opsat af afdelingen/regionen/kommunen/det private behandlingssted. Dvs. projekter i form af overvågning af den lokale drift, evt. via sammenligning med en anden lokal enhed inden eller uden for samme region eller kommune.
Forskere, som ønsker at anvende oplysninger til konkrete forskningsprojekter, som på videnskabeligt grundlag foretages med henblik på at uddrage mere generaliserbar viden, der rækker ud over overvågningen af selve driften på lokalt niveau, må anvende de nuværende muligheder for at få videregivet oplysninger hertil, f.eks. med samtykke efter sundhedslovens § 43 eller efter reglerne i § 46, eller må indhente samtykke til indhentningen efter den foreslåede § 42 d, stk. 1.
Kilde: Høringsportalen.dk
»Det undrer os meget, at de ikke har sat os på høringslisten. Vi vil meget gerne være hørt i sagen, da det også berører os,« siger Ole Steen Nielsen, dekan på Sundhedsfaglig Fakultet, Aarhus Universitet.
Lovforslaget har til gengæld været til høring hos en lang række af andre institutioner, organisationer og foreninger, for eksempel Kost - og Ernæringsforbundet, Hjernesagen, Ældreforum, Rigsombudsmanden på Færøerne, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og mange flere.
LÆS OGSÅ: Forsker: »Grotesk, at sundhedsloven er så firkantet«
Lovforslag ændrer stort set ingenting
Et nærmere kig på lovforslaget viser, at det i nuværende form ikke vil ændre meget for forskerne. På side 50 står, at:
- lovforslaget kun omhandler kvalitetsarbejde, hvor behandlere evaluerer effekten af den behandling, de giver, ved at se på, hvordan det går deres patienter. Det tæller ikke forskning i behandlinger.
- det fortsat ikke vil være muligt for forskere, eksempelvis en læge på et sygehus, selv at indhente oplysninger fra patientjournaler til forskning.
- forskere, som ønsker at anvende oplysninger til konkrete forskningsprojekter, må anvende de nuværende muligheder.
LÆS OGSÅ: Lovgivning har udelukkende signalværdi
Sundhedsministeriet: Det handler om behandling, ikke forskning
Universiteterne ikke er blevet hørt, fordi lovforslaget ikke handler så meget om forskning. Sådan lyder meldingen fra Sundheds- og Ældreministeriet.
»Lovforslaget om bedre brug af helbredsdata havde først og fremmest til formål at skabe en klar lovhjemmel til, at man kan bruge journaler til kvalitetsudvikle behandlinger på sygehusene – det handler i mindre grad om forskning,« lyder det i en mail fra ministeriet til Videnskab.dk.
LÆS OGSÅ: Elektroniske patientjournaler vender op og ned på sygehuse
\ En lille forbedring af loven for forskerne
Den foreslåede ændring af sundhedsloven er faktisk på nogle punkter en fremgang for universiteter og forskere. Derfor var den relevant at få til høring.
»Der er kommet en lille forbedring af loven i forhold til forskning i danske patienter. Den giver en bedre mulighed for at få samtykke fra patienten. Nu kan patienten godt give lov til, at man åbner patientjournalen, selv om patienten ikke længere er i behandling hos dig,« siger Susanne Kudsk, seniorkonsulent og jurist på Aarhus Universitet.
Man kan dog ikke forvente at få samtykke fra 300 personer, når man ikke har deres oplysninger eller måske ikke ved, hvilken afdeling de er blevet behandlet på. Et problem, som Videnskab.dk har beskrevet i en anden artikel.
»Derfor har universiteterne heller ikke været blandt høringsparterne, men de har naturligvis – ligesom alle andre – haft lejlighed til at afgive høringssvar til ministeriet.«
Man har mulighed for at afgive høringssvar, selvom man ikke er på høringsliste. Det kræver selvfølgelig, at man ved, at der er en lovændring på vej, og det vidste man ikke på Aarhus Universitet.
Sundhedsminister: Vi er opmærksomme på problemet
Men måske er der en håndsrækning på vej til forskerne. Sophie Løhdes efterfølger, nyudnævnte sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), oplyser, efter Videnskab.dk har bragt sine artikler, at hun måske vil forbedre forholdene for forskningen, så det kan komme patienterne til gode.
»Jeg er opmærksom på, at der nogle tilfælde kan være udfordringer, og derfor overvejer vi også i øjeblikket, om vi kan gøre reglerne eller i hvert fald administrationen af dem mere smidig,« skriver Ellen Trane Nørby i en mail til Videnskab.dk.
»Forskning er med til at forbedre patientbehandlingen, og derfor skal forskere også kunne bruge sundhedsdata.«
LÆS OGSÅ: Elektroniske patientjournalers gavnlige effekt savner beviser
Forskere skal stoppe med at bryde loven
Selvom der er udfordringer for forskerne, skal de dog stoppe med at bryde loven, lyder det fra sundhedsministeren.
»Det er helt afgørende, at vi værner om patienternes fortrolige oplysninger, og at de kan have tillid til, at deres helbredsoplysninger ikke misbruges. Derfor vil jeg også sige meget klart, at jeg selvfølgelig forventer, at forskere ligesom alle andre overholder de regler, vi har,« skriver Ellen Trane Nørby i en mail til Videnskab.dk.
Forskerne ønsker bestemt ikke at bryde loven, men nogle ser sig måske nødsaget til det, hvis de skal gøre deres arbejde, lyder det fra Susanne Kudsk, seniorkonsulent og jurist på Aarhus Universitet.
»Forskerne ønsker slet ikke det her. De ønsker bare at gøre deres arbejde,« siger Susanne Kudsk.
LÆS OGSÅ: Forskere: Hospitaler og psykiatri behandler patienter for overfladisk
Ny lovændring muligvis på vej
Sundhedsministeriet er ved at se på, hvordan en lovændring skal skrues sammen, hvis den skal løse problemerne. Det er ifølge Sundhedsministeriet en kompleks sag, der gør, at det ikke er 100 procent sikkert, at Sundhedsministeriet kan løse alle problemer, som forskerne oplever, skriver de. Et eventuelt lovforslag fremsættes tidligst i efteråret 2017.
En lovændring om brug af persondata, såsom oplysninger fra patientjournaler, skal ifølge ministeriet tænkes sammen med EU's persondataforordning, der træder i kraft i maj 2018.
