»Jeg har ingen forklaring på, hvad det kan skyldes, og alle mine gæt kan være helt ude i hampen,« siger professor i meteorologi Eigil Kaas, da Videnskab.dk spørger ham om de mystiske rystelser, der blev oplevet på Bornholm i lørdags den 13. maj omkring klokken 15.
‘Rystelserne’ bestod af fem eller seks »artilleri-lignende brag« over en periode på få minutter, der kunne mærkes i kroppen. Sådan lyder beskrivelsen fra en bornholmer, der befandt sig i Årsdale på Solskinsøens østkyst, og som Videnskab.dk har talt med.
Ret hurtigt er det blevet slået fast, at rystelserne ikke har nogen geologisk årsag, altså et jordskælv, og teorien fremlagt af forskere er nu, at rystelsernes ophav skal findes i »en hændelse i atmosfæren,« lød det blandt andet i en pressemeddelelse fra GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
»Men der er mig bekendt ikke noget naturligt i atmosfæren, der kan lave sådan nogle brag,« fortsætter professor Eigil Kaas, der står for undervisningen i atmosfærisk fysik på Københavns Universitet.
»Ikke andet end torden. Men det lyder usandsynligt, at det skulle være torden ud fra det, som er blevet beskrevet,« siger han til Videnskab.dk.
Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) var der heller ikke nogen lyn omkring Bornholm lørdag 13. maj 2023.
Man skal dog være opmærksom på, at DMI's lynpejlesystem ikke altid fanger alle lyn, tilføjer klimatolog ved DMI, Mikael Scharling:
»Derfor har jeg set vejrradardata igennem for hele lørdagsdøgnet, 13. maj 2023, men kan ikke se nedbørområder over eller omkring Bornholm, der skulle indikere, at der kan have været lynaktivitet i området,« fortæller han til Videnskab.dk.
Heller ikke for Bjarne Christensen, der bor Årsdale på Bornholm, og som oplevede rystelserne, lyder lyn som en mulig forklaring.
»Vi sad på verandaen, da vi mærkede rystelserne. Det lød som artilleriskydning,« fortæller han til Videnskab.dk.
»Det lød, som om det var tæt på, og det var ret voldsomt. Man kunne mærke det i kroppen, som om man havde siddet tæt på en skydebane, hvor man testede kanoner og kunne føle bragene. Vi sad og tænkte, om det var en militærøvelse,« siger han.
Fly, der bryder lydmuren?
Et andet gæt fra Eigil Kaas lyder, at det kan være menneskeskabte eksplosioner.
»Men mit bedste bud er, at det er fly, der har brudt lydmuren,« fortsætter professoren og understreger igen, at det er rent gætteri og tilføjer i øvrigt, at han har været i samtale med en del kolleger, der er lige så forvirrede.
»Når fly bryder lydmuren, giver det et ordentligt brag. Det skulle så være fem eller seks fly, der kort efter hinanden skulle have nået så høj en fart.«
Ifølge Forsvaret var der dog ikke flyaktivitet, der kunne have brudt lydmuren omkring Bornholm i lørdags.
»Jeg kan sige, at vi ikke har haft aktivitet i luftrummet,« lyder det fra en kommunikationsmedarbejder, da Videnskab.dk ringer Forsvaret op.
»Vores luftrum strækker sig 12 sømil (cirka 22 kilometer, red.) fra Bornholms kyster, og hvis fremmede fly ser ud til at nærme sig vores luftrum, så plejer vi at sende vores egne fly op og møde dem. Det gjorde vi heller ikke i lørdags,« siger kommunikationsmedarbejderen og tilføjer, at det ikke er Forsvarets opgave at undersøge rystelserne nærmere.
»Vi kommer ikke til at kigge ind i, om andre lande har fløjet over Østersøen, det må I spørge andre lande om,« siger han.
\ Samme rystelser er også oplevet i Stockholm
... og der viste det sig, at det højst sandsynligt var fly, der var kilden, fortæller en svensk forsker.
»Det var lavfrekvente lyde og rystelser, uden seismiske observationer. Dengang konkluderede vi også, at det var jetjagere, og det blev senere bekræftet, at det var Saab (svensk våbenfabrikant, red.), der lavede testflyvninger,« siger Björn Lund, lektor på Uppsala Universitet, ifølge DR.
Derfor mener han også, at fly er den mest nærliggende årsag til rystelserne på Bornholm.
Dog fortæller både Saab og Sverige, at de ikke havde fly i luften i det område i lørdags, skriver DR.
Lyd fra et såkaldt ‘sonic boom’ kan godt rejse de omkring 22 kilometer, fortæller Eigil Kaas.
»Lydudbredelsen ned mod jorden er dog stærkt afhængig af den helt aktuelle atmosfæriske tilstand - og det kræver en nærmere analyse for at være helt konkret her,« siger han til Videnskab.dk.
En anden teori for rystelsernes ophav, som blandt er andet er luftet på DR, er, at det skulle have været en meteor.
Men den forklaring tror Eigil Kaas umiddelbart ikke på.
»Der var tale om 5 til 6 brag med så stor tidsforskel, altså mange sekunder, ifølge Bjarne Christensen, så dette er ikke særlig sandsynligt,« siger Eigil Kaas.
»Men dog,« fortsætter professoren, »en større meteorit, som er brudt i flere ‘bidder’ og har ‘strejfet’ den mellemste eller øvre atmosfære, kan nok ikke helt udelukkes. Jeg, som mange andre geofysikere, tænker, at dette om muligt må undersøges nærmere.«
Mystiske rystelser på Bornholm er sket før
Det er faktisk ikke første gang, mystiske eksplosionslignende brag, der er kraftige nok til at kunne mærkes, er oplevet på Bornholm.
I 2018 oplevede bornholmerne rystelser, og ligesom i dag var der intet, der tydede på, at det var jordskælv.
»Dengang mener jeg, der kom to over flere dages mellemrum. Det lød voldsomt, men jeg vil faktisk sige, at de var højere denne gang,« fortæller Bjarne Christensen.
»Der var solskin den dag, ligesom i lørdags, og der var ikke noget i nabolaget, der kunne lave de her høje lyde. Der var ikke nogen, der kunne forklare det. Det er det samme denne gang,« fortæller han.
Svaret på de mystiske brag fra 2018 er aldrig kommet frem i lyset.
»Når der kommer en fornuftig forklaring, så vil jeg gerne høre den,« afslutter Bjarne Christensen.
Og måske kommer der et svar, tilføjer Eigil Kaas.
»Men det vil jo så, af gode årsager, nok være konfidentielt, hvis det ikke er en ‘naturlig’ årsag,« siger han.
