Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Rystelserne fra meteor, der eksploderede over Grønland, er målt for første gang

Annonce:

I sommer, nærmere bestemt 25. juli 2018, eksploderede en meteor over Grønland i bare 43 kilometers højde og med en fart på 87.000 kilometer i timen.

Eksplosionen blev fulgt af voldsomme jordrystelser.

Disse blev opfanget af en seismograf (et apparat, der måler og optegner jordrystelser), og det har resulteret i den første dokumentation nogensinde af et meteornedslags effekt på Grønlands is, skriver Live Science.

Forskere har netop præsenteret de foreløbige og endnu upublicerede resultater på den årlige konference ved American Geophysical Union (AGU).

Få måneder inden meteorens tur hen over Grønland var 'Seismometer to Investigate Ice and Ocean Structure', (SIIOS), blevet installeret i nærheden af den nordgrønlandske by Qaanaaq.

Udstyret har en rækkevidde på 70 kilometer, og hensigten er løbende at måle og overvåge jordrystelsers effekt på Grønlands is. Seismografen opfangede derfor også rystelserne i kølvandet på eksplosionen.

Senere analyse har påvist, at epicenteret var ved Humboldt Gletsjer og målt rystelser så langt som 350 kilometer derfra.

Annonce:

I et større perspektiv giver målingerne også forskerne et første bud på, hvordan en isdækket verden - eksempelvis Jupiters ismåne Europa eller Saturns Enceladus - reagerer på meteornedslag.

ele