Professor: Derfor står Real Madrid stærkest i Champions League-finalen
Real Madrids fodboldtræner Zinedine Zidane har det med at lave indskiftninger, som er godt i tråd med, hvad forskere mener kan afgøre fodboldkampe. Læs her, hvorfor to danske forskere gætter på, at Real Madrid slår Juventus efter forlænget spilletid i lørdagens Champions League-finale.
Real Madrid, Champions League, finale, 2016, forlænget spilletid, forskning, videnskab

Real Madrid har vundet 6 af 7 Champions League-opgør, der er gået i forlænget spilletid. Måske fordi træner Zinedine Zidane skifter godt ud og nærmest slutter med et stærkere hold, end han starter med? (Foto: Shutterstock)

Real Madrid har vundet 6 af 7 Champions League-opgør, der er gået i forlænget spilletid. Måske fordi træner Zinedine Zidane skifter godt ud og nærmest slutter med et stærkere hold, end han starter med? (Foto: Shutterstock)

Hvis vi lader de personlige holdninger komme helt op og blande sig med videnskaben, mener fodboldprofessor Peter Krustrup fra Syddansk Universitet, at de spanske mestre fra Real Madrid i lørdagens Champions League-finale står lidt stærkere end de italienske mestre fra Juventus.

Professoren vurderer, at guldet meget vel kan lande hos Real Madrid efter forlænget spilletid.

Årsagerne?

Helt grundlæggende er de to hold lige stærke. Juventus er bedst til at lukke modstanderen ned, mens Real Madrid er bedst til at score mål, også hvis de kommer bagud. Det virker sandsynligt, at kampens ordinære spilletid slutter uafgjort 1-1 eller 0-0, mener Peter Krustrup.

Den historiske statistik over forlængede spilletider - som Peter Krustrup har samlet i en ny undersøgelse - underbygger kun fornemmelsen. Den viser blandt andet, at 40 procent af alle knockout-kampe i verdens største fodboldturneringer går i forlængelse.

Flere og flere forlængelser

I gennemsnit har en vinder af Champions League været i 1,1 forlængelse gennem turneringen.

En vinder af VM har været i forlænget spilletid 1,6 gange i løbet af en turnering, mens vinderen af EM har været det 1,7 gange. Senest måtte Portugal igennem tre kampe med forlænget spilletid, da holdet vandt EM i 2016.

Andelen af kampe i forlænget spilletid i de store fodboldturneringer er fordoblet siden 1993, hvis man sammenligner med perioderne i de første 30 års historie af VM (siden 1930) og EM (siden 1960).

Kilde: Peter Krustrups undersøgelse - se artiklen Vildt overset: Sådan får fodboldhold succes i forlænget spilletid.

1) Real-træner Zidane ved, hvornår man bør skifte ud

Dermed er vi fremme ved forlænget spilletid. Det er her, de tungeste argumenter ligger for professoren:

Indskifterne og tidspunktet, de bliver sendt på banen, kan komme til at spille en afgørende rolle. Og når man holder tidspunkterne fra artiklen Vildt overset: Sådan får fodboldhold succes i forlænget spilletid i baghovedet – at spillere kan spille for fulde knald i 60 minutter, og at indskiftere typisk først scorer efter mere end en halv time på banen – peger statistikken på, at Real Madrids træner Zinedine Zidane i weekendens kamp står lidt stærkere end Juventus’ Massimiliano Allegri.

»Som udgangspunkt bruger Zidane omkring 60% af sine indskiftninger i de to første kvarter af anden halvleg, mens Allegri kun bruger omkring 30%. Det kan godt være én af de ting, der tipper tingene over til Real Madrids fordel,« siger Peter Krustrup og peger på yderligere tre faktorer, som lægger lodder i Real Madrids vægtskål.

2) Real Madrid hold er nærmest stærkere ved slut end ved start

Real Madrid-træner Zidane lader til at have en både moderne og snedig måde at bruge sine første udskiftninger på, bemærker Peter Krustrup.

Zinedine Zidane, Real Madrid, Champions League, forlænget spilletid

Real Madrids træner, den tidligere franske storspiller Zinedine Zidane, har et knivskarpt blik for fodbold. Han har mesterskaber med klubber i Spanien og Italien, Champions League, samt både EM og VM med Frankrigs landshold, som han spillede 108 landskampe og scorede 31 mål for. (Foto: Shutterstock)

»Han skifter som regel angriberen Karim Benzema ud efter 60 eller 70 minutter. Han kan både lægge op og selv score, mens han har mange kræfter, men han er også den, der trætter forsvarsspillerne og på den måde gør plads til friske og eminent gennembrudsstærke spillere som Vazquez, Asensio og Isco, der kommer ind og kan tage mange hårde løb mod forsvaret.«

»Man kan måske sige, at holdet er stærkere, når der kommer en ny spiller på banen, og det er utroligt spændende – tanken om at slutte med det måske stærkeste hold, især når så mange kampe går i forlænget spilletid,« bemærker Peter Krustrup.

3) Cristiano Ronaldo spiller hele kampen som en frisk spiller

Mål i forlænget spilletid

Set over samtlige 133 kampe med forlænget spilletid gennem historien i VM, EM og Champions League har begge hold scoret i blot 10% af tilfældene.

Ét hold har scoret i 40% af kampene, mens de sidste 50% er gået videre til straffesparkskonkurrence, fordi ingen hold har scoret.

Ser man kun på turneringer siden 1993 er andelen af 0-0-forlængelser oppe på 58%.

Når hold scorer i den forlængede spilletid, sker det som regel i anden halvleg (62%).

Ser man kun på tallene i nyere tid (efter 1993), er tallet oppe på 69% af målene scoret i anden halvleg af den forlængede spilletid.

Kilde: Peter Krustrups undersøgelse

Real Madrid har en enestående god statistik i 120 minutters-kampe i Champions League med 6 ud af 7 mulige gevinster. Blandt andet fordi holdet ifølge Peter Krustrup har mange taktiske angrebsvåben, både i etableret spil og i omstillinger.

Og så råder holdet over Cristiano Ronaldo, der nærmest ene mand modarbejder flere pointer i Peter Krustrups analyser af, hvor vigtige indskiftere er i moderne topfodbold.

Som verdens bedste fodboldspiller ved Ronaldo, præcis hvornår han skal sprinte og bruge meget energi, og hvornår han skal slappe mere af. Det gør, at han næsten altid har kræfter til at spille samtlige 120 minutter, hvis en kamp går i forlængelse – vel at mærke, mens han er lige så farlig som indskifterne.

»Han er en meget klog spiller, som økonomiserer med kræfterne og får lov til det af sine trænere. Og han bliver farligere og farligere gennem kampen, i takt med at modstanderne bliver mere og mere trætte. Derfor er det tit ham, der afgør de her kampe,« siger Peter Krustrup.

Hvis du har brug for en påminder, kan du se 10 af Ronaldos mange gode mål i denne video:

4) Zidane forbereder sig grundigt på forlænget spilletid

Sidste faktor, som kan ende med at give Real Madrid guldet i årets Champions League, er ifølge Peter Krustrup, Zinedine Zidane notorisk gør meget ud af at forberede sine spillere til forlænget spilletid.

En årsag kan være, at Zidane selv har været igennem mange afgørende 120 minutters-kampe, pudsigt nok for både Real Madrid og Juventus – men ikke mindst, da han som en af verdens bedste spillere tørnede ud for blandt andre Frankrig og måtte gennem to forlængede spilletider på vej til guldet i VM i 1998 og igen, da Frankrig vandt EM i 2000.

Vidste du?

I VM, EM og Champions Leagues historie er 48% af kampene, der er gået i forlænget spilletid, også blevet afgjort i den forlængede spilletid.

52% er gået videre til straffesparkskonkurrence.

Tallene er stort set ens i de tre turneringer (VM: 47%, EM: 56%, CL: 54%).

Kilde: Peter Krustrups undersøgelse

En måde at forberede staben på kan være inden kampen at sørge for en klokkeklar rollefordeling mellem hjælpetrænere og sundhedsstab: Hvem sørger for sukkerdrikke, vand, finder ud af, hvem der skal masseres og hvem der gør det. Hvis der er styr på den slags, giver det ro på i de pressede minutter mellem ordinær og forlænget spilletid og tid til at tale samlet til alle spillere.

»Man kan se, at Zidane er god til at samle holdet og organisere trænerstaben. Under mange andre trænere vælter folk rundt mellem hinanden, og der bliver kun givet spredte, individuelle dessiner,« bemærker Peter Krustrup. Professoren understreger dog samtidig, at han på det punkt ikke har detaljeret kendskab til Allergris mandskabshåndtering i Juventus.

Ind- og udskiftninger gør det ikke alene

Jesper Løvind Andersen er et stykke hen ad vejen enig med Peter Krustrups pointer. Fysiologisk set giver det god mening at have brugt to eller samtlige sine tre udskiftninger allerede et kvarter før den ordinære kamps afslutning i stedet for at holde de friske spillere fra banen af frygt for skader, der vil kræve udskiftning i den sidste del af kampen.

Samtidig er det en reel mulighed, at man kan vinde kampe ved at arbejde meget med, hvornår man sætter friske spillere på banen, mener Jesper Løvind Andersen.

»Vi ved aldrig, hvad der tipper vægten, men det kan være lige præcis det ekstra løb, som en frisk spiller – eller en spiller som Ronaldo – laver i den forlængede spilletid,« siger han.

Jesper Løvind Andersen understreger dog, at der er så mange faktorer, der kan afgøre en kamp, at man selvfølgelig ikke kan pinde vinderchancerne ned til ud- og indskiftninger, og hvordan man forholder sig til forlænget spilletid.

Til gengæld er han på mere uvidenskabelig vis helt enig i Peter Krustrups vurdering af udfaldet af kampen. Så hvis du tror på forskernes mavefornemmelser, så smid dine spillepenge på 1-1 eller på, at kampen tidligst bliver afgjort i forlænget spilletid.

Du kan læse meget mere om Peter Krustrups opgave og få interessante tal i artiklen Vildt overset: Sådan får fodboldhold succes i forlænget spilletid.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.