Vildt overset: Sådan får fodboldhold succes i forlænget spilletid
Verdens toptrænere er alt for dårligt forberedt på, at mange afgørende kampe går i forlænget spilletid i de største fodboldturneringer. Det afslører dansk professor, som her leverer et væld af nyopdyrkede fodboldfacts – og fortæller, hvorfor Real Madrid står stærkest i Champions League-finalen lørdag.
Real Madrid, Champions League, finale, 2016, forlænget spilletid, forskning, videnskab

Real Madrid vandt Champions League i 2016 efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. Interessant nok brugte Real Madrid alle sine tre indskiftninger i ordinær spilletid. Måske en nøgle til sejr? (Foto: UEFA)

Real Madrid vandt Champions League i 2016 efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. Interessant nok brugte Real Madrid alle sine tre indskiftninger i ordinær spilletid. Måske en nøgle til sejr? (Foto: UEFA)

En lille quiz:

Hvor mange fodboldhold, som har nået semifinalerne ved VM eller EM i fodbold siden 1993, har været gennem forlænget spilletid på vej til titlen? Sådan cirka?

En række europæiske toptrænere gætter på, at godt hver tredje semifinalist på et tidspunkt i turneringerne har måttet kæmpe de ekstra 30 minutter, der bliver lagt til, hvis stillingen mellem de to hold er lige efter 90 minutters ordinær kamp.

Trænerne skyder dog helt skævt. I virkeligheden er tallet helt oppe på 85 procent – altså mindst 8 ud af 10 hold – som må gennem forlænget spilletid for at ende på én af de fire øverste pladser.

Kun ét hold har undgået forlænget spilletid

Det er blevet meget sjældent, at et hold vinder guld i en stor turnering uden i én eller flere kampe at skulle gennem mere end de to obligatoriske halvlege. I de seneste 12 slutrunder siden 1994 er det kun sket en enkelt gang, da Brasilien i 2002 vandt VM i Sydkorea og Japan med 7 ’ordinære’ sejre på stribe.

I Champions League har 10 af 22 vindere siden 1994 været i forlænget spilletid. I de seneste år er selve finalen fortsat i forlænget spilletid to af tre år, mens to semifinaler i samme periode er gået i forlængelse.

Kilde: Peter Krustrups undersøgelse (se faktaboks længere nede i artiklen)

Hvis man ser på samlede tal fra VM, EM og den europæiske Champions League for klubhold, viser det sig, at hele 40 procent af samtlige knockout-kampe havner i forlænget spilletid. (En knockout-kamp er defineret som den afgørende kamp, der afgør, hvem der går videre eller vinder turneringen.)

Og tallet er bare steget og steget gennem de seneste 20 år, hvor flere knockout-kampe er blevet tilføjet de store turneringer.

Trænere »voldsomt underinformeret« om forlænget spilletid

Det hele er kortlagt i den første store internationale analyse af 120-minutters-kampe, udført af fodboldprofessor Peter Krustrup ved Syddansk Universitet. Han har blandt andet har pløjet sig gennem historiske data om knockout-kampe fra fodboldforbundene FIFA og UEFA og lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt en lang række europæiske toptrænere for klubber og landshold.

»120 minutters-kampe er blevet en meget hyppig forekomst, og det er blevet helt afgørende, at man i nutidens topfodbold kan håndtere den udfordring, hvis man vil have succes i de store turneringer. Forlænget spilletid stiller store krav til spillere og træner og kræver nogle andre nøglekompetencer både fysisk, teknisk, taktisk og mentalt.«

»Derfor er det overraskende, at toptrænere, også i lande som Italien og Spanien, der traditionelt når langt i de her turneringer, underestimerer, hvor tit holdene havner i den situation,« siger Peter Krustrup, professor og leder af forskergruppen Sport og Sundhed ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Krustrup får opbakning af Jesper Løvind Andersen, der ud over at være laboratorieleder og seniorforsker på instituttet for sportsmedicin på Bispebjerg Hospital også er konsulent for den fysiske træning i superligaklubben Brøndby.

»Der er jo kæmpe-divergens mellem, hvad cheftrænere og fysiske trænere forventer, og hvad der rent faktisk sker. På den led viser spørgeskemaundersøgelsen, at de professionelle er voldsomt underinformeret,« konstaterer Jesper Løvind Andersen.

Trænere virker alt for dårligt forberedt på forlænget spilletid

Svarene fra trænerne afslører også, at:

  • Blot 38% af trænerne taler om forlænget spilletid i deres oplæg til spillerne før kamp
  • Kun 25% har en plan for, hvordan hjælpetrænere skal agere i de få minutters pause, der er mellem ordinær kamp og forlænget spilletid, samt at
  • Godt halvdelen – 51% - har en detaljeret, nedskrevet strategi for, hvordan de håndterer taktik i forlænget spilletid

Tallene kommer bag på Peter Krustrup selv.

Spørgeskemaundersøgelsen

Peter Krustrup har sendt et online-skema med 30 spørgsmål ud til 225 landstrænere, cheftrænere og fysiske trænere i de to bedste herrefodboldrækker i Italien, Tyskland, Portugal og Spanien, samt i den bedste række i Danmark, Sverige og Norge, samt på Færøerne.

97 trænere har svaret, fordelt på 67 cheftrænere og 31 fysiske trænere, primært fra Italien og Skandinavien. Det giver til svarprocent på 44.

Ifølge Jesper Løvind er det et godt grundlag at arbejde videre ud fra, men man skal også huske, at mange af de adspurgte trænere ikke har erfaring fra allerøverste hylde som f.eks. landshold eller deltagelse i de afgørende knockout-runder i Champions League. Derfor vil en del af trænernes svar om, hvordan de ville forholde sig til forlænget spilletid i en stor international turnering, være hypotetiske og ikke baseret på erfaringer, så tallene med trænernes udsagn skal tages med forbehold.

»Set i det lys er 120 minutters-kampe ikke bare understuderet fra forskningens side, men også undervurderet og i mange tilfælde underprioriteret fra trænernes side,« konkluderer han.

Jesper Løvind Andersen stemmer i: »For mig at se bør de tal ligge på 100%, når man går ind til sådan nogle kampe.«

Du kan læse mere om, hvad trænerne kan gøre som forberedelse til forlænget spilletid i artiklen Professor: Derfor står Real Madrid stærkest i Champions League-finalen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra toptrænerne i de to bedste klubber i Danmark. FC Københavns Ståle Solbakken og Brøndby IF's Alexander Zorniger er begge på ferie.

61 ud af 66 vinder, når de scorer første mål

Professorens analyse afslører et væld af andre spændende detaljer for fodboldnørder:

  • Færre og færre mål bliver scoret i forlænget spilletid i de tre store turneringer. I perioden 1930-1960 blev scoret gennemsnitligt 2,0 mål. Fra 1960-1994 var det 1,0. Fra 1994 er tallet blot 0,6 mål.
  • I 62% af alle kampe, der går ud over ordinær spilletid i Champions League, ender den forlængede spilletid 0-0.  I VM er det sket i 55% af tilfældene, mens det i EM er sket i 57% af tilfældene.
  • En årsag til de mange 0-0-forlængelser kan være, at 92 procent af dem, der scorer det første mål i den forlængede spilletid, også ender med at vinde. Det er sket 61 ud af 66 gange i de tre turneringers historie.

»Det er ret ekstremt,« konstaterer Peter Krustrup og tilføjer, at frygten for at komme bagud nok er én af årsagerne til, at hold har det med at spille defensivt i den forlængede spilletid.

»Men det handler også om manglende taktisk mod. Vi så i Champions League-finalen i 2015/16, at Real Madrid havde fire skader, og alligevel valgte Atlético Madrids træner, Diego Simeone, at dække defensivt op og trække tiden. Man kan jo godt udnytte de andres træthed og skader ved at arbejde med mange højintensive løb, men det er der relativt få, der gør.«

»På den baggrund er det lidt sjovt, at 71 procent af trænerne i min undersøgelse mener, at de er modige trænere og træffer offensive valg i den forlængede spilletid. Den vurdering ved jeg ikke helt, om jeg tror på,« griner Peter Krustrup.

Peter Krustrup fremhæver Real Madrids semifinalekamp i årets Champions League mod Bayern München som et eksempel på, at trænere til tider blæser til angreb på et træt og skadet hold. Real vandt den forlængede spilletid med 3-0 ved blandt andet at spille rundt om den skadede midterforsvarer Mats Hummels, som Asensio gør i dette klip:

Indskiftede spillere scorer - men først efter noget tid

Det er et helt kapitel for sig selv, hvordan indskiftede spillere klarer sig, når kampen går i forlænget spilletid.

Undersøgelsen afslører, at indskiftere i den forlængede spilletid (siden indførslen af tre indskiftere i 1995):

  • Sprinter 42 procent mere, end spillere der har været med i hele kampen og har langt flere højintense løb, som tidligere forskning har vist er med til at afgøre fodboldkampe
  • Tager 3 gange så mange løb ind i modstanderens straffesparksfelt
  • Skyder dobbelt så meget på mål som spillere, der har været med hele kampen
  • Laver flere fejlafleveringer end spillere fra startopstillingen
  • Og måske vigtigst af alt: Indskiftere scorer 42 procent af målene, der bliver lavet i forlænget spilletid – men interessant nok scorer de først, når de har været på banen i gennemsnitligt 33 minutter ved alle store turneringer og i 42 minutter i Champions League.

De sidste tal dækker ifølge Peter Krustrup over, at der som regel skal noget spilletid til for at komme ind i kampens tempo og kunne læse spillet og udføre de afgørende tekniske aktioner på højt niveau.

Indskiftere afgør kampe

Især under EM ser indskifterne ud til at gøre en forskel ved at score mål i forlænget spilletid i de afgørende kampe. Hele 67% af alle EM-mål efter 1993 er sat ind af en indskifter mod 46% før da.

Til sammenligning er tallet for VM 35% (25% før 1993) og for Champions League 33% (22% før 1993).

Som regel er det indskiftede angribere, der gør den store forskel for målscoringen. Siden 1993 er 21 af 32 indskiftermål i de tre turneringers forlængede spilletid scoret af angribere.

Kilde: Peter Krustrups undersøgelse

Mere interessant er det ifølge professoren, hvad den viden kan bruges til.

»Min tidligere forskning viser, at de fleste elitefodboldspillere kan holde sig fysiologisk på toppen i 60 minutter af en fodboldkamp. Hvis man kombinerer det tal med, at indskiftere først scorer mål efter mere end en halv time på banen, er der pludselig et argument for trænerne for, hvornår de skal skifte spillere ind, så de både kan spille resten af kampen på maksimum og samtidig gøre en forskel i en forlænget spilletid,« siger Peter Krustrup.

Råd til toptrænere: Skift ind efter 60 minutter

Peter Krustrup nævner to eksempler fra EM-finalen i 2016, hvor franske Gignac og portugisiske Eder bliver skiftet ind med ca. 15 minutter tilbage af den ordinære kamp. Begge angrebsspillere er klodsede og laver fejlafleveringer i det første kvarters tid.

Men så begynder de at folde sig ud. I overtiden vender Gignac med den stærke forsvarsspiller Pepe på ryggen og sparker bolden på stolpen. Og i den forlængede spilletid spiller Eder sig mere og mere op, inden han 11 minutter før tid afviser den hårdt tacklende forsvarsspiller Koscielny og scorer målet til 1-0, der ender med at give Portugal guldet. (Se højdepunkter fra finalen på UEFA’s hjemmeside.)

Hvis vi skal tvære lidt rundt i eksempler, der understreger Peter Krustrups pointe, er det bare at se på de seneste sæsoner af Champions League. I finalen i 2014 bliver Real Madrids Marcelo skiftet ind efter 59 minutter og scorer i den forlængede spilletid i kampen mod Atlético Madrid:

 

For nylig scorede en anden Real-indskifter, Asensio, i semifinalens forlængede spilletid mod Bayern München, efter han var kommet på banen i kampens 64. minut - det mål kan du se i klippet tidligere i denne artikel.

Tre perioder i fodboldens historie

Peter Krustrup har i sin analyse delt fodboldens historie op i tre perioder:

  1. Fra første VM i 1930 frem til første EM i 1960.
  2. Fra 1960 frem til 1992, hvor mesterholdenes turnering ændrer struktur og får navnet Champions League.
  3. Fra 1993 og frem, primært fordi tempo og intensitet i kampene bliver mærkbart højere, fordi reglerne for udskiftning bliver ændret, og fordi turneringsændringer efterhånden skaber flere og flere knockout-kampe.

Navnet Champions League omfatter i denne artikel også mesterholdenes turnering i de tilfælde, hvor tallene går tilbage til før sæsonen 1992/93.

»Eksemplerne er med til at understrege, at der er et åbenlyst potentiale i at kombinere den viden, der er om det fysiske overskud, der bliver fastholdt i 60 minutter, med informationen om, indskiftere scorer efter et stykke tid. Det peger på, at at en indskiftning efter 60 minutter synes at være meget fordelagtig,« bemærker Peter Krustrup.

Lige præcis omkring det 60. minut har Real Madrids træner, Zinedine Zidane, for vane at lave sin første udskiftning. Det er én af grundene til, at Peter Krustrup spår Real Madrid gode chancer mod de italienske mestre, Juventus, når de to lørdag aften mødes i årets Champions League-finale.

Hvis du vil nørde rundt i detaljerne, kan du læse meget mere om Peter Krustrups overvejelser i artiklen Professor: Derfor står Real Madrid stærkest i Champions League-finalen.

Undersøgelse endnu ikke i videnskabelige tidsskrifter

Peter Krustrups konklusioner endnu ikke er bragt i videnskabelige tidsskrifter.

Peter Krustrups undersøgelse

Professorens undersøgelse af kampe på 120 minutter er delt i tre:

  1. Kortlægning af samtlige kampe på 120 minutter under 20 VM-slutrunder, 15 EM-slutrunder og 61 Champions League-turneringer siden det første VM i 1930.
  2. Spørgeskemaundersøgelse med 30 spørgsmål relateret til forlænget spilletid, omdelt via kontakter i Peter Krustrups netværk til i alt 225 landstrænere og klubtrænere i syv lande.
  3. Fysisk, teknisk og taktisk analyse af syv 120 minutter lange EM- og Champions League-kampe fra 2013-2016 ved hjælp af blandt andet multi-kamera-analyser.

Undersøgelsen er lavet i forbindelse med den afsluttende opgave for at opnå den højeste trænerlicens under UEFA, den såkaldte Pro Licens, der giver mulighed for at træne fodboldhold på højeste niveau.

Tanken er, at arbejdet senere skal munde ud i videnskabelige artikler. Peter Krustrup mener selv, at han har lagt kræfter og arbejdstimer i opgaven, som svarer til tre videnskabelige artikler, og Jesper Løvind Andersen er, efter at været gennem opgaven, tilbøjelig til at give ham ret:

»Han har lavet mere, end mange andre ville gøre, og han har også grebet det mere videnskabeligt an, ligesom han ikke overdriver sine konklusioner. Det er klart, at det hele skal finpudses, inden det kan udkomme som solid videnskab, men opgaven er et godt forsøg på at åbne for et område, der bør forfølges af Peter selv eller andre,« siger Jesper Løvind Andersen.

Peter Krustrups opgave hedder 'The physical, tactical and mental challenge of 120-minute matches in elite football – historical development, coaches’ perception and up-to-date match analyses’. 

Professoren forsvarer sin opgave onsdag 7. juni.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.