»Vær venlig at stoppe, jeg keder mig«

Sådan lød beskeden fra en otteårig pige, hver gang en prisvinder holdt takketale i mere end et minut.

Pigen var ikke uforskammet, men sat til at holde en stram tidsramme til den 28. uddeling af de eftertragtede Ig Nobelpriser.

Det fortæller The Guardians udsendte journalist, der overværede prisuddelingen på Harvard University 13. september om aftenen.

Ig Nobelprisen, der ikke må forveksles med den lidt mere prestigefyldte Nobelpris, fejrer hvert år 10 studier, der først får os til at grine og derefter tænke.

Formålet med prisen er at hylde det usædvanlige, ære det fantasifulde og anspore folks interesse for videnskab.

Herunder kan du læse om årets vindere.

Økonomipris: Voodoodukker giver medarbejdere retfærdighedsfølelse

Din chef er morgensur, og det går ud over dig. Igen.

Uretfærdigheden vil ingen ende tage, og det ødelægger stemningen på arbejdspladsen.

Men nu er der håb forude, for et hold forskere fra University of Waterloo vandt økonomiprisen for deres studie af, hvordan virtuelle voodoodukker giver medarbejdere en større følelse af retfærdighed.

Forskerne bad medarbejdere om at mindes en episode, hvor deres chef havde behandlet dem dårligt, og halvdelen fik herefter tildelt en virtuel voodoo-dukke, der lignede den overordnede.

»I forhold til dem, der ikke fik lov at stikke og torturere en voodoodukke, fik de, der fik lov til at stikke i en dukke, der lignede deres chef, en større følelse af fairness og retfærdighed,« siger Douglas Brown, en af forskerne bag, til The Guardian.

Vil du vide mere om det spektakulære studie? Så læs med her.

Litteraturpris: Livet er for kort til instruktionsmanualer

Du kender det sikkert selv: Du har lige købt en ny, megasmart gadget, der kan det hele. Vennerne savler af misundelse.

Men ved du egentlig, hvordan alle funktionerne virker?

Højst sandsynlig ikke, konkluderer et studie fra Queensland University of Technology.

På baggrund af både kvalitative og kvantitative studier har de fundet ud af, at de fleste mennesker hverken læser manualen eller kender alle funktionerne ved de ting, de bruger til dagligt.

»Folk ønsker hverken at bruge manualer eller føler, at de burde gøre det,« siger Thea Blackler, en af forskerne bag studiet, til The Guardian.

Mænd er mere tilbøjelige end kvinder til hverken at læse manualen eller kende alle funktionerne ved en ting, de bruger til daglig, mens midaldrende og ældre oftere læser manualer end yngre mennesker, konkluderer forskerne blandt andet.

Antropologipris: Ikke kun aber efteraber

Gennem observationer i den lokale zoologisk have fandt et svensk-baseret forskerhold ud af, at det ikke kun er chimpanserne, der efterligner mennesket – det er også omvendt.

»I dette observationsstudie har vi dokumenteret interaktioner mellem chimpanser og zoo-gæster, og fundet, at de to arter imiterede hinanden lige meget, svarende til næsten 10 procent af alle producerede handlinger,« skriver forskerne i studiet.

De prisvindende forskere fandt også ud af, at chimpanserne i 36 procent af tilfældene indgik i såkaldte ’imitations-lege’, hvor menneske og chimpanse skiftes til at imitere hinanden.

En af forskerne bag studiet er danske Elainie Alenkær Madsen, der forsker i kognitionsvidenskab på Lund Universitet i Sverige.

Medicinpris: Har du nyresten? Tag en tur bagerst i rutsjebanen

Man kan måske få den mistanke, at vi her har med et hold forskere at gøre, som bare elsker forlystelsesparker. De vandt nemlig årets medicinpris for at vise, at man hurtigere kan slippe af med nyresten ved at køre bagerst i rutsjebane, som de konkluderer i studiet.

Det var dog hverken forskerne selv eller nyrestenspatienterne der fik glæde af ’Big Thunder Mountain Railworld’-rutsjebanen i Walt Disney World i Florida, men en simulationsdukke.

Det var ikke rigtige patienter der måtte igennem de mange rutsjebaneture. Forskerne brugte i stedet en 3D-printet silikonemodel af en rigtig nyre med nyresten. (Foto: Mitchell & Wartinger, 2016)

Det er nok også de færreste, der ville have det helt fint efter de 60 prøveture, som simulatoren måtte igennem.

Men de mange ture i rutsjebanen viste sig at bære frugt: Jo længere tilbage simulatoren sad, jo højere var succesraten.

Uafhængigt af nyrestenens størrelse og placering, resulterede en siddeplads bagerst i rutsjebanen i, at 23 ud af 36 nyresten passerede.

På turene, hvor simulatoren sad forrest, passerede kun 4 ud af 24 nyresten igennem.

Ernæringspris: Det er ikke sundere at være kannibal

Det lyder noget bizart, men årets ernæringspris gik til en gruppe arkæologer fra University of Brighton, som satte sig for at regne ud, hvor sund en kannibalistisk diæt er.

Og du kan roligt tørre sveden af panden, du behøver ikke frygte, at din sundhedsneurotiske nabo banker på din dør i morgen for at låne en luns af din fod. Studiet viser nemlig, at kannibalistisk kost ikke har nogen imponerende ernæringsmæssig værdi.

»Du får flere kalorier fra en hest,« siger James Cole, en af forskerne bag det prisvindende studie til The Guardian.

Den nye viden bidrager til vores forståelse af fortidens mennesker. Der har muligvis været nogle sociale eller kulturelle grunde til, at de første mennesker i perioder spiste menneskekød, for der var mere næring i de andre typer mad, de spiste.

Vil du vide mere om, hvorfor menneskekød ikke ligger øverst i madpyramiden? Så læs vores artikel her

De andre

Fredsprisen: Prisen gik til en undersøgelse af, hvor ofte bilister råber og bander . Mere end en fjerdedel af de adspurgte bilister lader temperamentet løbe af med sig på et tidspunkt, mens to procent tilstod, at det skete hele tiden.

Biologiprisen: Professionelle vinsmagere kan lugte sig frem til, om der er bare en enkelt flue i deres vin. Sådan lød konklusionen i det studie (link), som løb afsted med årets biologipris.

Prisen for reproduktiv medicin: Får impotente mænd erektion når de sover? Efter månedlange forsøg på at finde en måde at måle natlige erektioner hos impotente diabetikere, fandt et hold læger fra Oregon på at lave en ring af frimærker, som de pakkede penisserne ind i, lige før forsøgspersonerne gik i seng. Var frimærkeringen knækket næste morgen, ja, så havde lægerne deres bevis, skriver de i studiet. 

Kemiprisen: Mange tyer måske til en klat spyt på fingeren, når en uvelkommen kaffeplet uventet tilsmudser det fine søndagstøj. Men virker det? Det satte et hold portugisiske forskere sig for at undersøge, og for det studie vandt de årets kemipris. Forskerne sammenlignede brugen af spyt og forskellige alkoholbaserede rengøringsmidler, og spyt vandt, skriver Science. 

Prisen for medicinsk læring: Selvom det måske ikke lyder videre betryggende at kaste sig ud i projektet selv, har en japansk speciallæge fundet en måde at lave en kikkertundersøgelse på sig selv. Undersøgelsen indebærer, at man fører en tynd, bøjelig slange med en kikkert ind i kroppen via spiserør eller endetarm. Skal man gøre det selv, kræver det 'bare', at man sidder i den rette position, skriver forskeren i studiet. Han var selv forsøgsperson og følte kun et mildt ubehag, skriver Science.