Priser til aberøve og svenskere med grønt hår
Aberøvsgenkendelse, en hjernedød laks og svenskere med grønt hår. Der bliver forsket i mange spændende ting, og nu er der uddelt Ig Nobel-priser til årets mest bemærkelsesværdige forskning

Hvem tilhører denne bagdel - hannen eller hunnen forneden? Det kan chimpanser godt finde ud af - hvis de kender modellen i forvejen. (Illustration: de Wall og Pokorny)

Hvem tilhører denne bagdel - hannen eller hunnen forneden? Det kan chimpanser godt finde ud af - hvis de kender modellen i forvejen. (Illustration: de Wall og Pokorny)

Natten til fredag blev årets Ig Nobel-priser uddelt til videnskabsfolk bag forskning, der først får folk til at grine, og derefter får dem til at tænke. Forskning, der lyder helt skør - men som der ikke desto mindre er forskere, der har brugt tid og kræfter på.

Ig Nobel-priserne er en kærlig parodi på de rigtige nobelpriser, og hvis man står bag højst usædvanlig og uhyre opfindsom forskning, har man chancen for at vinde. Der følger ingen penge med, men et diplom og et timeglas.

Selv om prismodtagernes forskning i første ombæring kan lyde latterlig og overflødig, så er der typisk en mening med galskaben - men den afslører sig måske først, når man får tænkt over tingene.

Papirflyvere på scenen

Det er nok ikke helt løgn at kalde uddelingen for årets mest imødesete begivenhed i de videnskabelige kredse, når man altså ser bort fra uddelingen af de rigtige nobelpriser. For heldigvis har forskere også humor, og de er klar over, at det vigtigste formål med priserne er at vække folks interesse for videnskab, medicin og teknologi.

Prisuddelingen er en slags videnskabens svar på den sidste promenadekoncert - en festlig forestilling, hvor folk i festligt tøj råber og hujer og endda kaster papirflyvere op på scenen.

Ig Nobel-priserne har været uddelt siden 1991, så det er 22. gang i år.

Stop, det er kedeligt!

I nat dansk tid blev priserne overrakt af ægte nobelprismodtagere, og prismodtagerne havde kun et enkelt minut til takketalen, så det gjaldt om at fatte sig i korthed. De forskere, der overskred tiden, blev stoppet af et par irriterende piger, der med skingre stemmer råbte »Please stop, I'm bored,« hvilket vel nærmest kan oversættes til »Stop, det er kedeligt!«

Traditionen tro blev prisceremonien afholdt i et komplet udsolgt Sanders Theater - den største forelæsningssal ved Harvard University med plads til 1200 tilhørere. I dagens anledning var der også premiere på mini-operaen "The Intelligent Designer and The Universe" - den intelligente designer og universet.

Men det var de ti prisuddelinger, publikum kom for, og nu kan vi vist heller ikke trække spændingen ud længere.

Se alle prismodtagerne og resten af showet her. Prisoverrækkelsen starter 34 minutter inde:

Fakta

Navnet Ig Nobel er et ordspil på det engelske ord ignoble, der betyder gemen, ussel eller uværdig, og så selvfølgelig efternavnet på Alfred Nobel, manden bag de rigtige nobelpriser.

Psykologiprisen blev givet til hollænderne Anita Eerland, Rolf Zwaan og Tulio Guadalupe, der har fundet ud af, at Eiffeltårnet forekommer mindre, hvis man læner sig til venstre. Det hænger sammen med, at vi ubevidst har et mentalt billede af en talrække med de lave tal til venstre og de høje til højre. Det påvirker vores bedømmelser af størrelser, så de bliver mindre, når vi læner os til venstre og omvendt. Anita Eerland og Rolf Zwaan kunne ikke deltage i prisuddelingen, idet de skal giftes i weekenden - historien melder ikke noget om, hvorvidt forskningsresultatet kan bruges under dynerne på bryllupsnatten.

Fredsprisen gik til det russiske firma SKN, der omdanner gammel russisk ammunition til diamanter.

Den akustiske pris blev givet til japanerne Kazutaka Kurihara og Koji Tsukada, der har udviklet en maskine kaldet SpeechJammer. Den sender tale tilbage til taleren med en ganske lille forsinkelse, hvilket forvirrer hjernen så meget, at man slet ikke kan tale. Apparatet blev demonstreret på scenen, hvor det desværre ikke virkede.

Neurovidenskabsprisen blev givet til amerikanerne Craig Bennett, Abigail Baird, Michael Miller, George Wolford og Craig Bennett, der har demonstreret, at hjerneforskere ved hjælp af komplicerede instrumenter og statistik kan se meningsfuld hjerneaktivitet hos en død laks. Næste gang man hører om en maskine, der kan "læse tanker", bør man nok have den døde laks i baghovedet.

Kemiprisen røg til svenskeren Johan Pettersson, der fandt ud af, hvorfor folk med blond hår fik grønt hår i visse husstande den skånske by Anderslöv. Det viste sig, at fænomenet skyldtes, at rør og vandtank i nogle nybyggede huse afgav kobber til vandet, og dette kobber fungerede som hårfarve, når beboerne tog varmt brusebad.

Litteraturprisen gik til en amerikansk, statslig myndighed - The US Government General Accountability Office - der har udarbejdet en rapport om rapporter om rapporter, der anbefaler udarbejdelsen af en rapport om rapporten om rapporter om rapporter. Der var desværre ingen, der ville modtage prisen.

Fysikprisen blev givet til Joseph Keller, Raymond Goldstein, Patrick Warren og Robin Ball fra USA og Storbritannien. De har udregnet de kræfter, der former og bevæger hårene i en hestehale - på mennesker, altså.

Væskedynamikprisen gik til Rouslan Krechetnikov og Hans Mayer fra University of California i USA. De har studeret, hvad der sker med kaffen, når man går med en fyldt kaffekop. Denne forskning er så vigtigt - ikke mindst for travle videnskabsjournalister - at vi vil bringe detaljer om eksperimentet i en kommende artikel.

Anatomiprisen gik til Frans de Waal og Jennifer Pokorny fra Emory University i Atlanta, USA. De har undersøgt, om aber genkender hinanden på både ansigtet og bagdelen. Chimpanser blev vist billeder af bagdele, som de så skulle kæde sammen med det rette billede af ansigtet. Det gik fint - men kun når forsøgsaberne blev vist billeder af ansigter og bagdele fra aber, som de kendte i forvejen. Forsøget viser, at aber har et mentalt billede af hele kroppen af vennerne.

Og endelig gik medicinprisen til franskmændene Emmanuel Ben-Soussan og Michel Antonietti, der giver gode råd til læger, der skal foretage endetarmsundersøgelser, således at eksplosionsfaren minimeres. Baggrunden er alvorlig nok, for ophobning af gasser i tarmene kan i sjældne tilfælde føre til sundhedsfarlige eksplosioner, og det skal selvfølgelig undgås. Det gælder om at rense tarmen meget omhyggeligt før proceduren. :

Videnskab.dk søsætter i øvrigt snart en serie om skøre forsøg, så hold øje med websitet.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker