På »opdagelsesrejse« i Hammershøis malerier: Ny forskning afslører, hvordan mesterværkerne blev til

I et dunkelt rum på Statens Museum for Kunst (SMK) ligner omgivelserne mere et naturvidenskabeligt laboratorium end et galleri. Kabler snor sig hen over gulvet, skærme lyser i mørket, og teknisk udstyr fylder rummet.

Midt i det hele står maleriet 'Portræt af Henry Madsen' på et staffeli. Et maleri i mørke toner, malet af en af Danmarks største kunstnere fra det 19. århundrede: Vilhelm Hammershøi.

Foran lærredet bevæger en robotarm sig langsomt frem og tilbage. På en computerskærm ved siden af vokser et farverigt kort frem, prik for prik - et kort, der ikke viser motiver, men grundstoffer.

»Ved hjælp af røntgen kan vi se, hvilke materialer der er brugt og hvor,« forklarer Gianluca Pastorelli, seniorforsker og heritage scientist på museet.

»Det giver os et helt nyt indblik i, hvad maleriet faktisk består af.«

Undersøgelserne er en del af et femårigt forskningsprojekt på SMK, hvor et tværfagligt team af konservatorer, kunsthistorikere, naturvidenskabelige forskere og billedspecialister har analyseret mere end 130 Hammershøi-malerier.

Alle resultaterne er nu samlet på den åbne digitale platform The Vilhelm Hammershøi Digital Archive (ViHDA), hvor både forskere og offentligheden kan gå på opdagelse i værkerne.

Når kunst bliver til data

Robotarmen arbejder tålmodigt. Den skanner lærredet i et sirligt slangeformet mønster, linje for linje. For et stort maleri kan processen tage op mod otte timer.

Undervejs sendes røntgenstråler mod maleriets overflade. Når strålerne rammer pigmenterne, reagerer atomerne i malingen ved at sende energi tilbage til maskinen.

»Hvert grundstof har sit eget fingeraftryk,« forklarer Gianluca Pastorelli.

På skærmen kan forskerne isolere de enkelte grundstoffer. Et farvet område afslører kviksølv, som viser brugen af det røde pigment cinnober, mens kobolt dukker op i store mængder og afslører Hammershøis dybe, koboltblå skygger.

»Mange tror, at Hammershøi kun malede i grå nuancer,« siger Anne Haack, projektleder og konservator på SMK.

»Men når vi zoomer helt ind, ser vi en langt mere farverig palet, end øjet umiddelbart opfatter.«

Røntgen afslører de skjulte lag

Den kemiske skanning er kun én del af værktøjskassen. Forskerne bruger også forskellige typer lys til at kigge ind under maleriets overflade.

UV-lys bruges til at undersøge fernis og tidligere restaureringer, mens infrarødt lys kan afsløre undertegninger - blyants- eller kulskitser, som kunstneren lavede for at planlægge kompositionen.

Røntgenstråler kan trænge endnu dybere og blandt andet afsløre motiver, som er blevet malet over.

Netop disse teknikker har givet konkrete beviser på, at Hammershøi ændrede mening undervejs i arbejdet.

På en computerskærm viser Anne Haack et portræt af en kvinde, hvor både infrarøde optagelser og røntgenbilleder afslører en markant ændring.

»Her kan vi se, at Hammershøi oprindeligt malede kvinden smallere og mere sidevendt, end hun endte med at blive,« forklarer hun.

Se, hvordan Hammershøi ændrede sin komposition under arbejdet med Kvindefigur set fra ryggen (1888)

»En kæmpe videnskilde«

Begejstringen stopper ikke ved museets mure. Cecil Krarup Andersen, lektor og ekspert i malerikonservering ved Det Kongelige Akademi, har allerede været inde og udforske de nye data.

Hun kalder arkivet for en »kæmpe videnskilde.«

»Det er som en opdagelsesrejse ind i maleriet, hvor man virkelig kan udforske alle lagene,« siger hun.

Ifølge hende findes der lignende databaser med andre kunstnere i udlandet, men SMK’s projekt skiller sig ud ved sin tværfaglighed og den store mængde åbne data, som nu kan bruges af både forskere, studerende og særligt interesserede.

Platformen kan fungere som undervisningsværktøj, forskningsreference og inspiration til nye studier - og måske være med til at nedbryde faglige siloer.

»Vi skal hjælpe hinanden med at forstå, hvad det er, vi ser,« siger hun og påpeger, at både konservatorer og kunsthistorikere nu kan byde ind med hver deres vinkel på de samme data.

»Jeg fik straks lyst til at dykke ned i det hele og lære mere.«

Afsløringen af en død mesters processer

Den dybdegående teknologi rejser også et etisk spørgsmål: Har vi egentlig ret til at gennemlyse en kunstners arbejdsproces og afsløre fejl og fortrydelser, som måske bevidst er skjult under malingen?

»Det er et emne, der har været oppe at vende. Er vi virkelig berettigede til at gøre det?« spørger Gianluca Pastorelli retorisk.

Han anerkender, at Hammershøi næppe havde forestillet sig, at fremtidige generationer ville kunne kigge ham over skulderen på denne måde. Men for forskerne vejer viden og bevaringshensyn tungere.

»De her data hjælper os både med at passe bedre på værkerne i fremtiden og med at forstå, hvilke materialer de er lavet af, og hvordan de har ændret sig over tid. Den viden kan også bruges i kulturhistorisk forskning,« siger Anne Haack.

»Og så er det altid fascinerende at se, hvordan et værk er blevet til,« tilføjer hun med et smil.

For projektlederen har de tekniske afsløringer haft en ekstra, mere menneskelig effekt.

Når man ser et færdigt Hammershøi-maleri, kan det virke så roligt og afbalanceret, at man let tror, kunstneren havde det hele klart fra begyndelsen. Et perfekt indre billede, der bare skulle overføres til lærredet.

Men undersøgelserne fortæller en anden historie: om en søgende kunstner, der justerede, fortrød og ændrede kurs.

»Jeg synes, det gør Hammershøi mere menneskelig,« siger Anne Haack.

»Han ombestemte sig undervejs. Præcis som vi alle sammen gør.«

Netop derfor giver de tekniske undersøgelser et sjældent indblik i, hvordan Hammershøi arbejdede, planlagde og eksperimenterede, før maleriet stod færdigt.