Dansk studie: Otte gange flere selvmordsforsøg blandt transkønnede

Selvmordsforsøg er næsten otte gange så udbredt blandt transkønnede personer som blandt resten af
befolkningen, og blandt transkønnede er der 3,5 gange så mange, der ender med at dø af selvmord
som blandt ikke-transkønnede.

Det viser ny dansk forskning.

»Det er en markant højere selvmordsrate, end hvad vi kender fra andre grupper i befolkningen,« lyder det fra seniorforsker Annette Erlangsen, programleder ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, Region Hovedstadens Psykiatri, og ledende forsker bag det nye studie.

»Studiet bekræfter og udbygger i uhyggelig grad det, vi allerede har set i andre studier: At der er en markant forøget risiko blandt transpersoner for mental mistrivsel, selvmordstanker, selvmordsforsøg og gennemførte selvmord,« siger Christian Graugaard, læge og professor i almen sexologi på Sexologisk Forskningscenter, Aalborg Universitet.

Første i verden

En række studier, inklusive den store danske Projekt SEXUS-undersøgelse, har vist, at transpersoner generelt har et markant dårligere selvvurderet mentalt helbred end den resterende befolkning.

De lider oftere af stress, ensomhed, depression og angst samt selvmordstanker og selvmordsforsøg. Men det har indtil videre kun været undersøgt i spørgeskemaundersøgelser. Det nye er, at man har målt ud fra mere ’objektive’ data end selvrapportering.

De danske forskere har nemlig for første gang i verden beregnet en national rate for transpersoners selvmordsforsøg og selvmord - sammenlignet med alle danskere - ved at benytte sig af landsdækkende data om mere end seks millioner danskere på 15 år eller ældre i perioden 1980 til 2021.

De transkønnede har man identificeret ud fra data fra danske hospitaler og oplysninger om kønsskifte fra Folkeregisteret.

»Det er første gang, at vi laver et studie med data fra hele befolkningen og ikke kun ved at spørge bestemte grupper. Det giver et mere dækkende og præcist billede,« fortæller Annette Erlangsen om studiet, der er udgivet i et førende sundhedsvidenskabeligt tidsskrift, JAMA.

Uhyggeligt ens

Professor i sexologi, Christian Graugaard, Aalborg Universitet, har ikke været involveret i det nye studie, men kender det udmærket. Han bekræfter, at det er nyt, at man har lavet en så stor national undersøgelse på området.

Han var selv med til at lave SEXUS-undersøgelsen, der kortlagte samspillet mellem danskernes livsstil, trivsel, sundhed og seksualitet ved at spørge et rekordstort antal danskere. Mere end 62.000 personer i alderen 15-89 år svarede, og også her stod det altså klart, at transpersoner har markant dårligere mental trivsel end almenbefolkningen.

Men en af forskellene på SEXUS-undersøgelsen og det nye studie er, at SEXUS af indlysende årsager ikke spurgte til fuldbyrdet selvmord. Det er også grunden til, at der generelt i spørgeskemastudier mangler overblik over selvmordshyppighed.

En anden forskel er, at det nye studie følger udviklingen over en lang årrække tilbage fra 1980’erne og frem til i dag, hvormed forskerne kan følge udviklingen hos det enkelte menneske tidligt i livet til, at de på et tidspunkt oplever psykisk sygdom og eventuelt begår selvmord.

»Kombinationen af detaljeringsgraden i det nye nationale studie og det meget, meget store datamateriale, er det nye her,« fortæller professor Christian Graugaard og understreger væsentligheden i, at to så store studier - som Projekt SEXUS og det nye studie - med så forskellige metodiske tilgange alligevel ender med præcis samme billede.

»Det er uhyggeligt interessant, at vi kommer frem til det samme uanset, om vi spørger transpersonerne selv eller baserer vores data på registre,« siger han.

Indbygget stress

Det, studiet ikke kan sige noget om, og som andre undersøgelser heller ikke direkte gør, er årsagerne til transpersoners mentale mistrivsel og markant større selvmordsforekomst.

»Nej, det kan vores studie ikke sige noget om, men når det er så markant, kan det nok ikke forklares ad anden vej end dét, at man er transkønnet,« siger ledende forsker bag studiet Annette Erlangsen.

Hun mener, at et begreb som ’minoritetsstress’ er væsentligt i denne sammenhæng. Minoritetsstress er den stress, som medlemmer af minoritetsgrupper lever med, og som er forårsaget af dårlig social støtte, lav status, stigmatisering, fordomme, mobning og diskrimination. Men også hatecrimes og overgreb.

»Skal man pege på årsager, vil det helt klart være minoritetsstresshypotesen, som siger noget om, hvor belastende det er at have en anden kønsidentitet end normen,« siger Annette Erlangsen.

Det er også i minoritetsstressen, at professor Christian Graugaard finder den sandsynlige forklaring. Han påpeger dog, at heller ikke minoritetsstress kender man - videnskabeligt set - årsagerne til. Men man har set mental mistrivsel gå igen i studier af mange forskellige minoritetsgrupper, herunder i udpræget grad hos LGBTQ-personer og i særdeleshed hos transpersoner.

»Når man udgør et mindretal på så fundamentale parametre som køn og seksualitet, er det tilsyneladende forbundet med en ganske stor portion udsathed og stress,« siger Christian Graugaard.

Du kan læse mere om minoritetsstress i boksen under artiklen.

Mangler hjælp

Den nye undersøgelse afslører dog også en god nyhed, nemlig at dødeligheden blandt transpersoner tilsyneladende er faldet over de seneste årtier. Det ændrer dog ikke ved, at der fortsat er en markant højere forekomst af selvmordsforsøg, selvmord og også andre dødsfald blandt transkønnede personer i Danmark end hos befolkningen som helhed.

Det er derfor både Annette Erlangsens og Christian Graugaards håb, at studier som dette vil medvirke til at sætte fokus på de udfordringer i livet, der så markant øger transpersoners risiko for selvmordsforsøg og død.

Og det er nødvendigt. For undersøgelser har vist, at transkønnede personer, der har selvmordstanker, kan være mindre tilbøjelige til at søge hjælp fra de eksisterende psykiatriske tilbud. Blandt andet fordi, de ikke ønsker, at det skal stå i deres patientjournal, da de frygter, at det eventuelt kan hindre deres adgang til senere kønsmodificerende behandling.

Derfor skal hjælpen målrettes netop denne gruppe, mener Annette Erlangsen, der også er programleder ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse:

»Der er tilbud om selvmordsforebyggende behandling i alle regioner i Danmark, som vi ved virker. Vi mangler bare at målrette de løsninger til transpersoner,« afslutter forskeren.