Hvornår kan mænd blive gravide?

Teknologiske og medicinske fremskridt går hurtigt, og hvad vi ikke kunne i går, kan vi i morgen.

Men kommer de medicinske fremskridt snart til at betyde, at mænd kan blive gravide og føde børn?

Til at hjælpe med at besvare det spørgsmål har vi taget fat Claus Yding Andersen, der er professor i reproduktiv fysiologi på Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet.

Claus Yding Andersens gruppe af læger og forskere er verdens førende i transplantation af æggestokke, og han fortæller, at vi kan rigtig, rigtig meget i dag, men at det alligevel ikke ligger lige til højrebenet, at mænd inden for en overskuelig fremtid kan føde børn.

»Der er mange trin i den proces, som skal til for at kunne gøre en mand gravid. Nogle af dem kan vi godt klare medicinsk i dag, mens jeg ikke kan se, hvordan vi kan løse andre inden for de næste rigtig mange år,« siger han.

Kan lave æg ud af mænds celler

Skal det nogensinde lykkes at gøre en mand gravid, skal vi ifølge Claus Yding Andersen gennemtænke hele processen fra undfangelse til fødsel, og her er det første problematiske skridt selve befrugtningen af ægget.

Allerede her løber vi ifølge professoren ind i problemer, fordi en mand – eller en transkønnet kvinde – ikke bærer rundt på æg.

Derfor skal vi have gang i nogle genetiske fiksfakserier, som vi ganske vist i teorien kan gøre allerede nu.

»Vi er ved at være der, hvor vi formentlig godt kan tage en celle ud af kroppen på en mand og lave den om til et æg. Det æg skal så befrugtes med en sædcelle fra den transkønnede kvindes partner. Alt det her foregår selvfølgelig i laboratoriet, men man kan i princippet godt lave et foster ud fra to mænds arvemateriale,« forklarer Claus Yding Andersen.

Han slår dog fast, at vi end ikke er kommet dertil, hvor forskere har lavet den slags forsøg på mus, så der er lange udsigter til, at man vil gøre det på mennesker.

To kvinder kan kun få pigebørn

Vender vi den lige på hovedet et øjeblik, ser det faktisk lidt mere sort ud for en kvinde og en transkønnet mand – dvs. en kvinde i biologisk forstand.

Vil man i samme situation forsøge at lave et barn ud af celler fra to kvinder, kan man til at starte med ikke lave en sædcelle, som man efterfølgende kan befrugte ægget med.

Sædceller kræver nemlig Y-kromosomet for overhovedet at blive lavet, og kun mænd har Y-kromosomer.

Man kan ifølge Claus Yding Andersen godt forestille sig, at man gennem et omfattende genetisk arbejde i laboratoriet kan sammensætte arvemateriale fra to kvinder og putte det ind i et æg, som man derefter sætter op i livmoderen.

Her bliver processen dog bremset af både etiske og tekniske årsager.

»Det er slet, slet ikke noget, som vi overvejer at gøre lige nu. Når vi i laboratoriet hjælper folk til at blive gravide, skal vi hele tiden sikre os, at der kommer sunde og raske børn ud af det, så vi tør slet ikke at lave så omfattende genetisk arbejde, som der skulle til, hvis to kvinder ville have deres eget barn sammen,« siger Claus Yding Andersen.

En sjov krølle på halen er, at kvinder igen helt og aldeles mangler Y-kromosomet, så deres barn vil altid kun kunne blive en pige.

Livmødre kan transplanteres

Men tilbage til mændene.

Lad os antage, at læger i fremtiden kan lave det føromtalte genetiske strukturarbejde og rent faktisk lave et befrugtet æg fra to mænd.

Vi kan også antage, at den transkønnede kvinde er ligeglad med, om det bliver hendes eget barn og derfor ikke har noget imod at bruge donor-æg.

Hvad gør man så?

Ja, så skal ægget sættes fast i en livmoder, og endnu en gang løber den transkønnede kvinde ind i problemer – hun har ingen livmoder.

Kunstige livmødre, der kan sættes ind i underlivet på kvinder eller transkønnede kvinder, er ikke lige på trapperne, så den eneste mulighed vil være en transplanteret livmoder fra en anden kvinde.

Her bliver tingene faktisk meget interessante, fordi man i Sverige siden 2014 har været i stand til netop at transplantere livmødre fra kvinde til kvinde.

»Det er en meget dyr procedure, og selve transplantationen tager henholdsvis 10 timer for at ud-operere livmoderen og 6 timer til at sætte den ind i den anden kvinde. Men det kan godt lade sig gøre, og der er også født børn af de kvinder, som har fået indopereret en ny livmoder,« fortæller Claus Yding Andersen.

En interessant historie i den sammenhæng er, at nogle af kvinderne har fået transplanteret en livmoder, hvor deres egen mor har været donor.

Det betyder, at kvinderne rent faktisk føder børn med den livmoder, som de selv lå i mange år forinden.

Mænd kan få livmoder i dag, hvis det skulle være

Betyder det så også, at man kan transplantere livmødre ind i mænd eller transkønnede kvinder?

Det mener nogle eksperter, eksempelvis læge Richard Paulson, der er præsident for American Society for Reproductive Medicine og en af verdens førende fertilitetseksperter.

Til The Telegraph fortalte han i november 2017, at verden skulle til at forberede sig på muligheden for, at mænd kan blive gravide.

»Man kunne gøre det i morgen, hvis man ville. Der vil være nogle udfordringer, men jeg kan ikke se nogle oplagte årsager til, at det ikke kan lade sig gøre,« sagde Richard Paulson til the Telegraph.

Dansker forsker tror ikke på livmoder til mænd

Helt så skråsikker er Claus Yding Andersen ikke.

Ifølge ham er mænd fra naturens side slet ikke udstyret med de blodårer, der skal til for at forsyne en livmoder med den nødvendige mængde blod.

»Svaret må være nej herfra. Man lægger ikke bare en livmoder ind i underlivet på en mand, og så fungerer den. Spørgsmålet er, om det nogensinde kommer til at kunne lade sig gøre,« siger han.

Et andet aspekt er ifølge Claus Yding Andersen det etiske.

Her skal man tænke på barnets sikkerhed, og der vil det i alle tilfælde være mere sikkert at benytte en surrogatmor og lade hende bære barnet i stedet for at eksperimentere med at sætte et befrugtet æg ind i en livmoder på en mand.

»Det er det rene science fiction,« siger han.

Det kan lade sig gøre, siger manden bag livmodertransplantationer

Spørger vi verdens førende ekspert på området, professor Mats Brännström fra Gøteborgs Universitet (det er ham, som har stået bag de føromtalte svenske transplantationer), er svaret dog ikke så entydigt.

Faktisk mener Mats Brännström, der også er præsident for International Society og Uterus Transplantation, at det formentlig vil blive gjort inden for de næste 5 til 10 år.

Han slår dog fast, at det vil kræve nogle indledende dyreforsøg for at finde ud af, hvordan det kan gøres og for at vurdere sikkerheden i indgrebet.

»Vores forskningsgruppe laver ikke selv noget i den retning, men jeg er sikker på, at der er flere kirurger rundt om i verden, som gerne vil forsøge det. Og at dømme ud fra de forespørgsler, som jeg får i indbakke hver eneste dag, er interessen fra de transkønnede stor,« skriver Mats Brännström i en mail til Videnskab.dk.

Mænd kan ikke føde selv

Går vi videre med tankeeksperimentet og forestiller os, at det på et tidspunkt lykkes at lave et befrugtet æg ud fra to mænds arvemateriale og får det til at sidde fast i en transplanteret livmoder i en transkønnet kvinde, kommer vi til det næste problem: Fødslen.

Mænd og kvinder er fysiologisk skabt forskellige, og mænd har ikke den samme brede åbning i bækkenbunden som kvinder.

Derfor vil et barn aldrig kunne blive født den naturlige vej af en transkønnet kvinde.

»Der vil det blive nødvendigt med et kejsersnit, men det er ikke noget problem,« siger Claus Yding Andersen.

Ønsker den transkønnede kvinde at amme, kan det heller ikke lade sig gøre, men der er også veje rundt om det. Det har vi tidligere skrevet om i artiklen Kan mænd amme?

Vi takker Claus Yding Andersen og Mats Brännström for at hjælpe os med et svar på spørgsmålet. Her på redaktionen er vi i hvert fald blevet klogere.

Ruger du selv over et spørgsmål, som, du mener, videnskaben bør kunne svare på, er du altid mere end velkommen til at sende det ind til os på sv@videnskab.dk.

I mellemtiden kan du læse flere sjove spørgsmål og svar i vores bugnende Spørg Videnskaben-arkiv.