Opsigtsvækkende kritik af klimavidenskab i Nature og Science har »intet belæg«

»Jeg udelod hele sandheden for at få mit studie om klimaforandringer publiceret.«

»Jeg har lige publiceret i Nature, fordi jeg holdt mig til et narrativ, som jeg vidste, redaktørerne ville kunne lide.«

Sådan indleder Patrick T. Brown en harsk kritik af nogle af verdens førende tidsskrifter, Nature og Science.

Den tidligere forsker ved amerikanske San José State University fik i august 2023 publiceret et studie i Nature om, at global opvarmning øger risikoen for naturbrande i Californien.

Ifølge et indlæg på The Free Press holdt han en masse andre risikofaktorer for naturbrande ude af sit studie.

»Jeg vidste, at jeg skulle holde mig fra at prøve at kvantificere andre vigtige aspekter end klimaforandringer i min forskning, fordi det ville udvande den historie, som prestigefyldte tidsskrifter som Nature og dets rival, Science, vil fortælle,« skriver Patrick T. Brown i indlægget.

»Tidsskrifternes redaktører har gjort det helt klart, både gennem hvad de publicerer, og hvad de afviser, at de vil have klimastudier, der understøtter på forhånd godkendte narrativer – også selvom de narrativer bliver fortalt på bekostning af bredere viden til samfundet,« lyder angrebet.

Udøvede selvcensur af hensyn til karrieren

Patrick T. Brown skriver, at han ensrettede sit studie, selvom hans forskning indikerer, at andre faktorer som bedre skovdrift, bedre infrastruktur og bedre forebyggelse »fuldstændig« kunne udjævne truslen fra klimaforandringer.

Hans forklaring på selvcensuren lyder på det sociale medie X, at den er man nødt til at udøve, hvis man vil skabe en karriere inden for forskning.

Det er nemlig afgørende at udgive mange studier og gerne i så fine tidsskrifter som muligt i en forskningskultur, der bliver kaldt ’publish or perish’ – ’publicer eller gå til grunde’,

Kulturen er bredt anerkendt som en årsag til en række dårligdomme i forskningsverdenen. Det kan du blandt andet læse om på Videnskab.dk i artiklen »Perverst« publiceringsræs fremavler tvungne medforfatterskaber – sådan kan vi bremse det.

Forsker argumenterede selv for udeladelse

Historien har startet debatter på sociale medier og har fået journalister verden over til at kaste sig til tasterne for at skrive om Browns oplevelse til medier som Washington Post, Daily Mail og Fox News.

Meldingen vækker også opsigt langt ind i den videnskabelige verden, hvor mange dog undrer sig.

If I had conducted a scientific analysis, submitted a manuscript for consideration in a peer reviewed journal, and then subsequently felt pressured from the journal itself to substantively alter the framing or conclusions to "fit a narrative," I would...not have have done so.

— Dr. Daniel Swain (@Weather_West) September 5, 2023

Nature afviser alle anklager om ensretning og peger blandt andet til tre nyere publikationer, der går imod klimaforandringer som primær forklaring på naturfænomener (1,2,3).

En redaktør fra Nature undrer sig desuden over, at Patrick Brown påstår, at han følte sig tvunget til at udelade andre faktorer fra sit studie.

Mangler blev nemlig påpeget på forskellig vis af to af de tre anonyme forskere, der stod for at fagfællebedømme artiklen i det peer review, der altid kommer før publicering i et anset tidsskrift.

Du kan selv læse alle kommentarer fra de anonyme reviewere og Patrick T. Browns svar på dem, for peer review-processen er lagt åbent frem.

De skriftlige svar viser, at Patrick Brown faktisk selv argumenterede for, at det var bedst at holde faktorerne ude af studiet.

Weird. Author of Nature paper @PatrickTBrown31 says he looked solely at effects of warming on wildfires, ignoring vegetation and human ignition pattern changes, to mold research to journal's desire. Yet peer-review file shows issue raised in review & authors argued against it! https://t.co/4ObbniwERc pic.twitter.com/ojzMG5PZeq

— Richard Van Noorden (@Richvn) September 6, 2023

Videnskabsteoretiker: Normer blev brudt af forsker, ikke tidsskrift

Den krølle på historien får lektor Mikkel Willum Johansen fra Københavns Universitet til at udbryde:

»Så er der jo intet belæg i historien for at sige, at man bevidst holder den slags forskning ude. Det må stå for hans egen regning.«

»Han skulle have haft evidens, hvor noget er blevet sendt ind og afvist med de begrundelser, han giver, men det er jo ikke det, der er sket. Derfor kan man ikke vide, om han overhovedet har ret i sine påstande,« konstaterer Mikkel Willum Johansen, lektor i videnskabsteori og -historie ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

»Det er også lidt pudsigt, at han indrømmer, at han selv har haft en interesse i at fremme sin karriere med sin Nature-publikation. Det lod han være det vigtigste, så han skrev det, han troede, Nature ville høre, frem for det han mente var den mest neutrale forskning.«

»På den måde viser historien i og for sig, at det er ham selv, der har brudt normerne for, hvordan man bør opføre sig som forsker,« tilføjer Mikkel Willum Johansen.

Danske forskere kan ikke genkende billedet - men...

Videnskab.dk har spurgt to førende danske forskere inden for samme område som Patrick T. Browns studie – skov og klima – om de kan genkende hans oplevelse af at skulle ramme et særligt narrativ for at trænge igennem hos de store tidsskrifter.

Svaret fra både professor Per Gundersen og institutleder Vivian Kvist Johannsen fra Københavns Universitet er »nej«.

Når historien er alligevel har nogle interessante perspektiver, er det, fordi den sætter gang i nogle relaterede overvejelser hos de tre danske forskere:

1. Nature og Science har faktisk et vist ry i videnskabelige kredse for at være fokuseret på særlig type historier
2. Kulturen blandt forskere og tidsskrifter KAN faktisk være med til at gøre visse fortællinger stærkere – mere populære hos tidsskrifterne end andre
3. Fortiden gemmer desuden på nogle eksempler, som måske kan være med til at skræmme tidsskrifter lidt i retning af at være konservative inden for lige præcis et emne som klima

Her tager vi kort de tre punkter ét ad gangen.

1) Nature og Science har et vist ry

Professor Per Gundersen har aldrig selv oplevet at få kommentarer fra tidsskrifter i retning af, at han burde lægge mere vægt på klimaforandringers betydning.

Han har til gengæld flere gange indsendt kommentarer for at nuancere budskaber i andre forskeres studier publiceret i de fine tidsskrifter, fordi konklusionerne er blevet slået for stort op.

»Vi forskere taler lidt om, at Nature og Science er sådan lidt forskningens Ekstra Bladet. Studier skal helst skildre noget helt nyt og virkelig ændre en opfattelse af, hvordan tingene er, før de bliver optaget.«

»Det kan godt give en hype, hvor sagerne bliver blæst mere op, end de egentlig kan bære,« siger Per Gundersen, professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Han nævner to eksempler, hvor han selv har fået publiceret kritiske bemærkninger til studier i Nature (1,2).

Professoren tror nærmere, at det forholder sig stik modsat af, hvad Patrick Brown hævder – at hvis man sagligt kan gå imod strømmen, så er chancen kun større for at havne i Nature eller Science.

»Hvis man kunne vise med data, at skov- og naturbrande intet har med klimaforandringer at gøre, vil jeg tro, at de var mere interesserede i det, end i at bekræfte det, som alle tænker i forvejen,« funderer Per Gundersen, der selv har publiceret i Nature en enkelt gang.

Formodningen bliver faktisk bekræftet af Natures chefredaktør, Magdalena Skipper, i dette interview med det franske nyhedsbureau AFP.

Per Gundersen tilføjer, at det er vigtigt at tage diskussionen om sagen, så »tidsskrifterne kan modarbejde, at forskere har den fornemmelse som Patrick Brown har, at man kun kan komme i de bedste tidsskrifter ved at simplificere og blæse sine resultater op.«

2) Kultur kan i værste fald ensrette forskning

Vivian Kvist Johannsen har publiceret langt over 100 videnskabelige artikler, inden hun i maj 2023 blev institutleder på Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Hun er ikke synderlig overrasket over kritikken fra Patrick T. Brown, for det er en løbende debat blandt forskere, at tidsskrifter er alt for fokuserede på en særlig type studier.

Det handler dog ikke om, hvorvidt studiet ser på klimaforandringer eller ej, men om studiet kan fremvise et overbevisende, overraskende eller på anden vis interessant resultat.

Det er velkendt, at det er langt lettere at få udgivet et studie, der bekræfter en hypotese, end et studie, der afviser en hypotese, altså finder ud af, hvordan noget IKKE hænger sammen.

Man kalder det publication bias – et fænomen, du kan læse mere om i artiklen Forskning bliver farlig, når de negative resultater glemmes.

»Men det tror jeg ikke nødvendigvis er tidsskrifternes skyld. Forskerne selv er opdraget til, at det er resultaterne, der tæller. Min umiddelbare fornemmelse er, at tidsskrifterne har objektive kriterier, de arbejder efter, når de laver peer review.«

»Det kan være, der ligger en indirekte påvirkning i, hvilken type forskning vi vælger at give penge til, eller hvad vi forskere vælger skal sendes til publicering eller ej. Men det er ikke tidsskrifternes skyld,« siger Vivian Kvist Johannsen til Videnskab.dk.

3) Fortidens spor skræmmer

Videnskabsteoretiker Mikkel Willum Johansen gør opmærksom på, at der kan være spor, der skræmmer tidsskrifterne, når vi taler klimaforskning.

Olieselskaber har gennem tiden ivrigt brugt forskning og videnskabsfolk til at forsøge at tilsløre, at klimaforandringer er menneskeskabte, og at vi kan regne os frem til, hvordan klimaet vil udvikle sig – vel at mærke, selvom selskaberne udmærket kendte sandheden.

Det er dokumenteret i undersøgelser af blandt andre Naomi Oreskes, professor i videnskabshistorie ved Harvard University. Det kan du læse meget mere om i artiklen Olieindustrien har i årtier forsøgt at skjule sandheden om klimaforandringer.

»Fordi klimadebatten og forskningen historisk er blevet brugt strategisk som redskab til at få bestemte budskaber frem, er klimaforskningen blevet et mere følsomt emne. I det lys kan man måske godt forstå, hvis nogle af tidsskrifterne er forsigtige med at fremlægge forskning, der styrker en bestemt klimaskeptisk dagsorden,« siger Mikkel Willum Johansen.

Nature overvejer konsekvenser

Nature oplyser til flere medier, at man er i gang med at overveje konsekvenserne af Browns udmeldinger.

Ifølge chefredaktør Magdalena Skipper er udtalelserne udtryk for »ringe forskningspraksis« og »er ikke i tråd med standarderne, vi sætter for vores tidsskrift«, melder hun til blandt andre Carbon Brief.

Patrick T. Brown er ikke længere ansat på San José State University. I dag er han ansat i den private tænketank Breakthrough Institute, der »afsøger og promoverer teknologiske løsninger på problemer med miljø og klima.«

Ifølge et studie fra 2019 flugter ideerne i Breakthrough Institute med »magtfulde interesser, som høster fordele af at argumentere for, at accelererende kapitalistisk modernisering vil redde miljøet«.