Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Oldtidens kvinder knoklede: Havde stærkere arme end eliteroere

Annonce:

Da kvinderne i 1960’erne strømmede ud på arbejdsmarkedet, var det faktisk bare en videreførelse af af en oldgammel tradition.

Hårdtarbejdende kvinder og mødre er nemlig langt fra en ny ‘opfindelse’ i menneskehedens lange historie.

Faktisk spillede kvinderne en afgørende rolle i udviklingen af det tidlige landbrugssamfund, der tog form for 7.500 år siden, skriver npr.org.

Det har forskere fra University of Cambridge i England endeligt slået fast efter en række undersøgelser af knogler fra forhistoriske kvinder.

Undersøgelserne viste, at knoglerne i kvindernes overarme, der var mellem 7.500 og 2.000 år gamle, var ekstremt stærke.

Faktisk var knoglerne i gennemsnit 16 procent stærkere end en kvindelig eliteroers, der træner sine overarme 18 til 20 timer om ugen, er i dag.

Annonce:

Konklusionen er ifølge Alison Macintosh, der leder studiet på University of Cambridge og er ph.d. ved universitetet, et bevis på, at kvinderne har haft en hverdag med »timer og timer af fysisk arbejde, der har været afgørende for udviklingen af økonomien og innovationen i landbruget,« fortæller hun til npr.org.

Brigitte Holt, der er biologisk antropolog på University of Massachusetts i USA og ikke har deltaget i forskningen, var særligt overrasket over en del af studiet:

»Styrken i deres knogler betyder, at de har arbejdet fysisk hårdt fra en meget ung alder, og det er en stor opdagelse,« fortæller hun til npr.org.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Sciences Advances.

fghs