En dag i år 10 eller 11 f.Kr indtraf det, som skulle forandre livet for indbyggerne i Sanyangzhuang for evigt.
En mur af vand proppet med fine, fine korn af sedimenter skyllede ind fra floden Huang He og begravede jorden og bebyggelsen. Menneskene kunne kun smide, hvad de havde i hænderne og flygte.
Tilbage lå plove, keramik, metalredskaber, møllesten, mønter og hele det oparbejdede område.
Bønderne kunne intet gøre noget for at hindre mudderlavinen i at oversvømme de rige hvedemarker, dammene, træerne, toiletterne, de murstensklædte brønde og husene med tagsten.
Efter oversvømmelsen blev sedimenterne liggende tilbage, og landsbyen var forsvundet. Men ikke for altid.
I 2003 blev Sanyangzhuang genopdaget af arkæologer, og nu præsenteres deres forskningsresultater, skriver Science.
Asiens Pompeji
Landsbyen fik hurtigt tilnavnet ‘det asiatiske Pompeji’ – altså opkaldt efter den romerske by, som blev dækket af vulkansk aske omtrent på samme tid.
Men bortset fra en ordentlig begravelse er de to fortidsbyer temmelig forskellige. Mens den europæiske udgave var tilholdssted for en velstående romersk elite, lå Sanyangzhuang ret afsides i et landbrugsområde.
Dermed er det et 2.000 år gammelt øjebliksbillede af hverdagslivet i et centrum for landbrug, som dukker frem under forskernes søgende fingre.
Men det ser ikke ud til, at landsbyen led nogen nød på grund af sin ikke særligt centrale beliggenhed. Forskerne er derimod både fascinerede og forbløffede over, hvor rig byen virker.
»Dette er en fantastisk opdagelse,« siger Tristam Kidder fra Washington University, en af arkæologerne bag udgravningerne, ifølge en pressemeddelelse fra universitetet.
»Vi sidder på en arkæologisk guldgrube.«
Begyndelsen på Silkevejen
Det er ikke blot genstande, som fortæller historier fra Sanyangzhuang, som blomstrede i tiden, da Han-Dynastiet styrede Kina.
Det dukker også vognspor, hovspor og til og med aftryk af morbærblade frem af de forstenede sedimenter. Dette kan være et vigtigt tegn. Bladene danner nemlig føde for silkeormen, og aftrykkene kan dermed vidne om, at indbyggerne i landsbyen arbejdede med silkeproduktion.
»Man kunne argumentere for, at dette var starten på Silkevejen,« spekulerer Kidder, som arbejder sammen med Haiwang Liu fra Henan Provincial Institute of Cultural Relics and Archaeology i Zhengzhou.
De to og deres kollegaer har endnu meget at udgrave.
Oversvømmelsen fra Huang He-floden dækkede nemlig ikke blot Sanyangzhuang. Den flød ud over et område på mere end 1800 kvadratkilometer. Forskerne tror, der kan ligge flere dyrkede marker, veje og landsbyer under sedimenterne.
De ved allerede, at der ligger en bymur fra Han-perioden kun fem kilometer fra dagens udgravningsfelt. Her kan der skjule sig en landsby, som endnu ikke er opdaget, siger Kidder ifølge ‘Science’.
»En væsentlig del af denne region kan være begravet omtrent, som den var.«
Deres resultater blev præsenteret på et møde i ‘the Society for American Archeology’ i St. Louis.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
