Økonomer: »Corona-krisen er uden fortilfælde«

Det er svært at finde eksempler i den økonomiske historie, der minder om det, der sker nu under corona-pandemien.

Danmark er bogstaveligt talt lukket ned. Offentligt ansatte er sendt hjem. Grænserne er lukkede, og det er biografer, natklubber og teatre også.

Det samme er sket i en række andre europæiske lande.

I Italien fraråder man helt folk at gå ud, i Frankrig er der udgangsforbud, og i både Polen og Frankrig har man ud over skoler, uddannelsesinstitutioner og daginstitutioner også lukket alle butikker, som ikke sælger dagligvarer eller medicin.

Pandemien og landenes tiltag for at mindske antallet af kritisk og dødeligt syge kan ses på verdens aktiemarkeder, som har oplevet historiske fald de seneste uger.

Trods regeringens hjælpepakke til erhvervslivet havde næsten halvdelen af alle danske restauranter og hoteller 17. marts fyret medarbejdere, viser en ny rundspørge.

Dermed kommer corona-pandemien med stor sandsynlighed til at sætte et historisk aftryk, ikke bare på vores sundhedsvæsen, men på verdensøkonomien.

Hvad skal vi forvente os? Kan vi risikere en ny finanskrise? Eller bliver det bare et hurtigt dyk, og så er hjulene i gang igen?

Det er faktisk nærmest umuligt at forudsige, siger de forskere, Videnskab.dk har talt med.

Af alle de globale kriser, verden har oplevet, er der intet, der svarer til corona-pandemien.

»Mig bekendt er corona-krisen uden fortilfælde,« skriver professor i økonomi på Aarhus Universitet Martin Møller Andreasen i en mail til Videnskab.dk.

Professor i økonomi på CBS Michael Møller er enig.

»Jeg kender ikke økonomiske modeller, der passer på denne her situation. Det er vanskeligt at forudsige, hvad virkningen på økonomien vil være, eller hvilke politiske redskaber politikerne kan bruge, hvis økonomien går i stå,« siger han.

LÆS OGSÅ: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

På tre områder minder corona-krisen lidt om krisen i 1930’erne

Der er dog tidligere kriser, som har haft lignende træk.

Det vurderer Jan Pedersen, som er lektor i økonomisk historie på Københavns Universitet. Når han ser tilbage i økonomihistorien på tidligere økonomiske kriser og skal finde noget, der minder om corona-pandemiens efterdønninger, så stopper han op ved krisen i 1930’erne.

Krisen startede med krakket på Wall Street i oktober 1929 , da børserne i New York styrtdykkede. Den bredte sig til resten af verden, hvor priserne på råvarer faldt, og arbejdsløsheden steg voldsomt, hvilket førte til den store depression i 1930’erne.

Hvordan minder det om corona-pandemien?

»Tre ting er de samme: Det var verdensomspændende. Det medførte en markant nedgang i produktionen. Og måden, man kom igennem krisen på, afhang af politiske tiltag,« siger Jan Pedersen til Videnskab.dk.

Mange flere ubekendte ved corona-virus

I 1930’erne var den internationale økonomi for alvor begyndt at blive mere sammenflettet. Derfor kunne en økonomisk krise i én stor økonomi (USA’s) brede sig til resten af verden. Mange lande reagerede med at beskytte deres egen produktion ved at begrænse importen.

»Dengang fik du også forbud mod nogle ting. Mange lande ville beskytte egne erhverv. Så du måtte ikke købe udenlandske varer. Du måtte ikke holde ferie udenlands, og du kunne ikke bare veksle kroner til dollars. Det minder også lidt om det, der sker nu,« supplerer professor på CBS Michael Møller.

Men der holder lighederne også op.

Krisen i 30’erne skyldtes en blanding af ting, som alt sammen havde at gøre med økonomi og måden, man samarbejdede på.

Verden var meget mindre sammenvævet rent økonomisk, end den er i dag, og turisme var en meget lille del af den samlede økonomi.

»Der er mange flere ubekendte i forhold til coronavirus. I 1930’erne brød det internationale valutasystem ned. I dag er det naturbetinget, fordi de jo skyldes en virus-pandemi. Vi ved ikke, hvor længe de nuværende tiltag skal vare, og vi ved ikke, om epidemien blusser op igen til efteråret,« siger Jan Pedersen.

Hvad med den spanske syge?

Den spanske syge var også en pandemi. Den hærgede i 1918-19 og tog livet af 20-40 millioner mennesker. Hvordan påvirkede det økonomien?

»Ved den spanske syge så vi et eksempel på, hvordan det kan udvikle sig, hvis man bare lader epidemien køre. Der var utroligt mange dødsfald. Det er ikke registreret som en økonomisk krise, men der var også mange andre forhold, som påvirkede økonomien,« siger Jan Pedersen.

Man var stadig i gang med at afslutte 1. Verdenskrig, og havde masser af økonomiske udfordringer med det, så det er svært at sige noget om, hvilken effekt pandemien havde på den i forvejen ustabile økonomi.

Vi har ikke tidligere stået i en situation med økonomisk fremgang, hvor så mange lande iværksætter så drastiske tiltag på grund af en sundhedskrise, påpeger både Jan Pedersen og Michael Møller.

Har globalisering gjort os stærkere eller mere sårbare?

En anden ubekendt er, hvorvidt vi vil se en større krise end nogensinde, fordi globalisering har gjort os mere afhængige af bestemte underleverandører end før.

Hvad sker der for eksempel, hvis Kina ikke kan levere dele til al vores elektronik?

Man kan dog også forestille sig, at globaliseringen tværtimod sikrer en risiko-deling, så raske lande kan hjælpe syge lande.

»Aktivitetskurven kan samlet set formodes at være V-formet med et kraftigt dyk efterfulgt af hurtig tilbagevenden til normalen. Men det afhænger af, om arbejdsstyrken i hele verden kan vende tilbage til deres job, og at virksomhederne ikke er gået konkurs. Nogle af regeringernes tiltag går netop på at sikre denne tilbagevenden til normalen,« skriver professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet Peter Norman Sørensen i en mail til Videnskab.dk

En sådan V-kurve så man i Kina i forbindelse med SARS.

»På globalt plan mener jeg ikke, vi har set et lige så udbredt og pludseligt økonomisk chok i mange år. Oliekrisen fra 1973 kom måske tæt på, men den sendte et signal om mere permanente strukturændringer, mens den nuværende pandemi kan opfattes som et mere forbigående chok,« uddyber han.

Stort aktiefald kan være tegn på, at vi var på vej mod en boble

Michael Møller hæfter sig ved, at aktierne er faldet meget brat, men ret sent, når man tænker på, at coronavirus begyndte at brede sig i Kina helt tilbage i december 2019.

»Jeg er overrasket over, at aktierne er faldet så meget. Og så undrer det mig lidt, at det tog så lang tid, og at de ikke begyndte at falde i januar, da corona var i gang i Kina. Faldene er sket efter de politiske tiltag,« siger han.

Ifølge Peter Norman Sørensen kan det meget store fald være tegn på, at aktiemarkedet før corona-pandemien har været på vej mod en boble.

»Det store fald kan tolkes som et tegn på, aktiemarkederne måske har været præget af en meget optimistisk, boble-agtig kurssætning med flere rekorder på det seneste. Den boble kan være bristet i lyset af nye realiteter,« forklarer han.

Hvis det er tilfældet, er det store fald sandsynligvis mindre alvorligt, fordi en del af faldet i virkeligheden har været en korrektion af en overoptimisme.

Største fald nogensinde

Efter den danske regerings udmelding om at lukke skoler og offentlige arbejdspladser faldt det danske C25-indeks for eksempel med 8,03 procent.

Det er det største fald på en enkelt dag nogensinde. C25-indekset er et indeks over de 25 mest handlede aktier på den danske fondsbørs. Værdien af de aktier siger noget om, hvilken værdi aktionærerne vurderer, at nogle af de største virksomheder i Danmark har.

»De fald, vi ser for tiden, skyldes primært, at investorerne ikke kan lide usikkerhed. Men også, at investorerne har kraftigt nedjusteret forventningerne til det fremtidige udbytte fra aktierne, fordi man forventer, at virksomhederne vil tjene langt færre penge i år, og måske de kommende år, på grund af krisen,« siger Martin Møller Andreasen fra Aarhus Universitet.

Han forsker i samspillet mellem makroøkonomien og de finansielle markeder.

Når vi oplever, at aktiemarkedet falder kraftigt, er det altså med stor sandsynlighed et varsel om, at virksomhederne i Danmark vil få det sværere.

Martin Møller Andreasen er ikke i tvivl om, at der vil ske en tilbagegang i verdensøkonomien i første halvdel af 2020, da alle de store økonomier nu er ramt af krisen og helt eller delvist har lukket deres økonomier ned.

»Om det bliver en global recession, det vil afhænge af diverse finanspolitiske tiltag,« påpeger han.

Politiske indgreb gør ondt på økonomien

Både Michael Møller fra CBS og Jan Pedersen vurderer, at det havde påvirket økonomien langt mindre, hvis regeringen havde nøjedes med at anbefale udsatte borgere at blive hjemme i stedet for stort set at lukke hele samfundet ned.

»De meget drastiske tiltag øger risikoen for, at flere virksomheder ender med at gå ned. Vi har selv valgt at vægte solidaritet med de svageste. Vi kunne have gjort ligesom England, og det havde formentlig påvirket økonomien langt mindre,« siger lektor i økonomihistorie Jan Pedersen.

Med pandemiens udvikling er det dog svært at forudse, hvad der ender med at få de største økonomiske konsekvenser.

Videnskab.dk har desuden tidligere skrevet om, hvorfor Storbritanniens første strategi, hvor de satte deres lid til flokimmunitet, var problematisk set udfra et sundhedsmæssigt perspektiv. Flokimmunitet villle nemlig potentielt kræve mere end 1 million dødsfald og yderligere 8 millioner kritisk syge personer ifølge en forsker.

Nedlukningen af Danmark skaber ikke bare usikkerhed i økonomien lige nu, men også fremadrettet.

»Hvis ikke der kommer en vaccine mod coronavirus, så må vi jo forvente, at den blusser op igen til efteråret. Skal vi så igennem det samme en gang til?« spørger Michael Møller.

Det er der ingen, der ved. Og ingen ved, hvor længe Danmark kommer til at være lukket ned.

Hvordan får vi gang i forbruget, når vi ikke må alt det sjove?

Nedlukningen har ikke overraskende påvirket vores forbrug og dermed efterspørgslen, men på en måde, man aldrig har set før.

»Folk har ikke noget oplagt at bruge pengene på. Hvis jeg gav dig 50.000 kroner lige nu, hvad ville du så bruge dem på? Folk bruger mange penge på at spise ude og at rejse, men det må de ikke nu,« påpeger Michael Møller.

En del økonomiske kriser har skyldtes, at folk brugte for få penge. Når efterspørgslen falder, skal der ikke produceres lige så meget. Så begynder virksomhederne at fyre folk, og når flere bliver arbejdsløse, falder forbruget endnu mere.

Der har man forskellige finanspolitiske tiltag, man kan bruge for at sætte gang i forbruget. Man kan sænke skatten, så folk får flere penge, og man kan sænke renten, så folk ikke har lyst til at spare op.

»Men lige nu kan vi ikke løse det finanspolitisk. Virksomhedernes problem er, at de ikke må sælge de ting, de gerne vil. Det her er ikke noget, der ligner det sædvanlige,« siger Michael Møller.

Stor regning skal betales af os alle

Derudover skal man ikke glemme, at regeringens hjælpepakke til erhvervslivet også koster penge. Og det er nogle penge, som skal betales af os alle sammen, bemærker Jan Pedersen.

»Staten kommer til at bruge mange penge på at intervenere, for at samfundet stadig kan køre rundt. Det er offentlige penge, og dem kan man jo ikke bruge to gange. Man kan sagtens forestille sig, at de vil gå fra investeringer i forskning, uddannelse, pensionsreform,« siger han.

Hvis staten får underskud, findes der også en række finanspolitiske tiltag, man kan bruge.

»Man kan for eksempel stoppe lønstigninger i det offentlige eller indefryse en del af offentligt ansattes løn som et lån, staten tager hos borgerne, og som man så får udbetalt i bedre tider,« siger Jan Pedersen.

Udfordringen er, at den type tiltag betyder, at folk får færre penge mellem hænderne, og det er problematisk, hvis man vil sætte gang i forbruget.

Følg med i Videnskab.dk's dækning af corona-krisen på COVID-19