Nytårstalerne var intet mindre end historiske for Danmark i den forstand, at de for første gang blev holdt af to kvinder.

Sådan en begivenhed er det svært at forholde sig passivt til, når man er retoriker, for det er interessant at følge, hvordan to kvindelige magtfaktorer adskiller sig fra hinanden, når de skal sætte ord på nationens tilstand og fremtid.

Samtidig var der lagt i kakkelovnen til et spændende retorisk studium, fordi Dronningen holdt sin nytårstale nr. 40, mens det var statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) første. Ville det mon sætte sig spor i talerne?

Fire grundige analyser fra professionelle retorikere

Overvejelserne fik fire retorikere til at stille skarpt på de to nytårstaler. Ikke bare på kvindernes ordvalg, men på hele deres fremtoning på skærmen.

Det er der kommet grundige analyser ud af fra Jette Barnholdt Hansen, Tanja Juul Christiansen, Sine Nørholm Just og Katrine Dahl Clement. Trofaste læsere vil måske genkende de tre sidste navne fra Retorikbloggen på Videnskab.dk.

De fire retorikere fokuserer på forskellige aspekter af retorikken, men de er enige om, at de to kvinder forsøgte det samme: At samle danskerne ved at fortælle, at alle må kæmpe og bidrage til, at Danmark kommer så godt som muligt gennem den økonomiske krise.

Til gengæld er retorikerne uenige om, hvor godt det lykkes: Afhængig af øjnene der ser, fremstår Dronningen f.eks. som en autentisk og troværdig – eller som en ældre dame, der mislykkes med at samle nationen under én hat og som har lidt svært ved at tale sig ind i hjerterne på sine yngre landsmænd.

Dronningens tale var overfladisk med letkøbte pointer

”Dronningen indleder med at henvise til sin alder: 'Året har 365 dage; det er ens for os alle, men hvor virker det forskelligt, når man er barn eller ung, og når man er blevet voksen og efterhånden ældre.' Det kan synes banalt, men samtidig imødekommer hun gennem denne indledning den tanke, mange får, når de ser hende: Dronningen er nu en ældre kvinde."

"Desværre forstærkes det lidt af talens indhold, som forbliver overfladisk og uden den forståelse for verdens kompleksitet, der tidligere har kendetegnet Dronningens taler. Ud over hendes besøg i Afghanistan og en overfladisk kommentar om, at Danmark påvirkes af omverdenen, forbliver hun inden for Danmarks grænser. Og her kan hendes opfordring til de arbejdsløse om blot at skifte landsdel, endvidere synes noget letkøbt – og for den arbejdsløse vil det let virke som netop den slags provokation, der kendetegner den aldrendes omgangsform med den yngre.”

Sådan skriver retoriker, ph.d. Tanja Juul Christiansen, som har flere roser til overs for Helle Thorning. Statsministeren er måske ukonkret, men i sin kommunikation er hun modig og fremstår som vidende og seriøs, mener Tanja Juul Christiansen.

Læs hvorfor i blogindlægget Dronningens og statsministerens selvfremstilling.

Helle Thorning-Schmidts stemme var for anspændt

Dronningen fremstod under sin nytårstale lige så blå som Helle Thorning-Schmidt. Måske efter en koordination mellem Amalienborg og Marienborg? (Foto: Screendump fra DR)

Lektor Jette Barnholdt Hansen fra Københavns Universitet hæfter sig ved, at Helle Thorning-Schmidts fremføring af sin nytårstale ganske vist får hende til at virke velforberedt, men også lidt anstrengt:

”Iørefaldende ved Helle Thorning-Schmidts stemmebrug er de støjende indåndinger, der vidner om en for højtliggende vejrtrækning."

"Det er således også tydeligt, hvordan løftede skuldre og kompenserende spændinger på siden af halsen understøtter såvel vejrtrækning som fonation, hvilket også har betydning for stemmens klang, som bliver noget indsnævret og skarp. Dette giver et anspændt auditivt og visuelt indtryk, der desværre ikke imødekommer nytårstalens alvorlige menings- og følelsesindhold og bærende intention: at italesætte selve det ideologiske grundlag for velfærdsstaten og appellere til socialdemokratiske dyder som solidaritet og ansvarsfølelse i en krisetid.”

Læs flere af Jette Barnholdts detaljerede overvejelser – også om Dronningens fremføring – i blogindlægget Taler i krisens tegn'.

De to taler mindede om hinanden

Lektor på Copenhagen Business School (CBS) Sine Nørholm Just mener, at der er flere lighedspunkter end forskelle på de to talere.

Den eneste tydelige forskel er de roller, som deres ord og fremtoning afspejler. Indholdsmæssigt ser retorikeren en ”arbejdsfordeling imellem dem, så dronningen står for at bekræfte og (gen)etablere værdifællesskabet, mens statsministeren udmønter det i politiske handleplaner. Denne arbejdsfordeling giver også anledning til den forskel, der trods alt er i deres fremførelse af rollen som landsmoder: dronningen er den omsorgsfulde og tillidsfulde moderskikkelse, mens statsministeren er den mere kontante og formanende af slagsen.”

Læs konkrete eksempler, der underbygger Sine Nørholms Justs overvejelser, i blogindlægget Den symbolske og den handlende landsmoder.

Kvinderne var dygtige til at tale til vores følelser

Ph.d. Katrine Dahl Clement ser det fællestræk, at både Dronning Margrethe og Helle Thorning-Schmidt med stort held har talt direkte og stærkt til vores følelser.

”Når man – hvis man da ellers når det inden rækken af ubegribeligt flittige kommentatorer går i gang med dissekeringen – slukker for fjernsynet og lader statsminister Helle Thorning-Schmidts og dronning Margrethes tale godt 24 timer tidligere synke til bunds uden fortolkning, står det klart at de to i samklang, og måske særligt statsministeren, formåede at forløse det følelsesmæssige potentiale på tærsklen til et år der også for den danske befolkning med al vores velstand, må føles utrygt og usikkert.”

Læs grundlaget for Katrine Dahl Clements konklusion i blogindlægget Nytårstalen – det store følelsesorkester.

Du kan også læse andre indlæg af tre af retorikerne på Retorikbloggen på Videnskab.dk.