Nedlukningen under coronakrisen havde kun lille betydning for dansk forbrug
Danmark og Sverige havde næsten lige stort dyk i forbruget i forårsmånederne. Det viser, at der ikke er et ‘trade off’ mellem at redde liv og at redde økonomien, vurderer forsker bag nyt studie.
Coronavirus COVID-19 økonomi nedlukning betydning politik Danmark Sverige

Både danske og svenske forbrugere handlede markant mindre, da coronapandemien peekede i Europa. (Foto: Shutterstock)

Både danske og svenske forbrugere handlede markant mindre, da coronapandemien peekede i Europa. (Foto: Shutterstock)

11. marts lukkede Danmark ned for at bremse spredningen af coronavirus. I tre uger var skoler, restauranter, frisører, storcentre, fitnesscentre og mange butikker lukkede.

I samme periode gik børnene gik i skole i Sverige, og de voksne kunne frit springe ombord i træningsmaskinerne i fitnesscentrene, gå på restaurant, til frisør eller i biografen.

Danmark lukkede ned, mens Sverige holdt åbent. Det har blandt andet betydet, at der har været langt flere coronarelaterede dødsfald i Sverige sammenlignet med i Danmark.

Nu viser et nyt studie, at Sverige på trods af den manglende nedlukning blev ramt næsten lige så hårdt på forbruget som Danmark. Så selv om der ikke blev lavet lovgivning om nedlukning, holdt folk i Sverige sig også i høj grad hjemme.

Nedlukning kun ansvarlig for 4 procents fald

Fra 11. marts til 5. april, hvor genåbningen gik i gang, faldt forbruget i Danmark med 29 procent sammenlignet med samme periode året før.

I Sverige var det tilsvarende fald 25 procent.

»Chokket over pandemien er det, der har haft den største indflydelse på vores forbrug og på økonomien, mens nedlukning kun bidrog i mindre grad,« siger Adam Sheridan, der er postdoc på Økonomisk Institut på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Han har lavet det nye studie, hvis resultater er udgivet i en artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS.

»Hovedbudskabet er, at der i forbindelse med en pandemi ikke er et 'trade off' mellem det at redde liv og det at redde økonomien,« siger han. Med andre ord er man ikke nødt til at vælge mellem de to forhold.

Ifølge det nye studie er nedlukningen altså kun ansvarlig for fire procent af det massive fald i forbruget.

»Det er blevet diskuteret, om den svenske tilgang har været en mere økonomivenlig tilgang, men det tyder vores studie altså ikke på,« påpeger Adam Sheridan.

Han peger på, at det er vigtig viden for regeringer, som skal beslutte, om de skal lukke ned, genåbne eller lukke dele af samfundet ned igen i tilfælde af nye bølger.

Data fra Danske Bank

I det nye studie har forskerne brugt anonymiseret data fra Danske Banks kunders forbrug fra 2. januar 2020 til 5. april 2020 og fra samme periode året før.

Data fra i alt 860.000 kunder i Danmark og Sverige indgår i studiet.

Den data, forskerne har haft adgang til, har givet dem oplysninger om mængden af penge, hver enkelt har brugt, og om de er brugt på nettet, i fysiske butikker eller hævet i pengeautomater.

Fra 2. januar og frem til frem til 11. marts er forbruget nogenlunde det samme som året før i både Sverige og Danmark.

Men efter 11. marts, hvor pandemien for alvor blusser op i Europa, og hvor Danmark lukker store dele af samfundet ned, sker der et stort fald i forbruget i både Danmark og Sverige.

Forskerne har fokuseret på perioden frem til 5. april, fordi det var den periode, hvor pandemien for alvor toppede i Europa. Samtidig var det den periode fra 11. marts og til midten af april, hvor Danmark var helt lukket ned.

Frygt får os til at stoppe med at shoppe

Professor i økonomi på Stockholm Universitet David Strömberg er overrasket over resultaterne i det nye studie, som ifølge ham er godt og veludført:

»Jeg troede, forskellen ville være meget større. Det var det indtryk, man fik, når man så i medierne - at forskellen mellem lockdown i Danmark og Sverige var enorme. Der er det vigtig med forskning, som giver os et mere korrekt billede,« siger han.

Ifølge Adam Sheridan skyldes den økonomiske tilbagegang formentlig primært, at vi har været bange, vi er gået mindre ud og har haft mindre lyst til at købe ting.

»Jeg selv købte ikke andet end dagligvarer og et nyt keyboard til min computer. Jeg havde ikke noget behov for at købe tøj, når jeg alligevel arbejdede hjemme. Jeg tror, jeg havde haft det på samme måde, hvis jeg havde siddet mere hjemme på grund af frygt for virussen,« siger han.

Det er David Strömberg enig i.

»Måden, folk opfører sig på, er mere påvirket af virussen og frygten for virussen end af politikerne. Studiet viser, at folk udøver social distance, også uden ekstra lovgivning,« siger han.

Butiksbesøg i USA faldt dramatisk

I et amerikansk studie, der er udgivet som et såkaldt working paper af The National Bureau of Economic Research, finder forskerne et lignende resultat.

Forskerne har ved hjælp af data fra mobiltelefoner undersøgt antal besøg i butikker på tværs af forskellige industrier og på tværs af amerikanske stater, hvor nogle stater er lukket ned og har indført restriktioner, mens andre ikke har.

De finder, at antal besøg i butikker i gennemsnit er faldet med 60 procent under pandemien, og kun 7 procent af faldet kan forklares med nedlukning.

Forskerne finder desuden et sammenfald mellem antal corona-dødsfald i et område og fald i butiksbesøg, hvilket understøtter, at frygt for smitte spiller den største rolle for fald i forbrug.

Studiet er dog ikke peer-reviewet (gennemgået og kvalitetssikret af fagfæller), og derfor skal man være forsigtig med at drage alt for håndfaste konklusioner på baggrund af artiklen.

Byer med restriktioner blev mindre ramt økonomisk under den spanske syge

Et andet amerikansk studie, som heller ikke har været gennem peer review, peger på samme tendens med, at nedlukning ikke skader økonomien mere end en pandemi i sig selv.

Her har forskerne undersøgt den økonomiske udvikling i 43 amerikanske byer under og efter den spanske syge i 1918.

Nogle af byerne indførte restriktioner, der minder om dem, der bliver brugt i dag for at bremse coronasmitte. Nogle byer indførte ingen restriktioner.

Forskernes data peger på, at byer med restriktioner faktisk i længden blev mindre hårdt ramt økonomisk, både under og efter pandemien.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk