Nyt studie af statsledelse under corona: Fællesskabsorienterede lande har færre dødsfald
Trods en række vigtige forbehold finder studiet nogle interessante mønstre, siger flere forskere.
mette frederiksen coronavirus kvindelige statsledere

Danmark har sammenlignet med mange andre lande klaret sig godt gennem coronakrisen. Det skyldes muligvis vores kollektivistiske kultur, mener forskerne bag et nyt studie. (Foto: Shutterstock)

Danmark har sammenlignet med mange andre lande klaret sig godt gennem coronakrisen. Det skyldes muligvis vores kollektivistiske kultur, mener forskerne bag et nyt studie. (Foto: Shutterstock)

I et nyt studie har amerikanske forskere sammenlignet corona-dødsfald i samtlige verdens lande og sammenholdt med landets kulturelle værdier og ledelse.

Ud fra det finder de et interessant mønster: Lande som Danmark, Norge og Finland med mere fællesskabsorienteret og kollektivistisk kultur ser ud til at have håndteret pandemien bedst.

»Vores analyser viser, at en række kulturelle strukturer ser ud til at være afgørende: Lav ulighed, at man sætter fællesskabet før individet, lav magtdistance, fokus på langsigtede løsninger og en evne til at navigere i og acceptere usikkerhed,« fortæller ph.d. i politologi ved University of Memphis, Leah Windsor.

Hun har været med til at lave det nye studie, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE.

Udgangspunkt i debat om kvindelig statsledelse

Studiet tog faktisk udgangspunkt i en debat fra foråret 2020, hvor flere medier, herunder Videnskab.dk, skrev, at kvindelige statsledere så ud til at klare coronakrisen bedre end mandlige.

»Når medierne kørte historier om, at kvindelige statsledere klarede det bedre, men kun så på OECD-lande, så bliver dækningen skæv. Nogle lande med en kvindelig leder har åbenlyse fordele, for eksempel små befolkninger og placering på en fjerntliggende ø,« fortæller Leah Windsor.

Det gælder for eksempel Island, som er ledet af en kvinde.

Omvendt har et land som Vietnam mandlig statsleder, en stor befolkning og en lang grænse direkte mod Kina, hvor coronapandemien startede. Alligevel har Vietnam klaret sig igennem med exceptionelt få dødsfald.

Så hvad kunne være forklaringen på det?

Det besluttede Leah Windsor og hendes forsker-kollegaer sig for at undersøge ved at se på alle verdens lande og undersøge mulige bagvedliggende årsager til, at nogle lande har klaret pandemien bedre end andre.

»Ikke overraskende er det alt for snævert kun at se på, om statslederen er mand eller kvinde. Det handler om landenes kulturelle værdier, og dermed den ramme man leder i. Kvindelige og mandlige ledere i lande med høj ulighed, stor fokus på individet og fokus på kortsigtede løsninger, har klaret pandemien lige dårligt,« forklarer Leah Windsor.

Kultur er vigtigere end køn

Og selvom det måske intuitivt ikke er så overraskende, er det alligevel interessant, mener postdoc på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Frederik Jørgensen.

»Fundamentalt set synes jeg, det er nogle interessante mønstre, de ser, og teoretisk giver det rigtig god mening,« siger han.

Han bakkes op af Florence Villeseche, som er lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School (CBS):

»De konkluderer, at det er de kulturelle rammer, der er det vigtigste, ikke kønnet på lederen.«

Deres resultat er ikke så overraskende i mine øjne, men det er godt for at få nuanceret denne her idé om, at det skulle være kønnet på lederen, der skulle være så afgørende,« siger hun.

kvindelige statsledere dødsfald corona

Jacinda Ardern er kvinde og præsident i New Zealand, som er ét af de lande, der har klaret sig bedst under coronapandemien. Det samme gælder for Taiwan, Tyskland, Danmark, Island, Finland og Norge, som alle slap forholdsvis billigt, sammenlignet med resten af verden. (Foto: Shutterstock)

Vi er stadig midt i pandemi

De to forskere påpeger dog også, at der er store usikkerheder forbundet med konklusionen. 
 
En vigtig usikkerhed at have med er, at det nye studie kun har set på første bølge af pandemien. Forskerne har brugt data for hvert enkelt land, som viser, hvornår landet havde første tilfælde af corona, og så har de data fire måneder frem på antallet af døde.
 
»Det er selvfølgelig en naturlig begrænsning. Måske ville det se helt anderledes ud, hvis de tog anden bølge med. Der har et land som Danmark måske ikke klaret sig helt så godt, når man tænker på den voldsomme stigning i smittetilfælde op til jul,« siger Frederik Jørgensen.
 
Hans indtryk af den videnskabelige artikel om studiet er også lidt blandet:
 
»Jeg synes, artiklen er lidt rodet, og nogle af deres beregninger er lidt svære at gennemskue. Så hvis jeg havde været reviewer på artiklen, havde jeg bedt om nogle uddybninger, før artiklen kunne gå igennem,« siger han.
 

Fællesskabsorientering + kvindelig leder = færre dødsfald?

Det nye studie finder også et interessant mønster, når det kommer til, om der er forskel på håndtering af corona, alt efter om et land med fællesskabsorienterede kulturelle værdier er ledet af en mand eller en kvinde.

De har for eksempel sammenlignet Danmark med Holland og Sverige med Finland.

Ud fra de sammenligninger ser det ud til, at lande med fællesskabsorienterede værdier, som er ledet af en kvinde, har navigeret gennem første bølge af COVID-19 med færre dødsfald.

»De finder mønstre i data, som indikerer, at i lande med fællesskabsorienterede værdier, der vil en kvinde klare sig bedre,« siger Frederik Jørgensen.

Efter hans mening er de mønstre dog så usikre, at de kun kan give anledning til en hypotese og ikke håndfaste konklusioner, om at kvindelige ledere er bedre.

»Der er kun 16 lande, som er ledet af kvinder, så det er meget små variationer, der kan ændre billedet fuldstændig. For eksempel de mange dødsfald i Sverige. Hvis Sverige havde været ledet af en kvinde, så havde studiet formentlig fået nogle helt andre resultater,« siger han.

Med mindre man selvfølgelig køber præmissen om, at en kvindelig leder havde resulteret i færre dødsfald. For så ville man formode, at Sverige ligesom sine nabolande havde valgt en anden strategi og måske undgået de mange dødsfald i forårets corona-bølge.

Okay at være handlekraftig og empatisk

Men hvad er det så, der gør, at kvindelige statsledere i fællesskabsorienterede lande ser ud til at klare pandemien bedre?

I studiet peger forskerne på nogle mulige forklaringer. En af dem er et såkaldte 'gender double bind', som er et kendt fænomen fra ledelsesforskningen.

Det handler om, at kvinder i ledelse har en slags dobbelt benspænd. Hvis de bruger deres autoritet til at lede, risikerer de at blive opfattet som ukvindelige og unødigt maskuline. Bruger de deres empatiske ledelsesevner, kan de blive opfattet som bløde og svage.

»Måske har pandemien gjort det muligt for kvindelige ledere under de rette rammer at lukrere på det her double bind. Det har været okay at være handlekraftig, men også at bruge sine empatiske evner,« siger Leah Windsor.

Gør kønnet en forskel?

Her er det dog igen vigtigt at huske, at studiets resultater ikke er solide nok til at kunne konkludere, at det faktisk gør en forskel, om det er en mand eller en kvinde, der leder et fællesskabsorienteret land.

»Det er svært at komme det nærmere. Så skulle man have haft lande, hvor man skiftede fra en kvindelig til en mandlig leder eller omvendt under første bølge, og så kunne man have set, om det gjorde en forskel,« siger Frederik Jørgensen.

Både Frederik Jørgensen og Florence Villeseche mener, det vil være interessant at undersøge effekten af statsledelse og kulturelle værdier under pandemien grundigere, for at få en bedre forståelse af hvad der mere præcist gør en forskel.

»Det mest interessante ved det her studie er, at de (ikke overraskende) viser, at det ikke handler om kønnet på lederen alene. Det er ikke det, at du sætter en kvinde ind som leder, der ændrer det hele,« siger Florence Villeseche.

Forskerne arbejder på et nyt studie, hvor de har analyseret taler fra henholdsvis kvindelige og mandlige statsledere, for at se om de kan finde nogle gennemgående forskelle i retorik.

Kulturel model udviklet på baggrund af undersøgelser hos IBM

I det nye studie finder forskerne ud af, at lande med en mere fællesskabsorienteret kultur, større accept af usikkerhed og fokus på langsigtede løsninger har klaret første bølge af coronapandemien med færrest dødsfald.

Til at undersøge de forskellige landes kulturelle værdier har forskerne brugt en meget kendt model fra den hollandske kulturanalytiker og sociolog Geert Hofstede.

På baggrund af omfattende analyser af ledelse og kultur hos computer-virksomheden IBM i 1970’erne udviklede han sin kulturteori, om at organisationers kultur er bestemt af seks dimensioner:

  1. Individualisme versus kollektivisme
  2. Maskulinitet versus femininitet
  3. Graden af struktureringsbehov
  4. Magtdistance
  5. Langsigtet versus kortsigtet orientering

Teorien er siden videreudviklet i bogen Cultures Consequence, så den i højere grad kan bruges til at analysere kultur på tværs af lande.

Modellen har været udsat for nogen kritik, blandt andet for udelukkende at bygge på vestlige værdier og verdenssyn. Nogle forskere har stillet spørgsmålstegn ved, om analyser af en enkelt computervirksomhed er nok til at udvikle en model, der dækker hele landes kultur.

Der er dog også forskere, som forsvarer modellen, som selvfølgelig har sine begrænsninger.

»Der er mange måder at måle kultur på. Vi valgte én, der ofte bruges i statskundskab. Vores resultater er robuste og statistisk signifikante. Ligesom der er mange måder at måle demokrati eller økonomisk udvikling eller menneskelig udvikling på, er der mange måder at undersøge kultur på,« fastslår Leah Windsor.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Annonce:

Det sker