Er kvindelige statsledere bedre til at håndtere coronakrisen?
Flere lande med kvindelige statsledere har indtil videre håndteret corona-krisen godt. Trods flere forbehold peger ledelsesforskere på mulige forklaringer.

Mange lande med kvindelig statsleder har indtil videre formået at holde smittespredningen på et overkommeligt niveau, så sygehusene kan nå at behandle alle alvoligt syge. (Illustration: Shutterstock/Ditte Svane-Knudsen)

Mange lande med kvindelig statsleder har indtil videre formået at holde smittespredningen på et overkommeligt niveau, så sygehusene kan nå at behandle alle alvoligt syge. (Illustration: Shutterstock/Ditte Svane-Knudsen)

Vi står midt i en global pandemi, som alle verdens statsledere forsøger at håndtere bedst muligt. Lande som New Zealand, Taiwan, Hong Kong, Tyskland, Danmark, Finland og Island ser ud til at have reageret rigtigt ved at reagere hurtigt med nedlukninger eller omfattende test.

De lande har alle en kvinde som regeringsleder.

Omvendt ser man i lande som Italien, Frankrig, England og USA, at dødstallene løber løbsk. Sygehusene er overbelastede og har ikke kunnet hjælpe alle de syge.

De lande har alle en mandlig regeringsleder.

Det sammenfald har fået flere udenlandske kommentatorer til at konkludere, at kvindelige ledere simpelthen er bedre til at håndtere denne type krise - for eksempel i The Guardian og på CNN.

Men er det overhovedet muligt at konkludere, at statslederens køn har betydning for landenes succes med at bekæmpe COVID-19? Videnskab.dk har talt med en række ledelsesforskere.

Mange andre faktorer end kønnet kan være forklaringen

Forskerne fremhæver tre vigtige forbehold, og dem starter vi lige med:

1. Vi står midt i pandemien.

Pandemien er i fuld gang, og derfor er det umuligt at vide, hvilke lande der ender med at have håndtere krisen bedst.

»Personligt ville jeg være varsom med at konkludere noget endeligt endnu. Simpelthen, fordi vi i ikke er ude på den anden side, og vi ved derfor ikke, hvem der, når alt er gjort op, har håndteret situationen med COVID-19 bedst,« skriver ph.d. på Institut for Organisation på CBS Jannick Friis Christensen i en mail til Videnskab.dk.

Han bakkes op af ledelsesforsker, lektor emeritus på Københavns Universitet og adjungerende professor på Griffith University i Australien Yvonne Due Billing.

»At Sverige for eksempel pt. har flere corona-relaterede dødsfald end de øvrige nordiske lande har intet at gøre med køn, men at man her (jeg bor i Lund) primært lader eksperterne bestemme strategien, og det er muligt, at denne strategi i det lange løb vil indebære færre dødsfald end i sammenlignelige lande. Er det overhovedet relevant at sammenligne landene, før det hele er overstået?« skriver hun i en mail til Videnskab.dk.

2. Det kan være tilfældigt

Verden har relativt få kvindelige statsledere, og der er store forskelle mellem verdens lande. Sandsynligheden er derfor stor for, at statslederens køn ikke har indflydelse på, hvordan landene klarer sig i coronakrisen, men at det blot er et helt tilfældigt sammenfald.

»Nogle gange ser man et mønster, som ikke senere kan bekræftes i andre sammenhænge. Men det vil være spændende at få flere data på bordet og grundigere analyser,« påpeger Allan Linneberg, der er professor på Københavns Universitet og centerchef på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Han forsker ikke i ledelse, men derimod i epidemiologi med særligt fokus på forskellene mellem direkte årsagssammenhænge og tilfældige sammenfald.

Læs mere om det fænomen i artiklen Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Idéen om, at sammenhængen er tilfældig, styrkes af, at flere lande ledet af mænd også ser ud til at have håndteret krisen godt.

Det gælder for eksempel Vietnam og Australien, hvor man var hurtigt ude med karantæner og rejserestriktioner. Omvendt har Belgien det højeste dødstal per millioner indbyggere, og der har man en kvindelig statsleder.

Kvindelige ledere er underlagt større mistro, og derfor er de i gennemsnit nødt til at være dygtigere end mandlige ledere, siger dansk forsker i ledelse og diversitet. (Foto: Shutterstock)

3. Ekspert-venlige lande har oftere kvindelige ledere

Lande, hvor man har tillid til videnskaben og lytter til eksperter, er muligvis mere tilbøjelige til at vælge en kvindelig statsleder.

Kulturen i et givent land har muligvis mere indflydelse på landets strategi, og hvordan det går under coronakrisen, end statslederens køn.

»Danmark har for eksempel en lang tradition for at sætte sin lid til videnskaben, og at politikere lytter til eksperterne og embedsmændene, før de træffer beslutninger, som selvfølgelig godt kan være politiske. Den udvikling kom forud for kvindernes indtog i toppolitik i Danmark,« forklarer Allan Linneberg.

»Man kan i epidemiologisk terminologi sige, at kønseffekten er 'confounded' af styreformen‚« siger han.

Når kønseffekten er 'confounded' af styreformen, vil det sige, at styreformen ligger som grundlæggende årsag til både landets måde at håndtere krisen på og det, at man har en kvindelig statsleder. Styreformen er dermed den 'skjulte' bagvedliggende årsag.

Dermed er det måske ikke statslederen, men den bagvedliggende vidensorienterede kultur, der giver de gode COVID-19 resultater.

Lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS Florence Villeseche peger på, at ledelsesforskning viser, at kvinder i gennemsnit er mere tilbøjelige til at lytte til eksperter, når de skal træffe beslutninger som ledere. 

Det kan være en del af forklaringen på, at flere lande med kvindelige statsledere har håndteret coronakrisen godt. Simpelthen, fordi de kvindelige statsledere i højere grad har lyttet til videnskaben.

Den forklaring køber ledelsesforsker Lotte Bøgh Andersen fra Aarhus Universitet dog ikke.

»Det er rigtigt, at man for eksempel i Danmark har lyttet til eksperterne. Men Mette Frederiksen har samtidig fra starten haft fokus på politisk ledelse. I modsætning til det ser vi Sverige, der har en mandlig statsleder, men som i højere grad har ladet sundhedsmyndighederne bestemme kursen,« mener hun.

Har kvinder og mænd forskellige værdier?

På trods af de mange vigtige forbehold, mener Lotte Bøgh Andersen alligevel, det er interessant at se nærmere på mulige forklaringer på de kvindelige statslederes succes med at bekæmpe coronavirus.

»Jeg synes, det er relevant at diskutere og at se på ledelsesforskningen, fordi landenes håndtering af krisen handler om politisk ledelse,« siger hun

Lotte Bøgh Andersen er professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og centerleder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

Forskningen viser, at når det gælder værdier, så er der gennemsnitligt set forskel på mænd og kvinder, fortæller hun.

»Værdier er vores forståelse af, hvad der er ønskværdigt. Når vi laver vælgerundersøgelser, ser vi en tendens til, at kvinder gennemsnitligt prioriterer velfærdsområderne, for eksempel velfungerende plejehjem og daginstitutioner, højest. De ser det som vigtigt, at den enkeltes velbefindende prioriteres højt,« siger Lotte Bøgh Andersen.

Omvendt har mænd i gennemsnit tendens til i højere grad at prioritere økonomisk vækst og offentlige områder som forsvar og politi.

»De forskelle vil også være afspejlet i politikernes prioriteringer. Så kvindelige politikere vil gennemsnitligt prioritere velfærd højest uanset politisk orientering. De lande - for eksempel Danmark - som har handlet hurtigt og lukket ned for samfundet, der har man vægtet sundheden for udsatte grupper og mulighed for, at alle kan få hospitalsplads, højt,« siger Lotte Bøgh Andersen.

Kvindelige topledere er dygtigere

Professor Sara Louise Muhr fra Institut for Organisation på CBS peger på en anden mulig forklaring, som man også ser i ledelsesforskningen blandt topledere:

»Kvinder skal være dygtigere end mænd for i første omgang at få den samme anerkendelse på grund af bias og kønnede strukturer, og de skal træde lidt mere forsigtigt end mænd, da de straffes hårdere for fejltagelser. Dette kan være en forklaring på, at de kvindelige statsledere klarer sig specielt godt i krisesituationer,« siger Sara Louise Muhr, der forsker i ledelse og diversitet.

»Mænd ses mere intuitivt eller ubevidst som ledere og skal dermed ikke bevise lige så meget, før mange identificerer dem som ledere. Det ironiske er, at mandlige ledere ofte kan begå rigtig mange fejl, før de straffes, fordi de mere intuitivt ses som ledere. Begår kvinder samme fejl, er de ude,« uddyber hun.

Sara Louise Muhr bakkes op af lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Florence Villeseche, som også er fra CBS.

»Der er en chance for, at kvinder i toppen af regeringer er mere kvalificerede,« siger hun.

Lotte Bøgh Andersen kender godt den forskningslitteratur, der handler om, at kvinder skal kunne mere og måske være dygtigere end mænd for at nå til tops. Hun tror dog ikke på, at det forklarer landenes forskellige strategier, eller at de kvindelige statsledere handler anderledes, fordi de er mere sårbare overfor kritik.

»Du kan få kritik, uanset hvilken strategi du har valgt. Jeg tror, ingen af politikerne har handlet, som de har gjort, fordi de var mindre kompetente. Det handler om prioriteringer. Derfor tror jeg tror mere på forklaringen, der handler om værdiforskelle,« siger hun.

 
trump speech tale corona

Forskellene i verdens lederes håndering af coronakrisen har måske langt mere at gøre med deres holdning til eksperter og videnskab end deres køn. (Foto: Shutterstock)

Forkert at fokusere på kønnet

At smittespredningen er løbet fuldstændig løbsk i nogle lande, for eksempel USA og England, hænger ifølge professor i epidemiologi Allan Linneberg sandsynligvis i højere grad sammen med de ledende politikeres modvilje mod videnskab og eksperter.

»Hvis man tror på dette, så er det politisk ståsted og ikke køn, der betyder mest. Donald Trump er præget af sådanne politiske tendenser; et oprør mod eliten (ekspertvældet) og staten. Netop under en pandemi er der brug for både eksperter og statslig styring,« påpeger han.

Forskerne er enige om, at det er svært at konkludere endeligt, at kvindelige statsledere håndterer coronakrisen bedre. Endnu et synspunkt, som understreger, hvor svært det er at sætte to streger under konklusionen, kommer fra Yvonne Due Billing.

Hun er lektor emeritus på Sociologisk Institut på Københavns Universitet og adjungerende professor på Griffith University og har forsket i ledelse og køn i mange år.

Hun mener ikke, det giver nogen som helst mening at fokusere på statslederens køn som mulig forklaring på strategi og ledelsesstil i de forskellige lande.

»Indenfor ledelsesforskningen har der været vedholdende ideer om, at kvinder må eller burde være anderledes end mænd som ledere. Men efter cirka 40 års forskning er den mest håndfaste konklusion, vi kan drage, at der er ekstremt små forskelle,« siger hun.

Ekstremt små forskelle på mænd og kvinder

Det var også konklusionen fra professor Gary Powell fra Connecticut University i Oxford Handbook of Gender in Organisations i 2014.

Han gennemgik fire årtiers ledelsesforskning og konkluderede, at der er forsvindende små forskelle på ledelsesstil mellem mandlige og kvindelige ledere.

»De, der bliver ledere, er generelt socialiseret i samme retning. Mine egne studier viser, at der er større forskelle inden for mande- og kvindegrupperne end på tværs af mænd og kvinder,« siger hun.

Hun peger desuden på, at meget ledelsesforskning er lavet som 'laboratorieforsøg', hvor ledere er blevet bedt om at forestille sig forskellige situationer og fortælle, hvordan de ville handle.

»Der kan man måske påvise nogle forskelle. Men når man kigger på ledelse i virkelighedens verden, forsvinder forskellene mellem mænd og kvinder,« påpeger Yvonne Due Billing.

Efter hendes mening ville det være langt mere konstruktivt at se på de forskellige landes ledelsesstil og undersøge, om ledelsesstilen eventuelt har haft indflydelse på, hvordan landene har klaret sig igennem krisen.

Følg Videnskab.dk's dækning af coronakrisen på COVID-19

Kommunikerer og leder kvinder anderledes?

Indenfor ledelsesforskningen har man de seneste 25 år haft fokus på en ledelsestilgang, der kaldes transformationsledelse. På CBS er det den type ledelse, man underviser de studerende i, fortæller Florence Villeseche.

Har man den tilgang til ledelse, er fokus på den fælles vision for ens organisation, virksomhed eller land. Og på at få alle medarbejdere til at arbejde mod den fælles vision.

En transformational leder er støttende, empatisk, motiverende, inspirerende, god til at lytte og til at kommunikere - også om egne fejl. Andre adlyder lederen, fordi de vil og kan se meningen med den fælles vision.

Lederen har grundlæggende en tro på, at alle gør deres bedste

Overfor det står såkaldt transaktionsledelse, hvor man har mere fokus på belønninger og straf som middel til at få medarbejderne til at arbejde bedst muligt.

En transaktionsleder er optaget af pligter, regler, kontrol. Ønsket adfærd belønnes, mens uønsket straffes. Lidt firkantet kan man sige, at man adlyder lederen og så bliver man belønnet, og ellers bliver man straffet.

Transformationsledelse er undersøgt i større virksomheder og i offentlige institutioner, og forskning peger på, at det er en god ledelsestilgang under større forandringer, som kræver medarbejdernes opbakning, og som kan være svære for medarbejderne at håndtere.

»Vi ved fra forskningen, at kvinder i gennemsnit oftere bruger transformationsledelse, og jeg synes godt, man kan se elementer af det iblandt de kvindelige statsledere,« siger Lotte Bøgh Andersen.

»Man gør det tydeligt, hvad ens vision er: at komme igennem coronakrisen med færrest mulige dødsfald og uden at bringe sundhedssystemet i knæ. Man kommunikerer til dem, man har ledelsesansvar for (befolkningen), hvorfor det er vigtigt, og hvad det kræver. Man fastholder visionen,« siger hun.

Både mandlige og kvindelige ledere kan bruge tranformationsledelse som ledelsesstil. Men ifølge Lotte Bøgh Andersen viser ledelsesforskningen fra et bredt udsnit af lande, at kvinder oftere bruger transformationsledelse.

»Forskellen er ikke kæmpestor, men den går igen på tværs af lande,« siger hun.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om billedet herunder, der viser tegn på en planets fødsel. Det gule knæk i midten menes at være stedet, hvor planeten er under dannelse.