Fortidsmennesker var langt mere opfindsomme end hidtil antaget

Internationalt studie kaster nyt lys over vores forfædre, der levede for mere end 300.000 år siden.

Fremfor det oprindelige syn på vores forfædre som simple mennesker fastlåst i ældgamle rutiner, de havde overtaget fra deres forældre, viser det nye studie i Science, at vores forfædre var innovative og nytænkende mennesker, der igen og igen opfandt nye og bedre måde at gøre tingene på.

Studiet viser blandt andet, at en særligt avanceret teknik til at lave stenredskaber ikke kun blev opfundet én gang, og alle andre blot kopierede den. Teknikken blev i stedet opfundet mange gange på forskellige tidspunkter over hele kloden, hvilket peger på, at vores forfædre generelt var langt mere opfindsomme, end vi hidtil har troet.

Postdoc ved Center for Geogenetik på Københavns Universitet Nathan Wales er en af forskerne bag det nye studie. Han forklarer:

»Det har længe været et stort spørgsmål, om Levallois-teknikken til at lave stenredskaber blev opfundet én gang på ét tidspunkt et eller andet sted i Afrika og derefter bredte sig ud over kloden med folkevandringer, eller om den blev opfundet flere gange på forskellige tidspunkter. Vores studie viser, at teknikken blev opfundet flere gange, hvilket kaster helt nyt lys over vores forfædres evne til at finde på nytænkende ideer,« fortæller Nathan Wales.

Nathan Wales deltog i forskningsarbejdet, da han var studerende ved University of Connecticut.

Dansk forsker er begejstret

Professor i human evolution og leder af Center for Biokulturel Historie, Peter C. Kjærgaard, har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og er meget begejstret.

Ifølge Peter C. Kjærgaard er studiet endnu en underbygning af, at vores syn på vores forfædre har været alt for simpelt, og at vi alt for længe har forvekslet en simpel forklaring på menneskets fortid med en simpel historie - såsom teorien om at vores forfædre kun udviklede en given teknik én gang, hvilket er den simple historie, hvor den simple forklaring er, at vi var mere innovative end hidtil antaget.

»I videnskabelige studier af menneskets historie har vi alt for længe fokuseret på enkeltstående begivenheders altafgørende vigtighed. Jeg er meget glad for dette studie og ved, at vi får flere af samme slags, der kommer til at underbygge et mønster, hvor mennesket og vores evolutionære slægtninges historie i højere grad er præget af tilpasning til lokale forhold end vores idealer om en simpel oprindelseshistorie, der stadig i vid udstrækning er båret af en religiøst funderet ønsketænkning med et bibelsk narrativ,« siger Peter C. Kjærgaard.

Lille forskel på dem og os

Det nye studies konklusioner giver ifølge Nathan Wales fra Københavns Universitet en helt ny indsigt i, hvordan vores forfædre levede.

For 325.000 år siden var Homo sapiens ikke en gang opstået eller udvandret fra Afrika, og den nære forfader Homo heidelbergensis, som forskerne mistænker står bag stenværktøjerne, er hidtil ikke blevet levnet mange menneskelige kognitive egenskaber.

Men Homo heidelbergensis besad formentlig de egenskaber i langt højere grad, end vi hidtil har troet.

»Homo heidelbergensis har nok været meget mere menneske, end vi hidtil har antaget. Vi har en eller anden forestilling om, at kun moderne mennesker har været innovative nok til konstant at komme med ideer til teknologiske fremskridt, mens andre menneskearter har opfundet tingene én gang og så fortsat med at gøre tingene på samme måde siden hen. Det her studie viser, at der nok ikke var så stor forskel på dem og os,« siger Nathan Wales.

Stenværktøjer fanget mellem to vulkanudbrud

I studiet har forskerne undersøgt stenværktøjer fra Nor Geghi i det centrale Armenien.

Normalt har forskere meget svært ved at bestemme alderen på stenværktøjer, men ved Nor Geghi har vulkanudbrud indkapslet stenværktøjerne mellem to vulkanske lag, der stammer fra for henholdsvis 400.000 og 200.000 år siden.

Da de vulkanske lag har bevaret stenværktøjerne, hvor de var blevet efterladt, kunne forskeren meget præcist datere dem til for mellem 335.000 og 325.000 år siden.

»Det er meget sjældent, at vi kan datere stenværktøjer så præcist, da man ikke kan bruge eksempelvis kulstofdateringer på sten,« siger Nathan Wales.

Samtidig kunne forskerne se, at stenværktøjerne, der var blevet lavet med to forskellige teknikker, stammede fra samme tidsperiode. Blandt andet fandt forskerne stenværktøjer, der var lavet med Levallois-teknikken, der gav vores forfædre mulighed for at få flere skarpe redskaber ud af én sten (se faktaboks).

»Normalt plejer vi at sige, at Levallois-teknikken afløste en ældre og mindre avancerede teknik. Men ved Nor Geghi kan vi se, at teknikkerne blev brugt på samme tidspunkt. Levallois-teknikken var altså ikke en teknik, som var blevet taget med fra et oprindelsessted i Afrika, men i højere grad en teknik, som blev opfundet lokalt eller regionalt,« forklarer Nathan Wales.

Samme billede i hele verden

Da forskerne havde erkendt, at Levallois-teknikken kunne være opfundet flere gange, gav de sig til at kigge på flere fund af stenværktøjer fra forskellige steder i verden.

De undersøgte flere tusinde stenværktøjer, der var lavet med Levallois-teknikken eller den mere primitive teknik.

Deres undersøgelser viste, at Nor Geghi ikke var et unikt sted, men at Levallois-teknikken var blevet opfundet flere forskellige gange på flere forskellige tidspunkter forskellige steder i Afrika, Europa og Asien.

Hovedforfatteren til det nye studie, professor Daniel Adler fra University of Connecticut, forklarer i en mail til Videnskab.dk, hvordan fundene i Nor Geghi komplimenterer fund fra resten af verden.

»Hvis teorien om et enkelt oprindelsessted skulle være sand, ville vi se, at Levallois-teknologi ville overtage helt og holdent efter en ældre teknologi, når den først var blevet introduceret i et område. Det er ikke tilfældet i Afrika, Europa og Asien, hvor vi ofte finder fund, der viser, at de to teknikker skiftevist har afløst hinanden,« skriver Daniel Adler.

Derfor forsvinder teknologi igen

Lektor i forhistorisk arkæologi Felix Riede fra Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund – Sektion for Forhistorisk Arkæologi, synes også, at det nye studie er meget spændende.

Han er dog ikke så overrasket over konklusionerne.

»Der er efterhånden mere og mere bevis for, at vores forfædre havde kapaciteten til at være innovative, og at denne kapacitet går meget længere tilbage i tiden, end vi tidligere troede. Derfor overrasker det mig ikke,« siger Felix Riede.

Felix Riede hæfter sig dog ved et meget interessant aspekt i det nye studie, der peger på en årsag til, at teknikken gentagende gange blev opfundet for efterfølgende at forsvinde igen.

»Studiet tegner et billede af, at befolkningstætheden på daværende tidspunkt var meget vigtig for innovationen. Hvis befolkningstætheden var lav, var der større risiko for, at en gruppe med en udviklet teknik uddøde, og den derfor skulle genopfindes.«

»Hvis befolkningstætheden var høj, var der større chance for, at teknikker kunne slå rod og brede sig. Det understøtter, at demografi er meget afgørende i forhold til muligheden for teknologisk kompleksitet blandt vores forfædre. Lav befolkningstæthed kan være årsagen til, at vi kun finder sporadisk innovation i denne tidlige stenalder,« siger Felix Riede.

Gik 120 kilometer med sten

Et andet interessant aspekt af studiet er ifølge Nathan Wales fra Københavns Universitet, at stenværktøjerne var lavet af sten, som kom fra mere end 120 kilometer væk.

Det vil sige, at Homo heidelbergensis har været i stand til at planlægge både at hente stenene og bruge dem senere hen.

Ifølge Nathan Wales kan et scenarie være, at en nogle steder har været gode områder at jage i, mens andre steder har haft de bedste sten til stenværktøjer.

Homo heidelbergensis har vidst, hvor de skulle finde hvad.

»Det kræver jo enormt meget planlægning, når man skal bruge ting, der er mere end 120 kilometer væk. Jeg tvivler på, at der er mange mennesker i dag, der kan finde en klippeformation på 120 kilometers afstand. Fundet antyder, at Homo heidelbergensis meget nøjagtigt planlagde gruppens bevægelser, og vi kan bruge det til at få en bedre forståelse af, hvordan de levede i og brugte landskabet,« fortæller Nathan Wales.

Forfader gik i mesterlære

Selve udviklingen af Levallois-teknikken fortæller også forskerne en masse om, hvordan livet har været for Homo heidelbergensis.

Ifølge Nathan Wales er Levallois-teknikken meget svær at mestre, og det har taget mange år at lære den.

Derfor antyder den komplekse teknik, at der har været en eller anden form for videnudveksling mellem generationerne. Måske har en far eller en bedstefar ladet en ung dreng følge dem i deres arbejde med stenene og hjulpet dem i deres egne forsøg.

»Vi kan selvfølgelig ikke vide noget om, hvordan det er foregået, men det tyder på, at Homo heidelbergensis har levet et liv, der ikke var langt fra nyere jæger-samlere,« siger Nathan Wales.