Nogle studerende skal kæmpe ekstra hårdt for at komme igennem universitetet.
Udover pensum bekymrer de sig over, at de vejer for meget. De har det dårligt med deres krop og trækker sig oftere fra det sociale studieliv end deres medstuderende.
Dertil kommer, at deres forældre oftere er lavtlønnede, indikerer en ny undersøgelse fra Danmark og fire andre EU-lande.
»Overvægt, et negativt syn på egen krop og forældre med en lav indkomst øger sandsynligheden for, at man er en studerende, der trækker sig socialt. Det er en tendens, vi ser i alle landene,« siger Annette Quinto Romani, der er lektor i sociologi på Aalborg Universitet.
»Men det er svært at sige, hvad der kommer først: Bliver man for eksempel overvægtig, fordi man sidder alene for sig selv? Eller er det omvendt: Trækker man sig socialt, fordi man er overvægtig?,« tilføjer hun.
Annette Quinto Romani har været med til at lave det nye studie, som bygger på spørgeskemasvar fra 739 universitetsstuderende fra Danmark, Tyskland, Tjekkiet, Kroatien og Portugal.
\ Forskningsprojektet 'Apperance matters'
Det nye studie er en del af et større forskningsprojekt finansieret af EU. Projektet ‘Apperance matters’ bygger på forskning, som viser, at mennesker, der er utilfredse med deres krop, har højere risiko for at have et dårligt fysisk og psykisk helbred.
Projektet afdækker problemets omfang og løsninger på uddannelser, arbejdsmarkedet og i sundhedssystemet. Desuden undersøger det, hvilke sociale og kulturelle aspekter, der spiller ind på kropsopfattelse.
Stigma belaster tykke
Lene Bull Christiansen, der forsker i køn og stigmatisering af tykke mennesker, har ikke været involveret i forskningen, men hun har læst den videnskabelige artikel, som for nyligt blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Current Psychology.
Kønsforskeren har et bud på, hvorfor overvægtige studerende fra familier med lave indkomster oftere har det dårligt med sig selv og sidder meget alene.
»Børn og unge, der kommer fra en marginaliseret klassebaggrund og samtidig er tykke, arbejder imod et stigmatiserende system gennem hele deres liv,« siger Lene Bull Christiansen, som er lektor på Roskilde Universitet og står bag den forskningsbaserede podcast ‘De Fede Feminister’
»Når de så lander i et universitetsmiljø, hvor folk er meget højt præsterende, ofte tynde og fra en privilegeret baggrund, føler de sig igen som bunden af systemet og skal bruge ekstra kræfter på at arbejde sig op. Når man som tyk trækker sig socialt, kan det skyldes, at det koster mange flere mentale ressourcer at indgå i sociale relationer,« fortsætter hun.
»Prisværdigt at inddrage klasse«
Det nye studie læner sig op af tidligere forskning, som viser, at tykke børn og unge ofte bliver stigmatiseret.
»Resultatet er med til at understrege, hvad andre studier har vist før, nemlig hvor svært det er at leve som tyk person ikke bare i Danmark, men også i andre lande,« siger Lene Bull Christiansen.
Stigmatiseringen skader både deres trivsel og deres uddannelse, viser studier.
I forskningslitteraturen er det også veldokumenteret, at overvægt har en social slagside i den forstand, at tilstanden især rammer familier med dårlige sociale og økonomiske kår.
»Så det er interessant og prisværdigt, at forskerne bag studiet også tager fat i klassebegrebet,« siger Lene Bull Christiansen og fortsætter:
»Det, de måler, er det, man indenfor feministiske studier kalder en intersektion - et vejkryds - hvor forskellige sociale kategorier krydser ind over hinanden og skaber nye kategorier. Her kigger de på krydsfeltet mellem social klasse og kropsvægt og viser, at tykke studerende ofte er i en udsat social position.«
\ Fire kategorier af studerende
I studiet har 739 universitetsstuderende fra fem lande har svaret på en række spørgsmål om deres sociale liv, kropsopfattelse, vægt samt om deres forældres uddannelse og indtægt. På baggrund af svarene har forskerne inddelt de studerende i fire kategorier:
1) En gruppe studerende er særligt udfordrede, fordi de både har det dårligt med deres vægt og samtidig trækker sig fra det sociale liv på universitetet.
2) Afbalancerede studerende er tilfredse med deres kropsvægt og trives socialt.
3) Socialt spejlende er studerende, som er utilfredse med deres krop, men samtidig er ekstremt sociale.
4) Den fjerde gruppe har det fint med deres vægt, men trækker sig fra det sociale.
»Når jeg kigger rundt i forelæsningssalen på universitetet, kan jeg placere samtlige mine studerende i de fire kategorier. Selv om kategorierne er empirisk funderede, er de meget virkelighedsnære,« siger Annette Quinto Romani, som underviser i sociologi.
Beskytter god økonomi?
I en statistisk analyse af de 739 studerendes svar i spørgeskemaerne finder forskerne et interessant mønster:
- Tykke studerende, som har det dårligt med deres vægt og trækker sig socialt, har langt oftere forældre med en lav indkomst end deres medstuderende.
- Tykke studerende, hvis forældre tjener flere penge, er derimod oftere tilfredse med deres krop og trives socialt.
Resultatet får forskerne til at spekulere: Hvis de unge kommer fra gode økonomiske kår, kan det muligvis på en eller anden måde gøre de dem modstandsdygtige overfor kropskomplekser og social tilbagetrækning.
Spørgeskemaer kan snyde
En svaghed ved studiet er, at det er baseret på spørgeskemasvar. I den slags undersøgelser er der risiko for, at nogle af respondenterne ikke er helt ærlige, men svarer det, de tror er rigtigt, påpeger Lene Bull Christiansen.
»Man kan forestille sig, at studerende fra familier med høj uddannelse og gode økonomiske ressourcer i højere grad kan afkode, hvad der er godt og rigtigt at svare. Det er altid en svaghed ved spørgeskemaundersøgelser, at nogle vil være bedre til at gennemskue skemaet end andre. Det kan påvirke resultatet,« siger forskeren.
\ Svarene er måske ikke repræsentative
Professor David Reimer fra DPU gør opmærksom på, at der i nogle af de lande, som har medvirket i det nye studie, er flere studerende, der har svaret på spørgeskemaet, end i andre. Forskerne har lagt resultaterne fra de fem lande sammen og udregnet gennemsnit.
»Men det er ikke sikkert, at resultatet er helt repræsentativt for alle landene. Det kan også være svært at sammenligne spørgeskemasvar på tværs af lande, for der kan være risiko for, at man af sproglige årsager forstår spørgsmålene og tolker svarene forskelligt,« siger David Reimer.
Hvad kan det bruges til?
Endelig kan man rejse spørgsmålstegn ved, hvad man overhovedet kan bruge sådan et studie til.
Annette Quinto Romani foreslår, at man kan bruge det, når man laver indsatser, der skal forebygge mistrivsel på universiteterne. I den forbindelse skal man måske være særligt opmærksomme på de studerende, der boner ud i statistikken, mener hun.
En anden mulighed er at sætte ind tidligere og beskytte tykke børn mod at blive stigmatiseret, mens de vokser op, for på den måde at undgå at de får en negativ kropsopfattelse og trækker sig socialt, foreslår Lene Bull Christiansen.
»Det ville være fantastisk, hvis man kunne lave indsatser, hvor man prøver at omskole skolelærere og folk, der beskæftiger sig med børn i fritiden, væk fra den der tankegang om, at hvis børn er tykke, er de nok også dumme,« siger hun og tilføjer:
»Tykke og unge fra en marginaliseret klassebaggrund er i undertal på universiteterne. De, der når så langt, må være brillante, for de har skullet kæmpe mod stigmatisering gennem hele deres opvækst. Det er stærkt imponerende, at de overhovedet er der.«
\ Læs mere
Årsagerne er ukendte
Hvert femte barn og ung lever med overvægt, fremgår det af en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. Rapporten bygger på en gennemgang af den samlede forskning i børn, unge og overvægt.
Vidensrådet konkluderer, at overvægt især rammer børn og unge fra laveste socialklasse, men at der mangler viden om, hvorfor børn overhovedet bliver overvægtige, og hvad man kan gøre for at forebygge det.
Det nye studier giver heller ikke svar på, hvorfor nogle tykke studerende er ekstra udsatte, i den forstand at de har det dårligt med deres krop, samtidig med at de er meget alene og kommer fra en fattigere baggrund end deres medstuderende.
»Overordnet er det et spændende fund, at forældres indkomst spiller en rolle for de studerendes syn på egen krop og sociale trivsel. Det virker som nogle robuste og troværdige beregninger, de har lavet,« siger David Reimer, der er professor på Danmarks Pædagogiske Universitet.
»Men hvordan og hvorledes økonomisk baggrund hænger sammen med kropsopfattelse kan sådan en analyse ikke vise,« tilføjer professoren, som ikke selv har været involveret i undersøgelsen.
