Danske børn og unge spiser for usundt, og alt for mange er overvægtige, viser en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse.
Indtil begyndelsen af 2000’erne blev der registreret en kraftig stigning i antallet af overvægtige børn og unge.
De seneste 10-15 år er forekomsten dog stagneret, men tallet er stadig alt for højt.
Antallet af overvægtige eller svært overvægtige børn og unge udgør lige nu mellem 10-25 procent af alle mellem 4 og 18 år.
Det svarer til, at mellem 2 og 5 børn i en klasse på 20 elever, er overvægtige, konkluderer den nye rapport.
»Der er alt for mange overvægtige børn og unge,« siger Kirstine Krogholm, ph.d. i human ernæring og faglig redaktør for arbejdsgruppen under Vidensråd for Forebyggelse, der har udarbejdet rapporten.
»Målet må være, at ingen børn og unge er overvægtige og bliver syge på grund af overvægt. Og vi kan samtidig se, at der stort set ikke er nogen, der spiser efter anbefalingerne, som jo er baseret på, hvad der skal til for at holde sig sund.«
\ Læs mere
Giver overblik over børns madvaner
Rapporten indeholder en vurdering af, hvad der er effektivt til at øge sund kost hos børn og unge.
Samtidig indeholder den et overblik over udvikling i og status for kostrelaterede sygdomme og mad- og måltidsvaner hos danske børn og unge.
»Etablering af sunde mad- og måltidsvaner er et vigtigt element til at fremme sundheden og forebygge udviklingen af livsstilssygdomme som overvægt og svær overvægt med dertilhørende alvorlige følger,« siger Kirstine Krogholm.
\ Læs mere
Rapporten fokuserer på kostens betydning og ikke faktorer som for eksempel fysisk aktivitet, inaktivitet og miljø, som ifølge forskerne også er væsentlige forhold i forekomsten af overvægt.
\ Kostrådene
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv.
2. Spis 600 g frugt og grøntsager (flest grøntsager)
3. Spis 350 g fisk om ugen (svarer til cirka to gange om ugen).
4. Vælg fuldkorn.
5. Vælg magert kød og kødpålæg.
6. Vælg magre mejeriprodukter.
7. Spis mindre mættet fedt.
8. Spis mad med mindre salt.
9. Spis mindre sukker.
10. Drik vand.
Dårlige kostvaner sniger sig med ind i voksenlivet
De høje tal er ifølge forskerne foruroligende, for der er meget, som tyder på, at overvægt og svær overvægt i barndommen fortsætter ind i voksenlivet.
Rapporten konkluderer, at helt op mod 70 procent af de overvægtige børn forbliver overvægtige som voksne.
Hvis de unge ikke slipper de dårlige kostvaner tidligt, kan det være langt sværere at bryde de dårlige spisevaner, og det kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, ifølge Christian Mølgaard, en af forskerne bag rapporten og professor i forbyggende og klinisk børneernæring, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.
\ Læs mere
Netop derfor, er det vigtigt at sætte ind allerede i barndommen, hvis vi skal overvægten til livs.
»De unge risikerer alvorlige følgevirkninger som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, fedtlever og prædiabetes, og vi peger derfor på, at der skal noget mere til, og at der generelt skal en tidligere indsats til i forhold til at give dem bedre mad- og måltidsvaner,« siger Christian Mølgaard.
Stadig for få børn og unge efterlever kostrådene
Samtidig med, at der er mange overvægtige børn og unge, viser rapporten, at mindre end en tredjedel af de 4-18-årige efterlever de officielle kostråd for henholdsvis fuldkorn, frugt og grønt, og kun én ud af tyve efterlever kostrådet om fisk.
\ Læs mere
Det er især de 13-18-årige unge, som har problemer med at følge de officielle kostråd.
»Når de unge, kommer i den alder, hvor de begynder at have egne penge, ser vi typisk, at de får mere usunde kostvaner. Det afspejler sig i, at vi ser et fald i den samlede kostkvalitet blandt de unge,« siger Anja Biltoft-Jensen, en af forskerne bag rapporten og seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet.
»De 13-18-åriges kost er specielt kendetegnet ved et lavere indhold af fuldkorn, frugt og grønt i kosten samt et højere indtag af sukkersødede drikkevarer.«
\ Om rapporten
Vidensråd for Forebyggelse forsker ikke selv, men har samarbejdet med ni forskere, der har samlet og vurderet den nyeste danske og udenlandske forskning om, hvilke tiltag der succesfuldt fremmer sunde mad- og måltidsvaner blandt 4-18-årige.
I rapporten vurderes specifikt, hvad der er dokumentation for virker i en række centrale rammer for børn og unge: Hjemmet, børnehaven, skolen, lokalsamfundet og samfundet.
I kvalitetsvurderingen af det enkelte studie har forskerne blandt andet kigget efter, hvilke metoder der er anvendt, hvem der er afsender og antal deltagende forsøgspersoner.
Kilde: Vidensråd for Forebyggelse
De 4-18-åriges madvaner
Overordnet er kosten blandt alle 4-18-årige kendetegnet ved:
- 32 procent efterlever kostrådet for fuldkorn.
- 6 procent efterlever kostrådet for fisk.
- 23 procent efterlever kostrådet for frugt og grønt. Indholdet af mættet fedt er i gennemsnit 40 procent for højt.
- Indtaget af salt er i gennemsnit 30 procent for højt.
- Der indtages op til seks gange flere søde sager og sukkersødede drikkevarer, end der tilrådes i en sund kost.
- Mindre sunde kostvaner optræder i weekenderne sammenlignet med hverdage.
Social ulighed ses tydeligt på kostvaner
På trods af at Danmark er et samfund med stor lighed sammenlignet med andre af verdens lande, er der social ulighed i børn og unges kostvaner og forekomst af overvægt:
Børn og unge af forældre med ingen eller kort videregående uddannelse er hyppigere overvægtige i forhold til børn og unge med højtuddannede forældre.
Samme gruppe af børn og unge spiser mindre fisk, fuldkornsprodukter samt frugt og grønt, og de har dermed generelt en lavere kostkvalitet end børn og unge af forældre med en længere uddannelse.
»Det kan skyldes, at forældrene også spiser dårligere og har færre penge til at købe sunde føde- og drikkevarer for. En pakke toast til 5 kroner rækker længere end for eksempel 2 æbler til samme pris. Det kan desuden være svært, hvis man heller ikke har den rette viden om, hvad der er sund kost,« siger Kirstine Krogholm.
Når det gælder søde sager og drikkevarer, var der i 2013 imidlertid ikke forskel på hvor mange børn og unge, der havde et højt indtag. Her er indtaget for højt blandt hele den danske befolkning.
Mangler mere dansk forskning
En forsker, der ikke har deltaget i udarbejdelsen af rapporten, finder tendensen blandt børn og unge bekymrende.
»Jeg synes, det er overraskende, at de generelle kostråd i så ringe grad opfyldes blandt børn og unge i den danske befolkning, særligt anbefalingen omkring indtaget af fisk. Men også, at der tilsyneladende er behov for langt større fokus på de 13-18-årige,« siger Tine Caroc Warner, der er læge og ph.d.-studerende ved Center for Klinisk Forskning, Aalborg Universitet. Hun forsker i øjeblikket i overvægt blandt børn.
»Konklusionerne i rapporten er velunderbyggede og falder i tråd med den eksisterende forskning på området,« tilføjer hun.
Udover at komme med tal på overvægt og kost har rapporten også gennemgået studier om, hvilke tiltag der virker og ikke virker i forhold til øget sund kost.
Tine Caroc Warner påpeger dog, at der er brug for flere danske studier, der kan belyse og nuancere feltet, da mange af de inkluderede studier i rapporten stammer fra andre lande.
