Nu tvinges udsatte mennesker ikke længere til at snakke med Anne fra jobcenteret: »Positivt«, mener forskere

En mand ligger på asfalten bag en bil i indre København. Han er tynd og forbrændt af solen i ansigtet og på armene. Han ligger meget stille.

Flere kommer over og bøjer sig ned. Èn ringer til sociolancen og siger i telefonen: »Han har stikmærker på armene og er ikke til at få kontakt med«.

Lige nu er virkeligheden for stofmisbrugere og udsatte borgere i Danmark, at de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Melde sig ledige digitalt cirka to gange om ugen, regelmæssigt søge jobs og deltage i diverse CV-workshops sammen med hr. og fru Danmark.

Men det er svært at søge job, når man ligger på gaden og er bevidstløs.

I en ny såkaldt værdighedsreform vil SMV-regeringen sørge for, at udsatte borgere bliver »fritaget for arbejdsmarkedets krav«.

De vil ikke længere blive trukket i kontanthjælpen, hvis de ikke får talt med Anne fra jobcenteret hver uge. Derudover ønsker de blandt andet at:

• Droppe konfiskering af stoffer til eget forbrug hos mennesker med alvorligt misbrug
• Udvide åbningstider for stofindtagelsesrum og etablere flere rundt omkring i landet
• Øge muligheden for at bidrage til samfundet på egne præmisser

Men hvad siger forskerne om den nye reform? Vil den hjælpe udsatte borgere, der kæmper med psykiske lidelser, stof- eller alkoholmisbrug?

Et opgør med tarvelig trussels-politik

Den nuværende politik, der former reglerne for vores ledighedssystem, er mildest talt »et stramt reguleret felt«.

Sådan siger Sabina Pultz, der er socialpsykolog og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, og uddyber:

»Dagpengeloven var for eksempel 30.000 sider lang tilbage i 2017. Nogle kunstnere lavede på et tidspunkt en performance, hvor de printede den ud og lagde siderne på en lang række. Den målte vist flere kilometer i længden«.

Derfor er det nye værdighedsudspil kærkomment, fordi det reducerer nogle af de mange krav og regler, mener Sabila Pultz.

Derudover gør det nye udspil også op med jobcentrenes måde at møde udsatte borgere på. Jobcentrenes politik er nemlig formet på baggrund af en økonomisk teori, der har til formål at forme adfærd ved at belønne og straffe, forklarer hun videre.

»Idéen er, at hvis ikke man aktiverer, kontrollerer og truer med sanktioner, eller reglerne ikke overholdes, så vil folk bare være inaktive og måske endda udnytte systemet og være dovne,« siger Sabina Pultz.

En metode, der kan være intimiderende nok for mennesker uden et misbrug eller en psykisk lidelse.

Det at være jobsøgende er nemlig i forvejen ofte fyldt af skam hos de ledige. Mange har også en følelse af, at samfundet har mistillid til en, pointerer arbejdsmarkedsforskeren.

»Men hvis man har et misbrug, er alt det her pres bare helt urimeligt. Og slet ikke til at håndtere,« siger hun.

Hun laver et fiktivt eksempel med en borger, som hun kalder ’Søren’.

»Søren er afhængig af heroin. Han får taget sin kontanthjælp, hvis han ikke lever op til kravet om at være aktivt jobsøgende. Men det giver jo ingen mening,« siger Sabina Pultz og tilføjer:

»Derfor er det rigtig godt, at de mest udsatte bliver frisatte for de her krav om rådighed i den nye reform«.

Belastning af i forvejen belastede personer

Samme pointe går igen hos Esben Houborg, der er lektor på Psykologisk Institut – Center for Rusmiddelforskning, København.

»De her krav fra arbejdsmarkedet kan være en stor belastning for misbrugere. Så hvis man kan fjerne nogle af de krav, synes jeg, det er rigtig godt,« siger han.

Dog er det ikke al kontakt med jobcenteret, som udsatte borgere bliver pressede af, nuancerer Esben Houborg.

»Jeg ser også eksempler på mennesker, der har gavn af at tale med sagsbehandlere, der forstår dem og deres situation og måske får dem over i noget misbrugsbehandling,« forklarer han og tilføjer:

»Men der er det jo egentlig bare søde mennesker, der forstår, at det ikke er hos jobcenteret, at de her mennesker kan få hjælp. Det er i behandlingstilbud for stofafhængighed«.

Fint med mulighed for job på egne præmisser

For selvom langt de fleste har et ønske om at bidrage til samfundet, er det urealistisk for mennesker i massive misbrug at få et fuldtidsarbejde på almindelige vilkår, mener Esben Houborg.

Derfor er han også positivt stemt overfor regeringens beskrivelse af, at de ønsker, at flere skal kunne bidrage til samfundet på egne præmisser.

»Det kunne ske ved, at flere får øjnene op for ’det sociale frikort’, der gør det muligt for udsatte borgere at tjene lidt penge ved siden af deres overførselsindkomst,« lyder det fra Esben Houborg.

Det sociale frikort er statsstøttede deltidsjobs, hvor man hjælper til med at servere mad på varmestuer, gør rent, eller lignende.

»Det kan give udsatte borgere en oplevelse af værdighed og at give noget igen til samfundet,« siger rusmiddelforskeren.

Ja tak til flere fixerum og færre konfiskerede stoffer

Esben Houborg er også glad for regeringens forslag om at udvide åbningstiden for stofindtagelsesrum.

»Jo flere gange, indtagelse af stoffer bliver flyttet ind i en tryg, hygiejnisk ramme, des bedre. Der er større sundhed og mindre risiko for at blive overfaldet i de her rum. Så det lyder meget fornuftigt,« siger han.

Samme pointe går igen hos Katrine Schepelern Johansen, der er seniorforsker på Amager og Hvidovre Hospital.

»Man kan simpelthen hjælpe flere, hvis man udvider tidsrummet for åbningstiderne,« siger hun, der netop arbejder med mennesker med psykiske lidelser og rusmiddelproblemer.

Hun er også positiv overfor regeringens målsætning om at droppe konfiskering af stoffer til eget forbrug hos borgere med alvorlig afhængighed.

»Det med at konfiskere stoffer virker ikke for de meget afhængige. For så skal de jo bare ud og skaffe stofferne igen. Så det er rigtig positivt, at man vil lempe på de nuværende regler her,« siger Katrine Schepelern Johansen.

Derudover kan de nye regler også bidrage til større lighed mellem udsatte borgere på tværs af geografisk placering, lyder det fra både hende og Esben Houborg.

Hidtil har det nemlig været praksis, at man ikke har måttet konfiskere stoffer fra misbrugere i nærheden af fixerum.

»Men der er stor forskel på antallet af fixerum rundt om i landet,« forklarer Esben Houborg og fortsætter:

»Det betyder, at misbrugere i København har fået konfiskeret langt færre stoffer, fordi de kan være i nærheden af fixerum flere forskellige steder i byen. Men i provinsbyerne kan stofferne blive konfiskeret med det samme, fordi der er så få stofindtagelsesrum.«

På den måde kan de nye regler være med til at »eliminere noget af den ulighed,« lyder det også fra Katrine Schepelern Johansen.

Kalundborg-borgere kan få hjælp i Kbh

Slutteligt gør regeringens nye værdighedsreform det muligt for borgere med misbrug at modtage hjælp, dér hvor de kommer og beder om den.

I øjeblikket er det sådan, at hvis du er fra Kalundborg og tager til Vesterbro for at tage stoffer og så på et tidspunkt har lyst til at få et behandlingstilbud, så bliver du afvist.

»Du vil simpelthen få at vide, at du skal søge om behandling i din egen kommune – eksempelvis Kalundborg,« fortæller Katrine Schepelern Johansen og uddyber:

»Men i den nye reform lægger regeringen op til, at man gerne må hjælpe der, hvor de udsatte borgere møder op og efterspørger hjælp. Og så må kommunerne bagefter finde ud af, hvem der skal klare udgifterne til den rette hjælp«.

Værdighedsreformen er et udspil, der skal diskuteres yderligere i Folketinget, før det eventuelt vedtages.