Hvad betyder det for danske vikingeborge at blive udnævnt til verdensarv?

Den 17. eller 18. september finder vi ud af, om Ringborgene Fyrkat, Aggersborg, Nonnebakken, Trelleborg og Borgring indtræder på UNESCO's verdensarvsliste.

Kongeriget Danmark vil med de fem ringborge gå fra at have 10 til at have 15 seværdigheder på den internationale liste. Optagelsen kan betyde flere turister til ringborgene, flere penge til museerne og en øget stolthed i lokalområderne.

Det fortæller Lars Christian Nørbach, der er formand for gruppen bag ansøgningen. Han ser meget positivt på chancerne for at blive optaget og at få flere turister.

»Jeg vil sige, vi ligger ret godt,« siger Lars Christian Nørbach og forholder sig til, at ringborgene har fået den bedst mulige vurdering inden afgørelsen.

Men en stigning i besøgstallet er ikke givet på forhånd. Det kræver en stor indsats fra den institution, som får en seværdighed optaget på verdensarvslisten, påpeger en forsker, Videnskab.dk har talt med.

»Det sker ikke automatisk. Det kommer an på, hvor aktivt man bruger statussen, og hvordan man markedsfører og formidler det. Kommunalpolitikere eller direktører kan måske tænke, hurra. Men man skal selv have en strategi og selv gøre arbejdet,« siger Helle Jørgensen, der er lektor i kulturarv på University of Birmingham.

Samarbejde på tværs af landet

UNESCO ønsker ikke at optage for mange seværdigheder, der minder for meget om hinanden.

Derfor kan det have været smart, at museerne har valgt at lave en fælles ansøgning og lægge fokus på fortællingen om Harald Blåtands vision for ringborgene.

»Ideen bag de her jordvolde og stolpehuller er Harald Blåtands politiske ambition om at knytte Skandinavien til det kristne Europa. Ringborgene er så de fysiske efterladenskaber for den ide,« fortæller Lars Christian Nørbach.

Ringborgene virker mere unikke med en stærk fælles historie, end hvis hvert enkelt museum søgte om optagelse for deres ringborg med variationer af samme historie.

En fælles ansøgning giver også bedre mulighed for at styrke den nationale vikingehistorie og markedsføre borgene bedre, mener Helle Jørgensen.

»I det her tilfælde er der også mulighed for at skabe synergi og skabe en fælles fortælling, som kan have betydning for undervisning, turisme og lokaludvikling. Arbejde sammen i stedet for at promovere sig som et enkelt museum,« siger Helle Jørgensen.

Lars Christian Nørbach bekræfter, at samarbejdet mellem museerne og de fem kommuner har været et frugtbart forløb, der har styrket fortællingen og formidlingen på tværs af museerne.

»Du kan sige, at udover beskyttelsen og forpligtelsen til at formidle får vi i de fem kommuner og museer også et yderligere samarbejde, hvis vi bliver optaget,« siger Lars Christian Nørbach. 

Turismen kan have gode udsigter

Når en seværdighed kommer på UNESCO's verdensarvsliste, betyder det en anerkendelse af, at seværdigheden har værdi for hele menneskeheden.

Lars Christian Nørbach understreger, at det er den internationale fredning og anerkendelse af ringborgene, som han har været mest optaget af.

Han står selvfølgelig også klar til at modtage flere turister.

»Det lader til, at vi kan forvente en fordobling,« siger Lars Christian Nørbach, baseret på samtaler med andre danske museer, som har seværdigheder på verdensarvslisten.

»Så der skal kigges på faciliteter som toiletter, p-pladser og sådan noget. Men vi bruger ikke nogen penge, før vi er optaget,« siger Lars Christian Nørbach.

Det kan være meget fornuftigt at vente med, lyder det fra Helle Jørgensen, som mener, at museerne skal være påpasselige med at forvente flere turister kun på baggrund af optagelsen.

»Ofte har man en nærmest automatisk formodning om, at vi kommer på verdensarvslisten og nu kommer turisterne bare løbende,« siger Helle Jørgensen og understreger, at turisterne kun kommer, hvis der arbejdes med markedsføring og formidling af verdensarven.

Hun ser dog generelt positivt på chancen for at få flere turister til ringborgene. Det kan bringe fornyet opmærksomhed om ringborgene og vikingehistorien, både nationalt og internationalt.

»Det gør ikke nødvendigvis en reel forskel for turismen, at allerede berømte seværdigheder som Den Kinesiske Mur eller Taj Mahal er kommet på verdensarvslisten, men for steder, som er mere ukendte, kan optagelsen have en stor betydning,« siger Helle Jørgensen.

Internationalt bliver det nemmere at gøre opmærksom på ringborgene, når de anses for at have værdi for hele menneskeheden, ikke bare for os skandinaver.

Men først skal ringborgene selvfølgelig optages.

Derefter må museerne søge efter penge til formidling og markedsføring.

Styrket formidling og økonomi

Museerne får ingen penge til bevaring og formidling fra UNESCO, skulle de blive optaget.

Det er kun udviklingslande, hvor der er store udfordringer i forhold til bevaring, at UNESCO sender pengebeløb til bevaring, forklarer Helle Jørgensen.

Men ringborgene kan måske se frem til at få en økonomisk gulerod af staten, skulle de blive optaget på listen.

»Du kan være sikker på, at vi og kommunerne allerede har skrevet breve, der forespørger ekstra penge,« siger Lars Christian Nørbach.

Penge bliver nødvendige for at kunne øge formidlingen og hive flere turister til, understreger Lars Christian Nørbach, men han tør ikke spå om fremtiden.

Til gengæld fortæller han, at de forskellige museer har lagt planer for, hvordan de hver især vil fokusere på forskellige aspekter af vores vikingehistorie.

»Grundfortællingen er defineret, og så er der defineret nogle emner, som man så tager op på de forskellige borge,« siger Lars Christian Nørbach.

Trelleborg vil rekonstruere noget af den forsvundne træborg og fokusere på krig og tro. Aggersborg vil arbejde mere med forbindelsen til Norge. Nonnebakken i Odense vil arbejde borgen ind i bybilledet.

Planen er altså klar, hvis borgene bliver optaget. Nu er det op til de 21 beslutningstagere ved UNESCO's årlige møde at vurdere, hvad skæbnen bliver for de danske ringborge.