Når isen i Arktis smelter, opstår muligheder for at ændre verdensordenen

Trump holder vågent øje med Grønland, og det arktiske område er igen genstand for opmærksomhed på grund af klimaforandringer. For når isen i Arktis smelter, kan det få store konsekvenser for klimaet.

Men der er også andre, som ser muligheder i et isfrit Arktis. For med afsmeltningen af Arktis ligger potentialet for kortere handelsruter i Ishavet, som kan give nye muligheder for stormagterne Rusland, USA og Kina — og potentielt for Grønland og Danmark.

Et andet studie fra Brown University har forsøgt at forudsige, at Arktis i 2065 kan blive så farbart, at der kan komme nye internationale sejlruter — men også hvilket geopolitisk spindelvæv, det kan skabe.

Så hvorfor er de arktiske handelsruter i stormagternes søgelys?

To nuværende handelsruter og en hypotetisk ny rute

»Det Arktiske Ocean er et helt nyt hav, der åbner sig, i takt med at isen forsvinder,« fortæller ph.d.-studerende Lin Alexandra Mortensgaard til Videnskab.dk.

Hun forsker i international politik i Arktis ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Københavns Universitet.

Man taler om tre handelsruter i Ishavet:

• Nordvestpassagen
• Nordøstpassagen (herunder Nordsøruten)
• Den transpolare sørute (en hypotetisk rute i fremtiden, da ruten i dag ikke har isfri forhold)

De arktiske ruter bruges ikke hele året rundt, eftersom regionen er frosset til det meste af året, men siden 2007 har både Nordvestpassagen og Nordsøruten (Nordøstpassagen) været midlertidigt isfrit om sommeren. Til gengæld har man fortsat til gode at se isfri forhold ved den hypotetiske transpolare isrute.

Men klimaforandringer kan ændre på, hvor stor en del af havet der bliver isfrit.

Økonomiske muligheder flyder på handel

Med afsmeltningen af Arktis bliver de tre handelsruter primært interessante af tre årsager, ifølge Lin Alexandra Mortensgaard:

• Økonomiske muligheder
• Strategisk kontrol
• At udfordre international havret

Det har længe været Ruslands præsident Vladimir Putins ønske at ændre Nordøstpassagen langs den russiske kyst til en 'polar silkevej' i form af Nordsøruten. Det er den eneste af de tre ruter, hvor der lige nu er økonomisk aktivitet eller en form for sejlads igennem, forklarer hun.

Det er dog ret begrænset, hvor meget trafik der sejler igennem i løbet af året, siger hun. Men en isfri rute vil bane vejen for, at Rusland kan opkræve afgifter fra skibe, der skal sejle igennem.

Derudover ville russerne nemmere kunne transportere egne mineraler og råstoffer videre fra Sibirien og ud i verden.

Eftersom store dele af verdenshandlen foregår gennem skib, kan sejlruterne blive en lukrativ forretning.

Handelsruter er magt

Nordøstpassagen kan samtidig være et »geopolitisk magtmiddel«.

»Hvis Rusland kan kontrollere den her rute, er der en form for magt, da man har styr på, hvem der sejler igennem,« siger Lin Alexandra Mortensgaard.

Som arktisk stat vil Rusland gerne fortolke FN’s havretskonventionen - også kendt som havets grundlov - til Ruslands størst mulige fordel, forklarer hun:

Lige nu bruger Rusland en særlig paragraf til at retfærdiggøre sin kontrol med ruten. Det drejer sig om Artikel 234 i havretskonventionen, der giver kyststaterne særlige beføjelser i isdækkede områder.

»På den anden side har Rusland også behov for at forankre sin argumentation i havretskonventionen på en måde, hvor man ikke undergraver konventionen. Den er nemlig også en beskyttelse af kyststaters rettigheder og muligheder,« tilføjer Lin Alexandra Mortensgaard.

Derudover har Rusland udvidet sin tilstedeværelse i Nordøstpassagen, hvor man sammen med Kina planlægger at bruge ruten hele året rundt.

For Kina handler det dog mindre om kontrol af ruten, forklarer Lin Alexandra Mortensgaard.

Den kinesiske stormagt er interesserede i at kunne sejle deres kommercielle skibe igennem så gnidningsfrit og nemt som muligt, forklarer hun. Derfor er man også mere interesseret i det Arktiske Ocean som et internationalt farvand og ikke et russisk farvand.

Men når isen smelter, kan det med de nye ruter blive muligt at omgå lovgivningen, da man kan sejle udenfor de områder, hvor Rusland har sin magt, ifølge studiet fra Brown University.

»Jeg tror ikke, Rusland og Kina har de samme interesser i Arktis, når det kommer til søruterne. Men i sidste ende handler det om, hvordan isen opfører sig,« siger Lin Alexandra Mortensgaard.

Stormagten USA har også interesse for Grønland, da søruterne er en »motorvej fra Arktis hele vejen ned til Nordamerika, til USA«, som Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Robert C. O'Brien har udtalt til Fox News.

»Arktis bliver en passage, som måske kan skære ned på brugen af Panamakanalen,« fortsatte han.

Med Ruslands og Kinas tilstedeværelse er det derfor også et sikkerhedspolitisk spørgsmål for USA, når afsmeltningen giver plads til nye sejlruter, mener O’Brien.

»For USA handler ruterne også om geopolitik og geoøkonomi på den helt store klinge. Altså hvem, der har kontrol med vigtige handelsruter og stræder, og hvordan sådan en kontrol kan sætte en stopper for den fri sejlads gennem strategisk vigtige ‘smutveje’ som søruter gennem Arktis,« siger Lin Alexandra Mortensgaard.

Danmarks og Grønlands interesse

Som arktiske kyststater holder Danmark og Grønland også øje med handelsruterne, siger Lin Alexandra Mortensgaard.

Danmark har nemlig også interesse i, hvornår søruterne måtte åbne for kommerciel skibsfart. Det skyldes, at det kan få betydning for den danske maritime industri og de skibe, som de forskellige danske rederier sejler rundt i verden.

Tilbage i 2018 sejlede et Mærsk-containerskib som det første nogensinde fra Asien til Europa via Nordøstpassagen.

»For Danmark er den tydeligste vinkel den kommercielle vinkel,« siger Lin Alexandra Mortensgaard.

Grønland ligger lige i hjertet af de tre handelsruter. Her kan den hypotetiske transpolare sørute, der går lige igennem Nordpolen, potentielt blive særligt attraktivt for Grønland.

For hvis den transpolare rute bliver isfri, kan den gå lige forbi det nordøstlige Grønland.

»Jeg tænker, det er åbenlyst at diskutere i Grønland, hvordan man vil håndtere det. Om det kunne være en idé at lave en havn i nærheden eller et støttepunkt af en art,« siger Lin Alexandra Mortensgaard, som dog medgiver, at det ville være langt ude i fremtiden.

Hvis den transpolare sørute åbner sig, bliver de andre to ruter samtidig mindre relevante for de interesserede, siger Lin Alexandra Mortensgaard.

»Alt andet lige må det være nemmere at sejle direkte gennem et hav end at sejle langs den canadiske eller russiske kyst.«

Fremtiden for ruterne handler i høj grad om, hvordan det diplomatiske og geopolitiske forhold kommer til at se ud fremadrettet mellem Rusland og de syv andre arktiske stater, samt Vestens forhold til Rusland og Ruslands og Kinas samarbejde i fremtiden, forklarer hun.

Og så handler det selvfølgelig også om, hvordan isen smelter.

Hvornår smelter isen?

Tidligere studier har vist, at arktiske ruter kan forkorte rejsetiden med 14-20 dage, sammenlignet med hvis man tog Suez- eller Panamakanalen, der i dag er midtpunkt for meget skibstrafik.

Derfor kan de arktiske ruter anses som et alternativ til kanalerne, så man ikke står i en situation, som da Ever Given-skibet strandede i Suez-kanalen, hvilket blokerede sejlruten i flere uger, som en professor fra Brown University påpeger.

Derfor er det store spørgsmål, hvor isen vil smelte, og hvornår man ikke længere skal bruge store isbrydere for at komme gennem ruterne.

Det kan måske allerede ske om ti år, viser studiet fra Brown University.

Ved hjælp af klimamodeller fandt forskerne frem til, at smeltende is i Arktis kan åbne en rute i farvandet over Nordsøruten i mindst en måned om året mellem 2035 og 2065, alt efter hvor meget der udledes.

»Det er meget velkendt, at klimamodeller i den anden halvdel af det 21. århundrede siger, at Arktis vil åbne sig,« siger Peter Langen, professor og centerleder for iClimate ved Aarhus Universitet, der ikke har været involveret i studiet.

Allerede nu ser man, at der er stort havistab nogle steder, påpeger han:

»Nord for Rusland og i området mellem Norge og Svalbard er det gået rigtig stærkt.«

Når vi kommer længere hen i århundredet, viser mange af modellerne, at Arktis jævnligt vil åbne sig, så det kun er området umiddelbart nord for Grønland, der har is ved minimumsudbredelsen i september (den tid på året med mindst is, red.). Om vinteren vil det meste af det Arktiske Ocean dog fryse over igen, forklarer Peter Langen.

Havisen er tykkest nord for Grønland, som er det sidste sted, man forventer, at havisen vil forsvinde. Det er netop her, at den eftertragtede transpolare sørute ville gå igennem.

Selvom søruterne afhænger af mange faktorer, ser man allerede nu øget aktivitet i Arktis, i takt med at isen er begyndt at smelte:

Skibstrafikken i Arktis er steget 37 procent fra 2013 til 2023, ifølge Arktisk Råd.