Kæmpeslanger på bunden af Amazonas jungle, der næres af menneskebørn. Thor, der svinger sin hammer, så tordenen buldrer på himlen over vikingernes skibe. En dumdristig romer, der trylles om til et æsel.
Oldtidens fortællinger og myter bygger mere på fantasi end fakta. Det er mytisk, magisk og religiøst stof.
Samtidig er skrønerne på sin vis sande.
Historierne rummer nemlig alt det væsentlige i vores forfædres liv: hvordan de så på verden, hvilke guder de tilbad, hvad de frygtede, og hvad de higede efter.
I en ny podcastserie på Videnskab.dk graver journalist Frederik Sonne sammen med danske forskere sig ned i fortællinger og myter - sagn og sagaer - fra oldtiden.
Podcasten hedder ‘Mytisk’ og består af seks afsnit, der gennem mytiske historier åbner en lille port til seks forskellige forhistoriske kulturer.
Du kan allerede nu lytte til første afsnit af 'Mytisk'.
I afsnittet deler lektor i assyriologi ved Københavns Universitet, Troels Pank Arbøll, en over 4.000 år gammel mesopotamisk skabelsesmyte om dovne guder, der skaber menneskene for selv at slippe for skodjobs.
Senere i ‘Mytisk’ kan du høre om:
- En romersk forretningsmand, der straffes for sin nysgerrighed og trylles om til et æsel.
- En episk kamp mellem Thor og jætten Hrungner - og en forbavsende flabet Odin.
- Et ustyrligt mesoamerikansk tvillingepar, der blandt andet forvandler deres mor til en svedhytte.
- Et makabert familiemord fra Oldegypten, der gør en farao til konge af underverdenen.
- En overmodig konge, der (måske) serverer sin egen søn til middag for de græske guder og får den ultimative straf.
'Mytisk' udkommer hver fredag frem til og med 12. september.
Podcasten er blevet til med støtte fra Carlsbergfondet og er en del af Videnskab.dk’s serie ‘Oldtid for altid?’, hvor Videnskab.dk også har udgivet artikler og videoer om oldtiden.
\ Temaserie på Videnskab.dk: Oldtid for altid?
Fra Niebuhrs rejser til ‘Det Lykkelige Arabien’, Rasmus Rasks vid om alt fra islandsk til sanskrit, Ole Worms studier af runer i 1600-tallet til Carl Jacobsens imponerende arkæologiske samlinger.
I Danmark har vi en stor tradition for forskning i oldtiden. Men har oldtidsforskningen også en fremtid herhjemme?
I en tid, hvor interessen for humaniora og de smalle sprog- og kulturfag er dalende, hvor universiteterne undergår store forandringer, og hvor videnskaben forventes at være samfundsnyttig, verdensvendt og aktuel.
- Hvad går vi glip af, hvis vi om 50 år ikke længere får ny viden om runer, assyriologi og det gamle Egypten fra danske universiteter?
- Hvorfor bør vi og generationer efter os interessere os for forskning i oldtiden?
- Hvordan forsker man overhovedet i de ældgamle sprog- og kulturer?
Det er nogle af de spørgsmål, som Videnskab.dk’s nye serie om dansk forskning i oldtidssprog og -kultur ‘Oldtid for altid?’ tager afsæt i.
Serien er støttet af Carlsbergfondet og løber fra september 2024 til august 2025. Videnskab.dk har fuld redaktionel frihed.
