Mød de to danske rum-arkitekter, der bygger boliger til Mars og Månen
Arkitekterne bevæger sig ind på et marked, der bliver mere og mere attraktivt, siger forskere.

»Prøv at lukke øjnene. Forestil dig så, at du ikke har set Solen i ni måneder. Og nu, hvor du endelig er landet, og du kigger ud, er alt, hvad du kan se, rødt. Uanset hvilken vej du kigger. Rødt.«

Sådan beskriver rum-arkitekten Karl-Johan Sørensen over for et interesseret publikum i Islands Brygge Kulturhus i København en onsdag aften, hvordan det må være at ankomme midt i en støvstorm på planeten Mars.

Et publikum, der på en solrig dag med 28 grader og en havn at bade i blot ti meter væk alligevel har foretrukket at sætte sig ind i et indelukket rum bag mørke gardiner for at høre om at bo på Mars.

På en måde er det meget rammende, at de Mars-interesserede har fravalgt de dejlige omgivelser. For Mars er ganske ugæstfrit for mennesker. Der er koldt, ingen ilt, lav tyngdekraft, kosmisk stråling og voldsomme støvstorme. Men som Sebastian Aristotelis siger:

»Mars er måske 100 gange værre end det værste sted på Jorden, men alligevel den bedste af alle de andre planeter vi kan vælge mellem.«

Karl-Johan Sørensen og Sebastian Aristotelis er begge arkitekter i virksomheden SAGA Space Architects, og de er mødt op for at fortælle om nogle af deres egne bud på, hvordan vi kan bosætte mennesker i rummet. 

Karl-Johan Sørensen og Sebastian Aristotelis arbejder sammen i SAGA Space Architects, hvor de udvikler koncepter for boliger i rummet. (Foto: Asbjørn Mølgaard Sørensen / Videnskab.dk)

Den private rumindustri vokser

Karl-Johan Sørensen og Sebastian Aristotelis er ikke de eneste i den private sektor, der er begyndt at kigge ud i verdensrummet. 

Private virksomheder er de senere år begyndt for alvor at få øjnene op for rumindustrien, hvis man spørger direktør og professor på DTU Space Kristian Pedersen:

»Der er ingen tvivl om, at der kommer flere og flere ind på markedet. Det er blevet lettere og billigere at få sat små satellitter op, så mindre virksomheder har fået større muligheder. De fleste er dog ikke på vej til Mars, men arbejder med TV og GPS,« siger han og fortsætter:

»Men de store rumagenturer som NASA er begyndt at udlicitere langt flere opgaver til private.« 

For en måned siden vandt virksomheden AI Spacefactory for eksempel en konkurrence om at bygge det mest lovende forslag til en 3D-printet bolig, der kan bygges på Mars.

I konkurrencen deltog 60 forskellige hold, der tilsammen vandt pengepræmier for mere end 2 millioner dollar, rundt regnet 13,3 millioner danske kroner. 

Du kan se, hvordan vinderens forslag ser ud, i videoen herunder.

Boligen 'Marsha' vandt NASA's konkurrence om det bedste 3D-printede bud på en Mars-bolig. (Video: CGTN)

Vi skal til Mars, så vi kan overleve

Når nu det er så svært at overleve på Mars, må vi nok hellere lige slå fast, hvorfor flere og flere tilsyneladende har travlt med at finde ud af, hvordan vi kommer derop.

Ifølge rumarkitekterne fra SAGA Space Architects er hovedargumentet, at vi skal kunne overleve som art, hvis der sker noget katastrofalt på Jorden.

»Man kan lidt populært sige, at dinosaurerne uddøde, fordi de ikke havde et rumprogram,« siger Karl-Johan Sørensen.

LÆS OGSÅ: Jordens undergang: Her er de tre største trusler

Men der er også sidegevinster ved at udforske mulighederne for at overleve et sted som Mars, hvor der er meget få ressourcer til rådighed.

»Mars er en gold ørken, så man skal lære at genbruge sine ressourcer meget effektivt. Den øvelse kan kaste nogle teknikker af sig, som vi kan bruge til at leve mere bæredygtigt på Jorden,« siger Sebastian Aristotelis.

John Leif Jørgensen, der er professor og afdelingsleder for Måling og Instrumentering på DTU SPACE, er helt enig:

»Rigtig mange af de rene teknikker, vi kender i dag, er kommet fra rumindustrien. Solpaneler er for eksempel en direkte gevinst,« siger han og tilføjer: 

»I øjeblikket arbejder man også meget med brændselsceller inden for rumfarten. De afgiver ikke andet affald end vanddamp, og de ender nok med at gøre biltrafikken ren, men de er dog stadig for dyre i dag,« siger han.

LÆS OGSÅ: Kan mennesker bo på Mars?

Jordens liv har flere gange været ramt af masseuddøen, hvor store dele af biodiversiteten er forsvundet. Skulle en sådan ramme mennesket vil det ifølge forskere og arkitekter være afgørende for vores overlevelse, at vi har en koloni et andet sted i rummet. (Illustration: SAGA Space Architects.)

Bæredygtighed og genbrug er centrale emner for Mars-boliger

Vinderen af NASAs arkitektur-konkurrence, AI Spacefactory, vandt med boligen Marsha, der står for ‘Mars Habitat’, som kan oversættes med noget i retning af et levested på Mars. Det er en tue-lignende, høj bygning bygget af en jordblanding, der minder om materialet på overfladen af Mars.

Idéen er, at den skal kunne bygges af robotter, der bruger de øverste jordlag på Mars til at skabe konstruktionen.

»Det er smart, fordi de skal have mindre materiale med derop, men også fordi jordlaget beskytter mod den kosmiske stråling på Mars,« siger Karl-Johan Sørensen.

På rumfartsmissioner har man tidligere taget alt det materiale med, man skulle bruge, men de senere år har der været langt mere fokus på at udnytte de ressourcer, der allerede er i rummet.

»ISRU, In Situ Resource Utilization, kalder man det. Det er virkelig blevet et varmt emne inden for rumfart, fordi man er tvunget til at tænke meget på ressourcer i rummet. Og det kommer helt sikkert også Jorden til gode,« siger John Leif Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Nedtur for drøm om at gøre Mars beboelig: Planeten mangler CO2

Det danske bud på en Mars-bolig er inspireret af en mælkebøtte

Karl-Johan og Sebastian har også formet deres helt eget koncept til en Mars-bolig. Den har fået navnet ‘Dandelion’, der er engelsk for mælkebøtte, og hvis du kigger på billederne, giver det måske mening.

Den har et design, der puster sig op af sig selv, når den lander på Mars. Udenpå er massevis af børster, der kan høste strøm fra den statiske elektricitet, som støvstormene på Mars skaber.

Derudover er den udrustet med en såkaldt algereaktor, der omdanner lys og CO2 til ilt og mad. Algerne kan spises, indeholder meget protein og vokser hurtigt. Algereaktoren får sit lys fra LED-lamper, der hænger i loftet, men der er også lamper uden på boligen.

»Planen er, at de indvendige LED-lamper efterligner en normal døgnrytme, så der er blåligt morgenlys og varmt lys om eftermiddagen og om aftenen. Lamperne udenpå shelteret lyser til gengæld grønt eller rødt, alt efter hvor meget strøm der er i boligen, så man udefra kan vide, om man skal søge derind eller vælge et andet shelter,« siger Karl-Johan Sørensen.

De to arkitekter forestiller sig nemlig, at man sætter mange ‘Dandelions’ op på én gang. Da statisk elektricitet tager lang tid at oplade, vil det derfor være muligt at flytte fra bolig til bolig, alt efter hvor der er strøm.

»Vi tror på, at det også vil skabe incitament til at komme lidt udenfor, selvom det er farligt, og på den måde undgå alle de psykiske udfordringer, der kan være ved at bo i det samme lille rum i for lang tid ad gangen,« siger Sebastian Aristotelis.

Illustration af Dandelions landing på Mars. Se flere billeder i galleriet i toppen af artiklen. (Illustration: SAGA Space Architects)

LÆS OGSÅ: InSight er landet: Nu gør Mars-muldvarpen sig klar til at grave i den røde planet

Æstetikken har en funktion i sig selv

Når du nu sidder og kigger på Dandelion og Marsha, så tænker du måske, at de er lige lovligt smukke. Var det ikke noget med, at Mars var et utilgiveligt, barskt miljø, hvor overlevelse var den største udfordring?

Men ifølge rumarkitekterne er det ofte det æstetiske valg, der også er det mest funktionelle.

»Et æstetisk design behøver ikke nødvendigvis at betyde et tab af funktion eller øgede omkostninger, og faktisk mener vi, at der er meget at vinde, da æstetikken også har betydning for livskvaliteten hos personer, der skal opholde sig i boligen,« siger Karl-Johan Sørensen.

Præcis, hvordan astronauter vil reagere på et ophold på Mars, er svært at sige, men forskere inden for isolationsfængsling kan fortælle, at søvnforstyrrelser, vægttab, hallucinationer og depression er nogle af bivirkningerne ved at være overladt til sig selv i et lille rum.

Det kan du læse mere om i artiklen ‘Hvordan reagerer astronauter på den ekstreme isolation under en fremtidig Mars-mission?’

Derfor forsøger de to rumarkitekter også at gøre, hvad de kan gøre for, at deres boliger skal minde om Jorden.

»Algereaktoren har en rislende lyd, som kan minde om et vandløb, lyset i ‘Dandelion’ efterligner døgnrytmen på Jorden, og selve designet ligner en mælkebøtte,« siger de.

LÆS OGSÅ: Det nye rumkapløb: Derfor skal der mennesker på Mars

Karl-Johan Sørensen og Sebastian Aristotelis har også et Måne-projekt på vej. De drager til Nordøstgrønland for at teste deres Måne-bolig i 2020. (Illustration: SAGA Space Architects.)

Månen er første destination

Før vi kommer til Mars, er der dog flere forskere, der mener, det er en god idé at lande på Månen først som en slags forberedelse til at leve et fjernt og goldt sted i det ydre rum.

»Det er meget billigere at flyve til Månen end til Mars, så det giver meget bedre mening at tage derop først og teste, hvordan vi kan overleve strålingen, og hvordan vi kan få vand og så videre,« siger John Leif Jørgensen, der er professor på DTU Space.

Derfor har de to unge rumarkitekter også planlagt ‘Projekt Måne.’ Her har de designet en bolig, som er tilpasset forholdene på Månen.

For at teste dens anvendelsesmuligheder har de besluttet at drage på en såkaldt ‘analog mission’. Det vil sige, at de finder det sted på Jorden, som minder mest om Månen, og her vil de flytte ind i boligen i en måned.

Arkitektduoen har besluttet sig for, at det sted er Nordøstgrønland, hvor der er koldt, og der er sollys næsten hele døgnet rundt i sommerhalvåret.

»På Månens sydpol er der også sol hele døgnet, og det kan vi udnytte med solpaneler på ydersiden af boligen. Desuden er der koldt og svært fremkommeligt i Nordøstgrønland, og kommer der en isbjørn og banker på vores bolig, kan vi lege, at det er et af de mange meteornedslag, som rammer Månen,« siger Sebastian Aristotelis.

De to modige rumarkitekter regner med at tage afsted i sommerhalvåret 2020.

LÆS OGSÅ: Hvordan vil evolutionen forme mennesker på Mars?

Måne-boligen er blandt andet beklædt med solceller på ydersiden, der kan udnytte det næsten konstante sollys på Månens Sydpol og i Nordøstgrønland i sommerhalvåret. (Illustration: SAGA Space Architects)

Hvornår lander vi på Månen igen?

Ifølge John Leif Jørgensen er det helt rigtigt, at vi bør gå efter at lande på Månen igen, før vi begynder at tænke på Mars.

»Det er meget billigere at flyve til Månen end til Mars. Og på Månen vil vi kunne øve os i, hvordan vi skal overleve strålingen i rummet, og hvordan vi får vand, så det er helt klart fornuftigt at tage til Månen først,« siger han.

Han er også overbevist om, at vi kommer til Månen igen, og at vi får etableret en mindre landsby deroppe. For der er mange, som gerne vil til Månen.

»Der findes endnu ikke nogen teknologi, som nemt og billigt kan bringe materialer til og fra Månen. Men der arbejdes på fuldt tryk hos både private og de store rumagenturer. Jeg kender til fem virksomheder, der alle arbejder på at bygge en lastvogn til Månen, og de har allerede fået de første 10-15 bestillinger,« siger han.

Men hvad skal alle de private virksomheder på Månen?

»Ét oplagt incitament er de sjældne jordarter, vi bruger i vores elektronik. De kaldes sjældne jordarter, fordi de findes i kernen af Jorden. Men på Månen ligger de i overfladen. Så kan man komme derop, kan man bare samle sammen,« siger John Leif Jørgensen.

Derfor er der stor interesse for at drive minedrift på Månen. Det kan du læse nærmere om i artiklen: ‘Dansk forsker: Vi går i gang med minedrift på Månen om få år’

I dag vurderer John Leif Jørgensen dog, at forbindelsen til Månen sandsynligvis først er etableret om 10-15 år.

LÆS OGSÅ: Astronauter har svært ved at sove i rummet

LÆS OGSÅ: Er det uetisk at udstationere mennesker i rummet?

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.