Dansk forsker: Vi går i gang med minedrift på Månen om få år
Månen er fyldt med sjældne mineraler og nye energiformer, som kan udnyttes på Jorden, lyder det fra en dansk forsker, som er med til at arbejde på at sende privat minedrift til Månen allerede om få år.

I 1969 var Apollo 11 den første bemandede mission på Månen (billedet viser Buzz Aldrin på denne mission). Siden dengang har forskere spekuleret over mulighederne for at drive minedrift på Månen - en dansk forsker mener, at vi er tæt på at kunne begynde minedriften. (Foto: Neil Armstrong/NASA)

I 1969 var Apollo 11 den første bemandede mission på Månen (billedet viser Buzz Aldrin på denne mission). Siden dengang har forskere spekuleret over mulighederne for at drive minedrift på Månen - en dansk forsker mener, at vi er tæt på at kunne begynde minedriften. (Foto: Neil Armstrong/NASA)

Hvis man udvinder stoffet Helium-3 fra Månen, fylder det på 20 rumskibe og sender det hele ned til Jorden, vil der i teorien være nok til at dække hele klodens behov for energi i et helt år.

Sådan lyder det fra professor og specialist i rumteknologi John Leif Jørgensen, som samarbejder med en privat, amerikansk virksomhed om at lande på Månen allerede om få år.

»På Månen findes der en lang række mineraler og råstoffer, som vi er ved at løbe tør for på Jorden. Det betyder, at det er meget interessant at lave minedrift på Månen – der er noget at hente, og der er penge at tjene, og der er allerede en række virksomheder, som satser på at komme af sted,« fortæller John Leif Jørgensen, som er professor og leder af Institut for Rumforskning og Rumteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Netop mulighederne for privat minedrift på Månen er et af de emner, som bliver debatteret, når ESOF-konferencen - Europas største tværvidenskabelige konference – foregår i København i den kommende uge.

'Vi flyver derop om halvandet år'

I programmet for ESOF kan man blandt andet læse, at »Månen er en kilde til platin og helium, som bliver stadigt mere sjældne på Jorden. Det kommercielle kapløb er i fuld gang med at finde metoder til at høste disse resurser.«

John Leif Jørgensen fra DTU samarbejder blandt andet med en privat amerikansk rumfartsvirksomhed, som han hjælper med at udvikle en sensor, der kan sørge for en blød landing på Månen.

»Vi flyver derop med første lander om halvandet års tid. Hvis alt går vel, så forestiller vi os, at vi inden for de næste fire-fem år har rullet det ud til kommerciel business.«

»Der er allerede en række minedriftsselskaber, som står på spring for at få at foretage selve udvindingen – det er dem, der ved, hvordan man høster mineralerne, når først vi er kommet derop,« siger John Leif Jørgensen.

Google betaler for landing på Månen

John Leif Jørgensen vil dog ikke ud med navnet på den amerikanske virksomhed, som han taler om, men han fortæller, at virksomheden deltager i den såkaldte Google Lunar X Prize.

Google Lunar X Prize  er sponseret af internetvirksomheden Google og beskriver sig selv som verdenshistoriens »største internationale incitament-baserede præmie,« idet der udloddes millioner af dollars til privatejede rumfartøjer, som lykkes med at lande sikkert på Månen og sende billeder hjem til Jorden.

Fakta

The Euroscience Open Forum (ESOF) er Europas største videnskabsfestival, som bliver afholdt hvert andet år i en europæisk hovedstad.

I sommeren 2014 er København værtsby, så fra 21. til 26. juni kommer topforskere, forskerspirer og videnskabsinteresserede fra mindst 40 forskellige lande til Danmark for at debattere, formidle og udveksle viden.

Programmet, i de fire dage festivalen varer, er spækket med arrangementer, som bliver afholdt i Carlsberg Byen i København.

Sideløbende kommer videnskaben og forskerne ud til folket med festivalen Science in the City, som er arrangementer, udstillinger og alternativ forskerformidling, der foregår både i Carlsberg byen og på forskellige steder i København.

ESOF og Science in the City er arrangeret af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Læs mere på esof2014.org og www.scienceinthecity.dk.

Flere af de virksomheder, som deltager i kapløbet om millionerne fra Google Lunar X Prize, har erklæret, at de på sigt ønsker at påbegynde minedrift på Månen.

»Vi satser på at lave effektive flyvninger til og fra Månen. På den måde kan vi få fragtet robotter til Månen, som kan udvinde materialer. Men for at det kan betale sig, skal rejsen frem og tilbage kunne gøres billigt og effektivt nok,« fortæller John Leif Jørgensen.

Ikke længere ren science fiction

Ideen om at foretage minedrift på Månen har eksisteret i årtier, men ifølge John Leif Jørgensen er det først nu, at den teknologiske udvikling er nået så langt – og er blevet så ’billig’ - at der ikke længere er tale om ren science fiction.

»Prisen for at rejse ud i rummet er faldet dramatisk i de senere år. Efter at store dele af rumfarten er blevet privatiseret, er de løfteraketter, som sender fartøjer ud i rummet, for eksempel røget ned på en tredjedel af prisen fra gamle dage,« fortæller John Leif Jørgensen.

Også de store rumfartsorganisationer som amerikanske NASA og europæiske ESA bakser med planer om at høste værdifulde stoffer på Månen.

ESA-forsker: Det vil vare årtier

Spørger man rumforskeren Bernard Foing, som er ’fader’ til ESAs månemission SMART 1, mener han dog, at det har længere udsigter, før det bliver realistisk at udvinde mineraler og råstoffer på Månen i større stil og sende dem hjem til Jorden.

»Hvis det skal kunne betale sig at sende noget tilbage til Jorden, skal man have en værdifuld last – der er ingen grund til at sende en flaske vand med et fly fra New York til Danmark.«

»Det er nødt til at have en økonomisk værdi, og derfor vil det meste af udnyttelsen af materialer på Månen i første omgang foregå deroppe,« siger Bernard Foing, som er direktør for ’International Lunar Exploration Working Group (ILEWG)’ – et forum som sponseres af verdens rumfartsorganisationer for at støtte internationalt samarbejde om efterforskning og udnyttelse af Månen.

Minedrift af Måne-data i fuld gang

I forhold til at drive det, som Bernard Foing kalder for ’data-minedrift’ på Månen mener han dog, at det allerede er i gang – og vil blive udbygget i de kommende år.

Med ’data-minedrift’ mener han kommerciel udnyttelse af data såsom videoer, billeder og informationer, som sendes fra Månen ned til Jorden.

Det er ikke en helt ny disciplin at udforske Månen. Her ses Astronauten Eugene A. Cernan fra Apollo 17-missionen i 1972. (Foto: NASA)

»De første virksomheder er allerede i gang. Nogle virksomheder har lejet satellitter og sender billeder ned til Jorden, som de tjener penge på. Det næste skridt vil være holdene fra Google Lunar X Prize, som vil sende små landingsmoduler til Månen og markedsføre oplevelsen af at være på Månen ved at sende videoer hjem,« fortæller Bernard Foing.

Bernard Foing mener, at der er fire naturlige skridt at følge i forhold til at udføre minedrift på Månen

  1. Sende rumfartøjer op til Månen, som kan udføre ’data-minedrift’ – altså sende billeder, videoer og informationer ned til Jorden.
     
  2. Næste skridt vil være at sende mindre prøver fra Månen ned til Jorden, som kan analyseres og give ny – og værdifuld - viden for forskere og virksomheder.
     
  3. Opbygge en landsby med robotter og nogle få mennesker, som kan udvinde stoffer fra Månen. Disse stoffer skal i første omgang bruges på stedet – til for eksempel at bygge huse, udvinde energi, vand og lignende, som kan bruges på Månen.
     
  4. Sidste fase af minedriften på Månen vil være at udføre minedrift i større skala og sende sjældne mineraler og råstoffer ned til Jorden. Ifølge Bernard Foing vil det vare 25 år, før vi når denne fase.

'Vi er i færd med at bygge raketter'

Bernard Foing påpeger, at forberedelserne til alle faser af minedriften på Månen allerede er i fuld gang – både i privat regi og hos de internationale rumfartsorganisationer.

»Hovedvejen til Månen er raketter, og dem er vi i færd med at bygge nu. Det vil betyde, at vi kan sætte landingsmoduler, køretøjer og instrumenter op på Månen, og det er forskellige regeringer i gang med at gøre nu.«

»Jeg var for eksempel faderen til ESAs satellit SMART 1, som kortlagde Månen med henblik på at efterforske den for viden og resurser. Det næste skridt er at sætte et landingsmodul deroppe og analysere Måne-jorden,« siger Bernard Foing.

Han henviser til, at den russiske rumfartsorganisation vil sende landingsmoduler til Månen i år 2017 og 2019, ligesom den kinesiske rumfartsorganisation sendte et landingsmodul til Månen i december sidste år – og har planer om at tage prøver med hjem fra Månen i år 2017.

Hvad kan man hente på Månen?

Men hvad er det for nogle stoffer, som rumfartsorganisationerne og de private virksomheder gerne vil udvinde på Månen?

En af de ting, der ofte nævnes i forbindelse med minedrift på Månen, er Helium-3.

Helium-3 er en variant (en isotop) af grundstoffet Helium, som er yderst sjælden på Jorden, men ikke på Månen. Modsat Jorden, som er beskyttet af sin atmosfære og magnetfelt, er Månen nemlig blevet bombarderet med store mængder af Helium-3 fra solvinden.

»Der er latterligt lidt Helium-3 på Jorden – det er stort set ingenting - men det findes på Månen, og det vil være relativt nemt at udvinde deroppe.«

Forskeren Bernard Foing stod i spidsen for den europæiske Månemission SMART-1, som var i luften i perioden 2003-2006. SMART-1 undersøgte Månens overflade fra 'luften', inden månesonden med vilje styrtede ned i Månen. (Illustration: ESA/AOES Medialab)

»Grunden til at Helium-3 er så attraktivt, er, at det kan bruges til at lave energi på en simpel måde. 20 rumfærger fyldt med Helium-3 er nok til at dække hele Jordens energibehov i et år,« fortæller John Leif Jørgensen.

Helium-3 kan blive en ren energiform

Teknologien, som skal udvinde energi fra Helium-3, er imidlertid ikke på plads endnu.

Alligevel er en række forskere overbeviste om, at Helium-3 kan bruges som brændstof i fusions-energiværker, og på den måde skabe store mængder energi – uden at der bliver produceret de problemfyldt radioaktive affaldsprodukter, som det er tilfældet med almindelige fusionsreaktorer.

»Med helium-3 kan man lave brændstof til en fusionsreaktor, som er ekstremt ren og uden radioaktive biprodukter. I fremtiden – måske om 50 år – vil de næste generationer måske bruge helium-3 som energiform,« siger Bernard Foing.

Metaller kan udvindes på Månen

På den kortere bane nævner han blandt andet, at der kan udvindes metaller på Månen, som vil kunne bruges som byggematerialer på Månen.

»Der er en række mineraler, som kan udvindes og bruges på Månen - hovedsageligt silicium, men også magnesium, aluminium og jern. Man kan også udtrække ilt fra mineralerne, og man kan bruge månestøvet til at lave beton, sådan at man kan bygge levesteder deroppe.«

»Vi har faktisk lavet et projekt i ESA, hvor vi undersøgte, hvordan man kunne bruge månestøv i en 3D printer og få den til at printe huse,« forklarer Bernard Foing.

Når virksomheder og rumfartsorganisationer begynder at sende mindre prøver fra Månen til Jorden påpeger Bernard Foing desuden, at det vil blive attraktivt at kunne sælge objekter, som kan få mærkatet ‘made on the Moon’.

Er det lovligt med minedrift på Månen?

Men hvad er ulemperne ved udsigten til minedrift på Månen? Og hvad siger loven – kan vi bare udnytte den gamle Månemand, som det passer os?

Bernard Foing forklarer, at Månen lovmæssigt falder ind under den såkaldte ’Ydre rum-traktat’ som er underskrevet og ratificeret af mere end 100 lande.

På Månen er det Jorden der stiger op i horisonten - som det ses her på et billede fra 1966 taget af Lunar Orbiter 1. (Foto: NASA)

»Traktaten siger, at Månen ikke er ejet af nogen – ingen lande kan eje eller gøre krav på Månen, men alle har ret til at udforske Månen.«

»Virksomheder har også ret til at udforske Månen – de skal respektere og ikke ødelægge Månen – men hvad, de tager med hjem deroppefra, vil være deres ejendom. Det svarer til lovene omkring internationalt farvand – ingen ejer havene, men de fisk du tager med hjem derfra, ejer du selv,« forklarer Bernard Foing.

Firmaer kan 'tage kvælertag på hele verden'

Spørger man professor John Leif Jørgensen fra Danmarks Tekniske Universitet mener han dog, at der bør strammes op for den lovmæssige regulering af Månen. 

Han mener nemlig, at en af ulemperne ved de nuværende regler er, at de åbner muligheden for monopollignende tilstande for de virksomheder, der har kapital nok til at komme til Månen.

»I øjeblikket er Månen fælleseje for menneskeheden, og det betyder, at du kan hente, hvad du vil. Den negative side af det er, at de virksomheder, som kommer først til Månen, kan få monopol på råstofferne, og derfor er det efter min mening vigtigt, at alle deltager i det eventyr, det kan blive.«

»Det vil være negativt, hvis kæmpestore virksomheder kommer til at styre adgangen til råstoffer, for så får de lov at tage kvælertag på hele verden,« siger John Leif Jørgensen.

Månen kan give velstand til alle

John Leif Jørgsensen ser til gengæld også en række positive aspekter ved udsigten til minedrift på Månen.

»Det positive er, at der ikke lever mennesker på Månen, så råstofudvindingen vil ikke svine på Jorden. Samtidig mangler vi mineraler og råstoffer på Jorden, og det betyder, at de bliver dyrere.«

»Men med udsigten til minedrift på Månen vil der blive rigeligt af det, og det vil gøre alle folk på Jorden rigere. Så set med de store briller er potentialet, at du kan lave velstand for alle i hele verden og have en langt renere verden,« mener John Leif Jørgensen.

Mandag klokken 16.30 vil der blive diskuteret endnu flere fordele, ulemper, potentialer og faldgruber ved minedrift på Månen. Det sker under videnskabskonferencen ESOF i Carlsberg Byen i København.

»Der er mange aspekter, som er til diskussion ved udsigten til minedrift på Månen, og jeg er sikker på, at der er nogen, som er uenige med mine ideer og holdninger. Så jeg glæder mig til at høre deres mening og diskutere sagen,« siger Bernard Foing, som er en af de forskere, der vil sidde i panelet til debatten mandag.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.