Midtvejsvalg: Korruptionsanklager preller af på vælgerne

Retorikken i den amerikanske debat op til midtvejsvalget har været rå, og blandt andet anklager om korruption har været udbredte.

Men har det egentlig nogen effekt, når Republikanerne gør hvad de kan for at stemple Demokraterne som korrupte? Nej, viser en undersøgelse fra North Carolina State University.

Korruptionsanklager har kun meget lille eller slet ingen betydning, når det kommer til vælgernes vurdering af politikerne - og partierne.

Korruptionsanklager mod Demokraterne i North Carolina

Forskere fra North Carolina State University ønskede at finde ud af, om Det Republikanske Partis forsøg på at forbinde Demokraterne med korruption faktisk har en effekt.

Derfor udformede de et spørgeskema, som blev besvaret af 663 borgere fra North Carolina.

Borgerne blev udvalgt, så de samlet set gav et repræsentativt billede af både statens - og den samlede amerikanske befolkning.

Dr. Andy Taylor, der er professor ved North Carolina State University, udtaler i en pressemeddelelse, at North Carolina er et godt sted at lave sådan et studie.

Den amerikanske delstat har de sidste par år oplevet flere korruptionsskandaler, der har involveret demokrater. De republikanske politikere i staten har derimod ikke været involveret i korruptionsskandaler.

»Hvis strategien, hvor man beskylder modparten for korruption overhovedet har en effekt, så bør effekten også vise sig under de nuværende betingelser i North Carolina,« siger dr. Andy Taylor, og henviser til, at Republikanerne i North Carolina har forsøgt at stemple statens Demokrater som korrupte efter de foregående års skandaler.

'Tvivlsom strategi' at anklage modpart for korruption

Undersøgelsens resultater viser dog, at det tilsyneladende ikke har nogen effekt at kaste med korruptionsanklager, heller ikke selvom der faktisk har været reelle korruptionsproblemer før.

Overordnet har korruptionsskandalerne og de efterfølgende anklager nemlig ikke påvirket den måde, respondenterne i undersøgelsen ser på Demokraterne.

Den konklusion er forskerne nået frem til, efter at de i spørgeundersøgelsen bad respondenterne nævne en korruptionsskandale og efterfølgende vurdere demokraternes troværdighed og deres evner til at håndtere korruption i regeringen.

»Vores data viser, at strategien, hvor man sætter fokus på modpartens korruption har en marginal effekt, hvis nogen overhovedet. Det understreger strategiens tvivlsomme natur,« siger dr. Michael Cobb, der også var en del af forskergruppen, i pressemeddelelsen.

Undersøgelsens resultater viste blandt andet, at 53% af respondenterne kunne nævne en korruptionsskandale, og at hovedparten af de 53% nævnte én, der involverede en demokrat.

Men alligevel vurderede 58% af respondenterne, at Republikanerne og Demokraterne er lige gode til at håndtere korruption.

22% mener endda, at Demokraterne er bedre, mod 20% der mener, at Republikanerne er bedre.

Overraskende - og så alligevel ikke

Christian Elmelund-Præstekær er adjunkt ved Syddansk Universitet, og han forsker blandt andet i politisk kommunikation og negative kampagner.

Han har set på pressemeddelelsen, og finder, at undersøgelsen ud fra den tilgængelige information er både interessant og umiddelbart overraskende.

»Det kan godt virke lidt sjovt, at man i et demokrati ikke lægger mere vægt på, at politikere anklages for korruption,« siger han.

»Men ser man undersøgelsen i lyset af lignende studier, kommer det til at virke mindre overraskende. Fra dansk valgforskning ved vi, at vælgerne i høj grad stemmer ud fra nogle faste parametre, der ikke ændrer sig i løbet af en nat. Det er for eksempel politikkens indhold og parti-identifikation,« siger Christian Elmelund-Præstekær.

»Valgkampen spiller altså kun en lille rolle, fordi folk beslutter sig ud fra andre ting,« forklarer han.

Smædekampagner har sjældent betydning

Tidligere forskning i negative kampagner bakker op om undersøgelsens resultat.

Forskere, der undersøger smædekampagners indflydelse, har nemlig ikke kunnet påvise andet end en meget lille effekt.

»Det er altid svært at sige, om det så er de eventuelle marginale effekter, der afgør et valg, men smædekampagner afgør i hvert fald intet på egen hånd.

Tænk på en håndboldkamp. Det er målet til 33-32, der betyder, at et hold har vundet, men uden de forudgående 32 mål ville det ikke betyde noget,« forklarer Christian Elmelund-Præstekær.

Vælgerne er kyniske - eller bare kloge

Men hvorfor er de amerikanske vælgere tilsyneladende upåvirkede, når deres folkevalgte ledere bliver anklaget for korruption?

»Der kan være i hvert fald to forklaringer på, at de amerikanske vælgere er upåvirkede. Den ene er den pessimistiske, der tager udgangspunkt i, at vælgerne er kyniske og simpelthen forventer, at politikerne laver ballade,« forklarer Christian Elmelund-Præstekær.

»Den mere optimistiske forklaring er, at vælgerne er i stand til at skelne mellem konkrete politikeres fejltrin og de andre politikere samt partiet som overordnet organisation. Jeg hælder mest til optimistiske forklaring, for forskning viser, at vælgerne tænker sig mere om, end mediebilledet nogle gange lægger op til.«