Mennesker har altid haft svært ved at holde fokus

I smartphonens tidsalder har vi en enorm mængde sjov og underholdning lige ved hånden. Både teknologivirksomheder og influencere kæmper om vores opmærksomhed, og der udvikles stadig flere platforme og mere indhold.

Vi bliver ofte fortalt, at digitale teknologier ødelægger vores evne til koncentration, fordi vi præsenteres for en masse information, der kalder på vores opmærksomhed.

Det argument giver indtryk af, at der engang fandtes en tid, hvor folk ikke havde problemer med at fastholde opmærksomheden i lange perioder. Men det passer ikke.

Mennesker har altid haft problemer med at holde et længerevarende fokus. Det giver god mening, hvis vi erkender, at vi er dyr med mange forskellige behov.

Telefonen stjæler opmærksomhed

Den gennemsnitlige smartphone-bruger tjekker sin telefon 58 gange om dagen. 70 procent af gangene tager det mindre end 2 minutter. Udover smartphones findes der også tablets og bærbare computere, som giver mulighed for hurtigt at tjekke nyheder, e-mails og sociale medier.

Men hvorfor har vi en trang til at gøre det?

Nogle gange trækker notifikationer vores opmærksomhed væk, men ofte tager vi mobilen op af lommen med fuldt overlæg. Altså, 'jeg føler en trang, der kun kan stilles ved at tjekke en app'. 

Og ligesom at kløe sig fører det kun til en endnu større trang til at give efter. Halvdelen af de gange, vi tager mobilen op, sker det i løbet af tre minutter efter den forrige gang.

Hvorfor kan vi ikke kontrollere vores opmærksomhed bedre? Mange har peget på en vigtig idé, som kognitionsforskeren Herbert Simon fremsatte i 1960'erne.

Ideen om ‘information overload’

Simons idé var, at vores moderne omgivelser indeholder for meget information til, at vi kan nå at behandle det hele. Vores opmærksom er som heraf blevet knap.

Det kaldes for ‘information overload’. På dansk kunne man kalde det ‘informationsoverbelastning’.

Simon fremsatte sin idé på et tidspunkt, hvor der ikke eksisterede smartphones, og hvor selv stationære computere var ret sjældne.

Det, han havde i tankerne, var derfor en kontormedarbejder, som modtager flere dokumenter på sit skrivebord, end han har tid til at læse.

Som en konsekvens heraf er medarbejderen overbebyrdet og formår ikke at tage sig af vigtige arbejdsopgaver (der kan gemme sig vigtig information i bunden af ​​stakken!). Løsningen på problemet er at designe arbejdspladser, hvor en sådan overbelastning ikke sker.

Sidenhen har forskere brugt Simons idé til at forklare, hvilken påvirkning teknologi har på menneskelig kognition.

Ligesom med kontormedarbejderen kan man sige, at den gennemsnitlige smartphone-bruger er overbebyrdet med information. Som et resultat af denne overflod kan vi endda risikere at miste opmærksomhedsevnen helt.

Det har aldrig været let at fokusere

Hvis man accepterer ideen om 'information overload', virker det indlysende, hvad vi skal gøre: Nemlig at reducere mængden af ​​information i vores omgivelser, og dermed er problemet løst. Men historien er ikke så enkel.

For det første antyder ideen, at information engang var sparsom, og at det derfor ikke var svært at fastholde opmærksomheden.

I en ny bog fortæller historikeren Jamie Kreiner om munke fra senantikken, der var besat af at diskutere, hvorfor de blev distraheret i hverdagen. Og mange af deres klager lyder overraskende moderne.

Både daglige pligter, andre mennesker og endda deres egne tanker fik skylden for, at de blev forstyrret. Munkene mente, at alle de ting stod i vejen for at leve et stille og opmærksomt liv.

Efter enhver standard levede disse munke i en tid og under omstændigheder, hvor der var knaphed på information. Dette tyder på, at det aldrig har været let at kontrollere sin opmærksomhed.

Jeg tror, ​​det er en anden og mindre kendt idé fra Herbert Simon, der kan hjælpe os med at forstå, hvad der foregår, når vores opmærksomhed bliver afledt.

Opdeling af tid kan opfylde behov

Ideen er følgende: Mennesker har ligesom andre dyr en lang række forskellige behov. De har brug for ilt, mad, søvn, omsorg fra andre... Listen er uendelig.

De fleste af disse behov kan kun opfyldes i særlige situationer, og nogle gange kun på bestemte tidspunkter. De fleste af de aktiviteter, vi udfører for at imødekomme disse behov, udelukker hinanden. Man kan for eksempel ikke spise og sove på samme tid.

Derfor er man nødt til at fordele sin tid i løbet af dagen, på de aktiviteter der opfylder ens behov. Og det er lettere sagt end gjort. Lad mig illustrere, hvad problemet er med et eksempel:

Forestil dig, at du føler dig sulten, og derfor beslutter dig for at gå til bageren. På vejen får du øje på en ven, der går på den anden side af gaden. Du stopper for at hilse på og er efter et par minutter på vej videre igen. Hvad skete der lige?

Fra ét perspektiv, hvor dit mål var at gå til bageren, blev du afsporet fra dit mål. Fra et andet perspektiv genkendte du en nu-eller-aldrig-mulighed, der opfylder et af dine andre behov. Om ti minutter er bageren der fortsat, men din ven er måske væk.

Vi scanner vores omgivelser for muligheder

Dette er et generelt træk ved opmærksomhed i hverdagen. Nemlig at vi afbryder det, vi er i gang med, for at forfølge en mere relevant eller tidsfølsom mulighed, der er relateret til et andet behov.

Vi bemærker også ting, der er eller kan være relevante for andre af vores planer og behov. Som eksempelvis 'jeg kan se, at butikken har udsalg, så måske burde jeg tjekke det ud senere'.

Det betyder, at hverdagens opmærksomhed er rettet mod meget mere, end hvad der er strengt nødvendigt for at nå vores nuværende mål. Hvorfor valgte du egentlig at vende blikket mod den anden side af vejen, da du var på vej til bageren?

Svaret er, at vi løbende scanner vores omgivelser for potentielt brugbar information og for tidsfølsomme handlemuligheder.

Afbrydelse er ikke nødvendigvis problematisk

I mange tilfælde er det nødvendigt at afbryde det, man gør i øjeblikket.

En kanin, der spiser gulerødder, bliver nødt til at stoppe med at spise en gang imellem for at kontrollere, om der er rovdyr. Kaninen er ikke distraheret i nogen forstand af ordets betydning. Den sørger bare for, at det, den gør i øjeblikket, stadig er det rigtige at gøre.

Ligesom kaninen afbryder vi også det, vi laver nogle gange, for at sikre, at vi bruger vores tid på den rigtige måde. Intet galt med det!

Vi er fra naturens hånd opportunistiske væsner, der er følsomme over for muligheder for handling, som er relateret til alle vores forskellige behov og projekter.

Derfor er det helt naturligt nogle gange at flytte opmærksomheden for at overveje, om vi i stedet skal tage os af noget, der kan opfylde et andet behov.

Irriterende tankevandringer

Selvfølgelig har vi også nogle gange brug for at holde fokus.

Hvis du læser til eksamen, planlægger du måske at bruge en formiddag på at læse tre timer i træk. Du gør, alt hvad du kan for at holde din opmærksomhed rettet mod ordene på siden, men nogle gange vandrer tankerne over i, hvad du skal lave til aftensmad, eller hvad du skal give din mor i fødselsdagsgave.

Dette eksempel giver os ingen grund til at tro, at der er noget galt med din opmærksomhed. Alligevel kan det være irriterende at miste fokus på den forhåndenværende opgave. Heldigvis findes der metoder til at hjælpe med at holde fokus.

Nutidige metoder til at hjælpe med at fokusere, som Pomodoro-metoden, har ikke til formål at forhindre tankevandringer i at ske, men at behandle dem på den rigtige måde.

Eksempelvis opfordres man til at skrive indholdet af tankevandringer ned for at få det ‘ud af sit system’ og samle dem op på et senere tidspunkt: Note til mig selv, ‘tænk på, hvad du skal give mor til hendes fødselsdag’.

Hvornår er tabt opmærksomhed problematisk?

Det er faktisk ikke åbenlyst, om vores opmærksomhed er så kompromitteret, som vi bliver fortalt.

Vi kan stadig fortabe os i bøger, i spil og på TikTok. Vi er i stand til at fastholde opmærksomheden, måske bare ikke altid på det, som vi selv eller vores samfund ønsker.

Desuden er det karakteristisk for mennesker og mange andre dyr, at de bruger skift i opmærksomheden til at scanne, tjekke og tankevandre.

Dermed ikke sagt, at alt er godt, for det kan også tage overhånd. Der er aktiviteter, som kræver fokus.

Det gælder for en løve, der forfølger sit bytte. Og det gælder for et menneske, der har en sårbar samtale med sin bedste ven eller forsøger at løse en svær matematikopgave.

Når du bliver forstyrret, er byttet, øjeblikket med din ven og tankeprocessen væk, og du bliver nødt til at starte forfra. Den måde, de nuværende teknologier er integreret i vores liv, kan gøre sådanne fokuserede aktiviteter sværere at gennemføre.