Vores opmærksomhed er kortere end nogensinde. Hvad er konsekvenserne?

»Du skal bedrive hor!«.

Sådan befalede et stort optryk af biblen i 1631, da en trykfejl havde sneget sig ind i det 7. bud.

Ærkebiskoppen af Canterbury var klar med en forklaring på, hvad der var gået galt: Lavere papirpriser og hurtigere trykkerier havde ført til, at alle og enhver kunne trykke bøger, og ingen længere tog sig ordentlig tid til det.

Bekymringen, for hvad moderne teknologi gør ved vores opmærksomhed, har således nogle år på bagen.

I vores forskning, publiceret i Nature Communications, præsenterer vi for første gang en metode til at måle, hvordan vores kollektive opmærksomhed udvikler sig over tid.

Det gjorde vi ved at kigge på for eksempel hashtags, som repræsenterer samtaleemner på Twitter. Ved at undersøge populære hashtags kunne vi beregne, hvor lang tid der går fra et hashtag anvendes første gang, til det når sin maksimale popularitet, og til folk holder op med at bruge det igen.

Ved at analysere 43 milliarder tweets på en supercomputer fandt vi håndfaste tegn på, at vi kollektivt interesserer os for emner i kortere og kortere tid.

Kigger man på, hvor lang tid et nyt, populært hashtag befinder sig iblandt de 50 mest anvendte, fandt vi, at tidsvinduet gik fra 17,5 timer til 11,9 timer på blot tre år.

Imitation, konkurrence, forældelse

I et forsøg på at beskrive udviklingen af vores opmærksomhed matematisk, lånte vi en model fra evolutionsbiologien, som beskriver, hvordan forskellige arter – for eksempel kaniner og ræve – konkurrerer med hinanden om en fælles begrænset ressource.

I det her tilfælde er det så forskellige emner, der konkurrerer om en begrænset ressource – vores opmærksomhed.

Modellen ser på tre ting:

• Imitation: Ligesom kaninbestande vokser, fører imitation til, at populære emner vokser sig større. Denne effekt tillader emner at opnå enorm viral popularitet hurtigt.
• Konkurrence: Ligesom et stort antal ræve gør det sværere for kaniner at trives, er det sværere for et emne at gribe vores opmærksomhed, hvis der er skarp konkurrence fra andre interessante emner. Dette tillader ‘agurketid’-effekten – hvis der ikke er andet interessant i æteren, kan et ellers kedeligt emne ende med en del opmærksomhed.
• Forældelse: Endeligt tilføjede vi en effekt, som beskriver, hvordan vi finder emner kedeligere, jo mere vi har beskæftiget os med dem. Denne effekt beskriver, hvordan vi hurtigt bliver trætte af et emne, hvis vi læser meget om det.

Ikke alene giver modellen en god beskrivelse af vores aktivitet på Twitter i korte perioder – ved at tage højde for, at vi producerer tweets hurtigere og hurtigere, forklarer modellen også, hvordan der går kortere og kortere tid, inden vi finder et emne kedeligt.

Den mængde opmærksomhed, vi har at bruge på et emne, bliver simpelthen brændt op hurtigere, hvilket betyder en kortere kollektiv koncentrationsevne.

Vores opmærksomhed flakker – men ikke alle steder

Fænomenet er ikke unikt for sociale medier.

Vi lavede tilsvarende undersøgelser for andre domæner – for eksempel analyserede vi data fra billetsalg for biograffilm, googlesøgninger, og bøger, som alle viste samme trend: Populære film, bøger og ‘googleord’ er populære i kortere tid nu end for tre år siden.

Så måske var ærkebiskoppen af Canterbury inde på noget af det rigtige.

Der var dog også undtagelser til reglen. Vi fandt ikke, at der foregik ‘opmærksomhedsacceleration’ i vores forbrug af Wikipedia, og af videnskabelige artikler. Fælles for begge er, at vi typisk bruger videnskabelige artikler og Wikipedia til at skaffe information om et specifikt emne.

Det er således ikke områder, hvor emner konkurrerer hårdt om vores opmærksomhed.

LÆS OGSÅ: Smartphonen æder vores opmærksomhed, selv når den er slukket

Informationoverflod skaber kort opmærksomhed

Kort sagt har vi altså fundet stærk evidens for, at vores kollektive opmærksomhed rækker kortere og kortere på en række områder.

Vi har lavet en matematisk model, der bruger imitation, forældelse, og konkurrence mellem emner til at give en god beskrivelse af vores opmærksomhed inden for en række domæner som Twitter, spillefilm, og bøger.

Ved at lade modellen tage højde for, at information produceres hurtigere og hurtigere, som tiden skrider frem, beskriver den netop den udvikling, vi ser – at vores kollektive opmærksomhed bliver kortere og kortere som tiden skrider frem.

Modellen antyder dermed, at udviklingen skyldes, at vi præsenteres for mere og mere information, som vi skal forholde os til.

Den øgede produktion bidrager til øget konkurrence om vores opmærksomhed, til bedre vilkår for at enkelte emner hurtigt kan vokse viralt, og til at vi hurtigere opfatter et emne som forældet.

Småsager kan tage opmærksomheden fra vigtige emner

Vi håber, at vores resultater kan skabe opmærksomhed om især vores forbrug af nyheder.

Vi forbruger i stigende grad nyheder digitalt, og konkurrencen om vores opmærksomhed er benhård. Vi ved for eksempel, at falske nyheder spreder sig mere og hurtigere end sande nyheder.

Hvad betyder det for medielandskabet, hvis falske nyheder ikke bare når os først, men også udtømmer vores opmærksomhed på emnet, så vi ikke gider læse sande nyheder efterfølgende?

Vores resultater betyder også, at vi bør tage os i agt for at bortødsle vores begrænsede opmærksomhed, når det kommer til vigtige emner.

Et eksempel kunne være, da finansloven, inklusiv det kontroversielle Lindholm-center, blev vedtaget i december 2018.

Dagen inden finansloven skulle vedtages, dukkede en to år gammel ‘krænkelsessag’ op i medierne, og både folketingspolitikere og borgere delte ivrigt historien om, at ‘den danske sang er en ung blond pige’.

Da finansloven blev vedtaget kort efter, var både mediedækning og reaktioner på sociale medier noget afdæmpet – krænkelsessagen havde vundet konkurrencen om vores opmærksomhed.

Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.com.

LÆS OGSÅ: Tre måder, vi taler forbi hinanden i ‘krænkelsesdebatterne’

LÆS OGSÅ: Skærme tager elevernes opmærksomhed – og det sker helt ubevidst