Skærme tager elevernes opmærksomhed – og det sker helt ubevidst

Der er meget delte meninger om skærmenes rolle i skolen. Bør skoler have stramme mobilregler? Bliver teenagere deprimerede af sociale medier? Hvad gør onlinekulturen ved demokratiet? Kan man være decideret afhængig af gaming?

For nogle er skærmene en pest, for andre er de løsningen på vigtige pædagogiske spørgsmål, og for andre igen udgør de et samfundsvilkår, som moderne lærere skal kunne uddanne i og med.

Konferencen ’Generation Skærm’ skal 12. marts give svar på nogle af problemstillingerne knyttet til de allestedsnærværende skærme, og Forskerzonen bringer artikler fra forskerne i ugerne op til.

I denne artikel kigger vi nærmere på den distraktion, en række danske gymnasieelever oplever, når de er bruger skærme i timerne.

Politikerne vil have flere skærme – men forskningen bekræfter dem ikke

Fra politisk hold har der i mange år været stor tiltro til, at digitale teknologier vil kunne højne kvaliteten af undervisningen, fordi de »motiverer eleverne og inddrager dem mere aktivt«.

Adskillige studier har dog vist, at eleverne ofte bruger bærbare computere og tablets til fagligt irrelevante aktiviteter frem for at følge med i undervisningen, og at disse aktiviteter – ikke overraskende – resulterer i lavere årskarakterer, dårligere prøveresultater og en svækket koncentrationsevne.

Forskningen viser desuden, at eleverne er bevidste om disse negative konsekvenser: De ved skam godt, at deres fagligt irrelevante teknologibrug er uhensigtsmæssig.

Men hvorfor gør de det så?

Elever bliver digitalt distraherede

Min forskning omhandler digital distraktion, som er det fænomen, der opstår, når elevers opmærksomhed trækkes-væk (bogstavelig talt ’dis-traheres’) fra undervisningen, idet den for eksempel trækkes-ind i hjemmesider så som Facebook. Det samme sker i øvrigt for voksne med e-mails.

For at finde ud af hvad der er på spil i sådanne situationer, interviewede jeg 25 gymnasieelever om deres brug af digitale teknologier.

Noget af distraktionen stammer fra indkommende beskeder, notifikationer og hjemmesider, som eleverne bevidst vælger at tilgå, men det er bestemt ikke altid tilfældet.

Eleverne beskrev også, hvordan de ofte oplever en ’vanemæssig distraktion’ i form af en stærk tiltrækning mod visse hyppigt besøgte, men fagligt irrelevante hjemmesider såsom Facebook.

Distraktion kan ses som en psykologisk vane

En pige fortalte eksempelvis, at når hun skulle ind på skolens elevportal, så loggede hun ofte på Facebook ved et uheld, fordi denne manøvre er så gennemgribende kropsliggjort.

»Det er bare F, A, fordi det er Facebook, og så Enter«, som hun sagde, idet hun indtastede kombinationen i luften foran sig.

Distraktion er med andre ord blevet en dårlig vane. Eleverne vælger den ikke bevidst til, og de gør det hverken, fordi de er dumme, dovne eller decideret afhængige, som man ellers hører.

De er blot vant til at håndtere computere på specifikke måder, som også sidder i fingrene på dem, når de er i skole. Computeren besidder på den måde en slags magnetisk tiltrækningskraft, som kan være svær at modstå.

Behov for flere studier

På denne baggrund er det interessant at spørge, hvordan moderne skoler håndterer digital distraktion. Det ser en kommende artikel her på Forskerzonen nærmere på. Men det er mindst lige så interessant at undersøge, hvad eleverne egentlig selv gør for at fastholde opmærksomheden.

Mit studie viste, at eleverne faktisk selv irriteredes over computerens stærke tiltrækningskraft, og at de i visse situationer tyede til at klappe computeren sammen for at fastholde opmærksomheden. Dette er selvfølgelig kun ét studie, og vi har brug for mere forskning, der undersøger elevernes oplevelser af teknologibrug i klasselokalet.

Sådanne studier kan være med til at kaste mere lys over lærernes såvel som elevernes teknikker, strategier og forholdsregler imod distraktion, som tilsammen udgør en relativt ubemærket, men yderst essentiel del af elevernes digitale dannelse.

Læs mere om konferencen her – og del selvfølgelig med alle dine kolleger og forældre, du kender. I tiden op til Generation Skærm vil du også få flere historier om skærmdebatten her på Forskerzonen.